Svar: Vågner kl 3-4 og vil ikk falde til ro
Kære P
Udviklingsmæssigt sker der rigtig meget med Viktor lige nu og han er godt igang med separationsfasen. I denne fase øver han sig i at være mere selvstændig, at være lidt mere på egen hånd og netop her hvor han fysisk og mentalt er igang med dette, vil han naturligt søge brystet lidt ekstra. Der sker således ikke noget ved at han lige nu ammes en ekstra gang, hvis det får ham til at falde til ro hurtigt og komme videre i søvnen, men på sigt, skal du naturligvis helt væk fra at amme ham om natten.
Det er vigtigt at han lærer at komme videre i søvnen ude at få bryst og det er vigtigt at han ikke får øget sit behov for væske om natten, men fortsat har et indre ur, hvor han naturligt drikker og spiser mest om dagen.
Han drømmer meget i øjeblikket og alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes, når han sover og det bliver det gennem drømme. Han har derfor også mange lyde om natten, når han sover, han klynker, sætter sig måske op, ligger sig i kravlestilling, græder osv. men som oftest foregår det i søvne.
Det er derfor ofte ikke nødvendigt at tage ham op og gå rundt med ham eller lægge ham til brystet, men i stedet vil det hjælpe at putte ham ned igen, hjælpe ham til en bedre sovestilling, holde hænderne beroligende på hans krop, lade ham mærke at du er der og således lulle ham videre i søvnen, der hvor han ligger.
Mit forslag til en dagsplan, som I øvrigt ligner jeres meget, ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre - hvis han vågner allerede kl. 03, så prøv om du kan strække amningen lidt og så først amme ham som en tidlig morgenamning.
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt. lidt frugtmos, vand af ...
... kop.
Formiddagslur ca kl. 9.30, hvis du synes det fungerer bedre med en morgenlur som nu, så bibeholder du bare det og serverer formiddagsmåltidet efter lur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte grøntsager i stykker, kogte pastaskruer, små stykker frikadelle osv. Suppleres yderligere med grøntsagsmos med kød eller fisk, så du sikrer dig at han får mad nok. Det kan være mos fra aftenen i forvejen eller mos fra glas. Vand af kop.
Puttes til middagslur kl. 13 og sover gerne 2 timer, hvis han virker til at have behov for mere søvn, så må han naturligvis gerne sove mere - bare det ikke påvirker nattesøvnen :)
Eftermiddag 15.30-16: En portion tykmælk revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags - maden skal smage af noget og udgangspunktet er jeres mad. Det kan være retter som boller i karry, pasta med kødsovs, lasagne, ris med sursødsovs, frikadeller (kød eller fiskefars), laks med pesto, rødspættefileter med tomat og parmesan ... hvad som helst I spiser. Vand af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød, hvis han ikke har spist særlig meget aftensmad, det er fint med grød som en del af putteritualet.
Ammes/flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes/flaske og sover så vidt muligt uden mælk til næste morgen tidlig. Vågner han allerede kl. 03 så prøv om du kan lulle ham til ro uden at tage ham op og amme ham og se så om amningen kan skubbes til kl. 05 i stedet, hvor han så kommer over til dig og ammes i din seng :)
Jeg håber at mine tanker og ovenstående plan hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











