Svar: Soveproblemer - 19 mdr.

---

Kære Katrine

Tak for dit brev.

I mit forrige svar var hensigten med de råd jeg gav jer, at gøre jeres datter tryg ved sin seng igen. Det var meningen at hun skulle begynde at opfatte det at blive puttet som noget rart. Det lyder som om at I har nået dette nu og derfor er der ikke noget i vejen for nu at gøre tingene anderledes :)

De fleste børn vil når de er mellem 18-20 måneder gamle begynde at vægre sig mod at skulle sove. De protesterer mod at skulle ligge i deres seng og når de endelig sover, så vågner de ofte med gråd, kalder og drømmer tydeligt rigtig meget.

Det skyldes at børn i netop denne alder, begynder at fornemme at ting kan være farlige. Hun klatrer op men kan ikke selv komme ned, hun løber og falder, slår sit knæ. Hun oplever at I hiver hende væk, siger "Nej!" og "AV!" for at hun ikke skal komme til skade osv. Denne spirende farefornemmelse, gør at hun naturligt drømmer meget mere og sover uroligt. Det er svært at sige farvel til dagen og alle oplevelserne og det er svært at falde i søvn, når hovedet er fyldt med ubearbejdede tanker.

Det er derfor en god idé fortsat at have et putteritual, hvor hun puttes, får læst en historie eller hvor I taler lidt om hvad der er sket, hvad hun har oplevet i dag. "Til morgen da vi stod op ... så legede du med ... så faldt du, av det gjorde ondt ... far fjollede så grinede vi alle sammen ..." - Hvad du nu kan fortælle om dagen, både de gode og de mindre gode ting. Lidt for at hjælpe hende af med det tankemylder hun ganske givet har - vi andre kan heller ikke sove, hvis vi ligger og spekulerer :)

Men derefter skal hun naturligvis ligge i sin seng og falde roligt i søvn. Når I har læst godnathistorie, skal ...

---

---

... stille jer i nærheden. Enten på værelset eller i gangen lige uden for døren og så stryge tøj, arbejde på computer eller lignende. I skal lave noget praktisk og I skal være så tæt på hende at hun kan se jer og høre jer og så skal I berolige hende med jeres stemme - "Mor er lige her, mor passer på dig, læg dig ned, sove nu" osv. hvad du nu kan sige, der bekræfter hende i at du stadig er der, at hun trygt kan lægge sig til at sove og samtidig altså lave noget praktisk.

Den der monotome ro, der ligger i at I gør noget aktivt - ikke fordi hun skal sove nu, men fordi I har noget I skal have lavet, kan give hende den ro, der skal til for at hun lærer at sove selv ... Du signalerer at du rent faktisk har noget du skal, når hun bliver puttet og at det der sker nu ikke er særlig sjovt, der sker ikke noget spændende for hende. Samtidig er du der og holder fast i at hun skal lægge sig og putte nu.

Stille og roligt vil det være en god idé så at udvide dette til at gå frem og tilbage - ikke være væk i mere end få minutter af gangen og hele tiden vurdere hvorvidt hun har brug for at du lige er der lidt eller synes det er okay at du kortvarigt går og vender tilbage. Døren ind til værelset står åben så hun kan hører at du er der og hun kan kalde og du kan svare "jeg er lige her, nat-nat" og vende tilbage til hende igen lidt efter.

---

---

Det er vigtigt at I ikke lister rundt om aftenen, men lader hende høre og mærke at I er der :) Det er også vigtigt at I ikke putter hende for tidligt, men trækker tiden og putter hende lidt senere end I normalt ville gøre, simpelthen for at sikre at hun er træt nok til at sove, når hun puttes.

Rigtig meget held og lykke med det projekt!

Rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---