Svar: Lillesøster på vej
Kære S.
Hvor er det dejligt at høre fra dig og hvor dejligt at høre at du har det godt og at graviditeten er skredet stille og roligt frem :)
Det er rigtigt at du ikke kan forebrede M. særlig meget og det er også fuldstændig rigtigt at hun sandsynligvis reagerer med lidt mere behov for dig lige nu, netop fordi hun mærker en ændring, som hun naturligt ikke kan forholde sig til. Der er jo ingen tvivl om at hun fornemmer at pladsen på dit skød er blevet mindre, at du ikke bærer hende så meget som tidligere og at der er en masse forberedelser og bliver talt en del om noget, hun slet ikke forstår.
Du kan godt læse små simple bøger for hende, bøger med billeder af en baby, en mor med baby i maven, en sut, sutteflaske, en mor der ammer osv. så hun ser billeder af disse ting og så I taler om det, på det niveau hvor hun nu engang kan være med "babyen sover", "babyen spiser", "babyen græder", "babyen skal have en sut" osv. Helt simpelt og med små ord få fortalt bare lidt :)
Og så må du altså love mig ikke at tage bekymringerne på forskud, for det kan gå simpelthen så fint og de to kan få så meget glæde af hinanden på sigt. Når du ammer, så vil du naturligt kunne tage M med i dette. Du kan godt sidde og amme lillesøster liggende i den ene arm, og samtidig sidde med storesøster i den anden arm og læse lidt historie. Det kan godt lade sig gøre at gøre netop ammesituationen til en fælles ting og det behøver ikke være noget, som kun handler om lillesøster og mor og dermed ikke noget, som storesøster er uden for :)
Pseudotvillinger kalder man det, når søskende fødes med under 18 måneders mellemrum og det kan naturligvis give problemer, men det kan bestemt også have sine fordele.
Det er naturligvis vigtigt at I anerkender den aldersmæssige forskel der bliver på jeres piger og ikke - heller ikke fremover - behandler dem som tvillinger. Den ældste skal have lov til og vil gøre ting, hun naturligt kan, netop fordi hun er den ældste. Den yngste vil på samme måde have visse fordele, fordi hun er den yngste. De skal have samme mængde kærlighed, omsorg osv. men skal ikke behandles som jævnaldrene børn.
Samtidig ...
... er det vigtigt at anerkende at den ældste ikke er ældre end hun trods alt er og derfor naturligt stadig har rigtig meget brug for hjælp, omsorg og støtte. Hun er stadig så lille at hun skal finde ud af hvem hun selv er og dette kan hun kun gøre ved at I er der for hende, rummer hende og støtter hende, når hun har brug for det.
Den yngste skal samtidig have den nødvendige opmærksomhed, nærhed osv. som hun har krav på og derfor er det udmærket at storesøster kommer i institution, så mor og lillesøster nogle gange er alene - ligesom den ældste også har brug for tid sammen med mor eller far for sig selv.
Jeg er fuld af forståelse for at du gerne vil være der for M lige nu, og samtidig også synes hun skal have en hverdag i institutionen. Kan det ikke lade sig gøre at kombinere dette mere? Du kunne måske holde M hjemme hver onsdag, så hun havde to dage i institution, var hjemme en dag, havde to dage der, var hjemme 2 dage osv. Og stadig også give hende så korte dage som muligt, så hun får lov til at vågne af sig selv og starte dagen i eget tempo og blive afleveret og hentet igen inden hun bliver for træt ... Det lyder som sådan du gør lige nu :)
Naturligvis skal hun ikke være der i mange dage og timer, hvis hun er ked af det og hellere vil være hjemme, men samtidig er det også et frirum for hende, at komme i institutionen og være kørt godt ind der, når først den lille ny kommer. I institutionen vil alt jo være som det plejer og hendes rolle, måden hun glider ind mellem de andre børn vil være det hun kender. Hjemme vil alt være anderledes og hun vil bruge enormt meget energi på at finde sin nye plads som "lille storesøster" i familien. Derfor kan det netop være et frirum at komme i institution, - selvom mor går derhjemme. Men det kræver naturligvis at hun er kørt godt ind der og er glad for det :)
Så find balancen mellem at give hende fridage og korte dage fra institutionen og udnyt muligheden for mere hjemmetid, fordi du lige nu har barsel :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, rigtig meget held og lykke - jeg glæder mig til at høre om det hele, når først lillesøster kommer :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder




