Annonce

Annonce

Svar: Dårlig nattesøvn - 7 mdr.


2. januar 2010

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Malene

Jeres dreng er afhængig af to ting for at kunne falde i søvn. Det ene er brystet, det andet er at falde i søvn i din favn. Denne problematik hører under det som kaldes søvnassociationsproblemer.

Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for os voksne ofte at læse i en bog, lytte til afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.

Det at din dreng er afhængig af dit bryst eller af flasken og afhængig af at være i din favn og blive vugget i søvn er problematisk. Det betyder nemlig at han ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du tilbyder ham bryst eller vugger ham ...

Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dyne lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og jeres dreng vil således også have mange små opvågninger natten igennem. Det er helt normalt at disse opvågninger ligger med 1 times interval - det der er vigtigt, er at han er i stand til at komme videre i søvnen uden at blive taget op og vugget og uden at få bryst. Altså stille og roligt uden at behøve hjælp fra jer.

Mit forslag er derfor at du fortsat ammer ham inden han skal sove, ligesom flasken inden ...


Annonce

... midnat også er vigtig at bibeholde. MEN, det er vigtigt at han ikke falder fuldstændig i søvn med bryst eller flaske i munden, han skal flyttes fra favn og over i sin seng - der hvor du ønsker at han skal sove, på et tidspunkt hvor han registrerer at det er der han puttes, så han forbinder det med stedet hvor han falder i søvn og er fuldstændig tryg ved det sted. Han skal altså ikke være spilvågen, når du flytter ham, han skal være træt nok til at du forholdsvis let kan lulle ham til ro, der hvor han skal sove.

Hvis han har lært at falde i søvn i mors eller fars favn og med tæt fysisk kontakt, så vil han naturligt ikke kunne falde i søvn igen, når han har sine opvågninger om natten, uden at have dette. Han vil søge det indtil det kommer igen.

Jeg plejer at sammenligne det med at du som voksen falder i søvn ved siden af din partner og han så forsvinder i løbet af natten. Hvis du vågner og oplever at din mand er væk, så vil du ikke kunne sove videre, men i stedet vil du vågne yderligere op, du vil mærke en uro og du vil begynde at søge efter ham, for at finde ud af hvor han er blevet af. Du ville først falde til ro, når du havde fundet ud af at der ikke var sket noget, at han bare var gået på toilet, ikke kunne sove og derfor var stået op og sad og læste avisen eller lignende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og det er præcis det samme for jeres dreng, når han vågner op, så mærker han efter - er I der, er situationen som da han faldt i søvn ... er den det, så sover han trygt videre, men er I væk og forbinder han det at sove med at ligge tæt ved jer, så vil han blive urolig, vågne mere op og vil ikke kunne sove igen før I atter giver ham den søvnassociation han søger :)

I skal bruge samme kærtegn, beroligende ord, synge samme sang osv. både når han puttes om dagen og om aftenen og netop det at lære ham at sove uden at være i favn og uden at få bryst eller flaske til han sover om dagen vil på sigt også gøre det lettere at lære ham det om aftenen og natten.

Rigtig meget held og lykke med det projekt!

Rigtig godt nytår :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce