Annonce

Annonce

Svar: Kan man undgå den sure mor


14. januar 2010

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Dorte

Dejligt at høre at det hele går så godt og at graviditeten skrider stille og roligt frem :)

Der er ingen tvivl om at jeres dreng har det lidt svært lige nu. Selvom det er et lille og trygt sted han er startet, så er det meget nyt at være i børnehave i stedet for i vuggestue og der stilles her nogle helt andre krav. F.eks. krav om at man selv tager sin flyverdragt på og af, tager indesko af og udestøvler på osv.

Samtidig er I derhjemme nok også blevet lidt mere fokuserede på at han skal kunne flere ting selv. Han er 3 år og det er forventeligt at han kan. Det er også rart, hvis han kan nå at blive lidt mere selvhjulpen, inden den lille ny kommer osv.

Det er sandsynligvis dette pres han opponerer lidt imod og derfor vægrer sig mod at I beder ham om at gøre forskellige ting. Han er dygtig til at tale, han er god til at sætte ord på sine tanker og han er nok en dreng, som man normalt ville forvente er lidt ældre end han reelt er (har jeg ret?). Derfor kommer man også let til at stille lidt større krav til ham og lige nu tror jeg I skal prøve at nurse ham lidt mere.

Prøv ikke at stille krav om påklædning. Det er klart at hvis han selv vil, så lad ham gøre det. Men prøv i en periode ikke at gøre noget nummer ud af det. Tag ham på skødet om morgenen og gå igang med at hjælpe ham, som om det er den mest naturlige ting i verden. Ikke noget med at "du kan lige selv" - du hjælper ham og det er okay.

Han kan godt selv og han bliver sandsynligvis sat til det i børnehaven. Det er ikke usædvanligt at større børn f.eks. børn på 4, 5, 6 år gerne vil have at man hjælper dem. Det kan være med at få lynet flyverdragten, snørret skoene eller andet og hvis man så spørger "hvordan kan det egentlig være at jeg gør det her for dig, det er da fjollet, når du godt selv kan" så siger de "ja, jeg kan godt selv, men det er så hyggeligt, når du hjælper mig mor" - og det er jo okay. Og jeg tror faktisk det er sådan jeres dreng har det.

Så med alt det der sker i øjeblikket ...


Annonce

... for ham, så synes jeg det er fint at I gør nogle ting for ham, også selvom I godt ved at han godt kan selv. Min tanke er, at hvis han i en periode mærker at I er der hundrede procent for ham og næsten ingen krav stiller, så vil han naturligt selv begynde at 'ville selv' igen. Det er trods alt sjovest når man selv kan, det giver jo en meget god følelse.

Legetøj ryddes bedst op i store kasser. Gå ikke for meget op i at det skal sorteres, men bare at det skal ryddes væk, puttes op i kasserne. Det kan han naturligvis godt hjælpe til med, kræv igen ikke at han gør det hele selv, men bed ham om at hjælpe til, så I hjælper hinanden. Brug gerne noget hyggeligt at lokke med "kom skal vi ikke skynde os at rydde op" så kan vi nå at læse en historie inden vi kører" eller lignende.

Og så til dit spørgsmål om at undgå den sure mor. Det er rigtig fint at du har prioriteret at stå op tidligere for at morgenerne ikke skal blive for stressede. Det er super godt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det kan også være en rigtig god idé at lægge tøj frem dagen i forvejen så I ikke skal bruge tid på at finde det og diskutere om det skal være det ene eller det andet, der skal på.

Og så kan det generelt være en god idé at tænke på at give ham korte meldinger og ikke starte alle sætninger med nej. At sige nej og hvordan man siger nej, hvor tit man siger nej og hvorfor man siger nej er helt naturlige overvejelser, når man taler opdragelse. Men det er vigtigt at lytte til barnet og det er en god idé at gentage det, du hører han vil, så du viser ham at du forstår det.

En dag kan meget hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej og det er opslidende og hårdt får både barn og forældre. Nogle gange kan man øve sig i ikke at sige nej, ikke altid at starte en sætning med et nej, for så er det nej barnet altid hører. Så i stedet for at sige "Nej, vi skal spise først", så kan man nogle gange sige "Ja, når vi har spist, må du lege med togbanen...". Det kan virke og gøre at mor virker mindre sur :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce