Brev:
Vane eller tryghed?
Hej Helen.
Jeg har brug for nogle råd omkring nattesøvn. Vores datter på 16 mdr. sover meget uroligt om natten og det er ved at være lidt hårdt.
Jeg er i tvivl om det er en vane jeg har været med til at give hende eller der er forbi hun har behov for tryghed.
Vores rytme vedr. søvn ser nogenlunde sådan ud:
Ml. 19.30-20 bliver hun puttet i egen seng i eget værelse. Putningen går fuldstændig uproblematisk.
Jeg lægger hende, synger en fast sang og holder hende i hånden i 5-10 min., hvorefter hun sover.
Hun sover uden afbrydelser 3-4 timer, men begynder så at vågne og kalde/græde med ca. 1 times mellemrum. Jeg går ind, lægger hende ned og giver hende sutten og hun sover igen. Omkring kl. 3-4 vil hun dog ikke længere lægge sig til at sove igen og hun kommer typisk med ind i vores seng, hvor hun lægger sig helt tæt op af mig. Hun ligger meget uroligt nogen tid, maser rundt og søger direkte kontakt med min hud, hvorefter hun sover til kl. 6.
Om dagen sover hun i barnevogn fra kl. 12-14(14.30).
Hun er en meget glad og udadvendt pige. Hun er nysgerrig og vil gerne møde nye mennesker. Hun trives rigtig godt i dagplejen og virker altså på ingen måde utryg om dagen. Det er dog min oplevelse, at hun siden fødslen (som var uproblematisk) har haft ...
... stort behov for fysisk kontakt og nærhed om natten.
Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er mig som blot har vænnet hende til den hyppige kontakt ved at efterleve enhver efterspørgsel eller om det er et reelt behov hun har. Det er rigtig vigtigt for mig at hun føler sig tryg og jeg tror ikke på at børn har godt af at ligge og græde alene (heller ikke selv om det virker).
Hun har aldrig ville knytte sig til en bamse eller klud. Vi prøver for tiden med en vågelampe, men det ser ikke ud til at have nogen effekt.
Vedr. evt. sydom, kan jeg sige at hun for ca. 1½ mdr. siden fik konstateret væske på det ene øre. Ørelægen følger hende, men forventer at det går væk af sig selv. Måske kan det være en del af forklaringen, men formentlig ikke den hele, da det, som sagt, har stået på siden hun blev født.
Vi hæver hovedgæret og drypper næsen med saltvand.
Tænker du der er noget vi kan gøre anderledes eller vil hun vokse fra det med tiden?
Det kunne være rart med noget mere sammenhængende søvn, men jeg er ikke ved at falde fra hinanden, så hvis det er det her hun har brug for, så fortsætter jeg gerne.
Mange velmenende mennesker omkring os siger, at hun ”har taget magten”. Sådan vælger jeg dog ikke at se det.
Mange hilsner
en træt men omsorgsfuld mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.