Svar: Ekstrem mor pylleret

---

Hej med dig

Din drengs behov for mor og for at have dig nær, kan meget fint hænge sammen med at det er dig, der har tilbragt mest tid sammen med ham, da han var mindre. Far har naturligt i kraft af sit arbejde i perioder ikke været så intenst sammen med jeres dreng som du har, og det gør naturligt en forskel på jer to. Ikke at han ikke elsker sin far ligeså højt som han elsker sin mor, mere at det er naturligt for jeres dreng at søge mor, fordi hun altid har været der som gennemgående hjælpefigur ...

Det lyder lidt som om at I er blevet meget fokuserede på at far også skal på banen og at du som mor vil have tid for dig selv. Det forstår jeg godt og det er også til en vis grænse okay, men det er samtidig vigtigt at du anerkender din drenge behov for din nærhed og kontakt.

Det er meget vigtigt at du ikke skubber ham fra dig, selvom han kan virke omklamrende. Man kan meget hurtigt komme til at virke afvisende "nu må du lige..." uden at mene det sådan og han fornemmer det med det samme og det vil kun gøre hans klynkeri og morpylren værre. Det samme gælder, når I næsten kræver at far skal tage over og du bevidst fjerner dig fra ham "for far kan ligeså godt ...". Din dreng mærker din afvisning og det hjælper ikke på situationen, snarere tværtimod. Ofte vil han som sagt blive endnu mere klyngende af det.

Jeg plejer at sige, at man skal forestille sig at barnet skal have sit "mor-depot" fyldt op, jo mere mor der er at tære af, jo bedre går det at være adskilt. Derfor skal han lige nu have så meget mor, som ...

---

---

... det er muligt at give ham og jeg synes derfor I skal prøve at tilrettelægge dagligdagen sådan, at I to mest muligt er sammen.

Tag din dreng med i de dagligdags gøremål, lad ham være i køkkenet når du laver mad, lad ham hjælpe med en støveklud, når du skal gøre rent, lad ham tage med op at handle osv. Du behøver ikke at sidde og underholde ham hele tiden, for der er også praktiske ting der skal gøres, men prioriter at have ham med i disse ting.

Giv ham også masser af fysisk kontakt, brug tid på ham, når I kommer hjem. Sæt dig med ham på skødet og start med at læse en bog højt for ham, put med ham, vug ham, nus ham, kærtegn ham - giv ham evt. lidt massage eller lignende, hvor I har tæt fysisk kontakt og hvor han mærker at du er der for ham, du har ikke forladt ham, du er der stadig.

---

---

Lad så også far komme på banen, lav ting sammen men lad også de to gøre ting, som kun de to kan gøre, fordi de er 'far og søn'. Det kan være en fast rutine med at de går i haven sammen, det er dem der kælker (nu sneer det jo :)), de tager op og vasker bil sammen eller også går de to sammen bare en aftentur hver dag sidst på dagen. Et eller andet som de to har sammen og når jeres dreng forsøger at få mor med, så er det okay at sige "det er sammen med far" og netop virke positivt indstillet på dette og skubbe lidt i den rigtige retning :)

Det kan være en god idé at de to laver noget som får dem væk fra dig, i stedet for at du er den der fjerner dig.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---