Svar: Opdragelse i forhold til begrænsninger

---

Kære mor

Alderen 1-3 år er en udfordrende alder på mange måder, det er det man kalder for selvstændighedsalderen, eller det som før hed trodsalderen. Din dreng er kun lige i begyndelsen af denne store udvikling, hvor han naturligt vil søge grænser og skal lære at finde ud af hvordan verden fungerer og hvordan han selv kan fungere med andre.

Det er en skøn tid, men også nogle gange en frustrerende tid og det er en tid med store frustrationer både hos forældre og barn og også en tid der kræver stor forståelse og kærlighed fra jeres side.

Med hensyn til opdragelse, at sige 'nej' og få barnet til at lytte er der flere ting som spiller ind.

For det første handler din søn med sine sanser og er ikke hverken logisk eller sprogligt orienteret. Når han ser en spændende ting, så er han nysgerrig og handler helt umiddelbart med at ville røre ved den, undersøge den. Som voksne forsøger vi ofte at forklare barnet hvorfor det ikke må og forsøger at motivere barnet til at holde op, men for et lille barn som din dreng, er handling og sproglig besked to adskilte processer. Derfor er afledning ofte bedre end at sige nej.

Når din søn piller ved noget han ikke må, så giv ham noget der er mindst ligeså interessant at pille ved. Det kan være at give ham hans egen skuffe, som er fyldt med ting, der kan tages ud og puttes ind igen og igen. Sørg for jævnligt at skifte ud i indholdet, så der hele tiden er noget nyt der pirrer til at udforske og undersøge.

For det andet er ord ikke nok og en dag kan hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej - uden at det hjælper særlig meget. Det er derfor vigtigt at din søn ser en handling sammen med ordene for efterhånden at lære at handling og ord hænger sammen. Det vil derfor være meget fint, at du sammen med dit 'nej!' fjerner den ting, som han ikke må røre ved eller giver ham noget andet i stedet. Eller at du flytter ham væk og på den måde afslutter det han er igang med.

Det betyder ikke at han ikke vil blive ved med at gøre det igen og igen. Det gør han og det er en del af hans udvikling. Hans nysgerrighed og udforskningtrang er så stor at det tager over, men stille og roligt vil han begynde at huske på det lille nej, som lyder inde i ham. Til at begynde med vil han begynde at kigge på dig og du kan se at han afventer dit nej og alligevel gør han det - men tilsidst, vil du kunne se at han husker det og er i stand til at lytte og forstå det nej du har givet :)

Når han får et nej, når du flytter tingene, når du stopper ham i det han er igang med, så reagerer han naturligvis med vrede, frustration og fortvivlelse. At blive vred er fysiologisk. Det betyder at din søns adrenalin pumper rundt i kroppen og han kan ikke styre det. Hvis du stiller krav om at han skal styre sig, siger til ham at han ikke ...

---

---

... skal være så hysterisk eller lignende, så pumper adrenalinen endnu mere og situationen bliver voldsommere. Du puster til ilden.

Han smider sig måske rundt, hans slår måske ud efter dig og vil tydeligt reagere fysisk og du skal se det som at hele hans krop er i oprør. Han mangler de vigtige forbindelser i hjernen, der skal til for at bevare roen og tælle til ti, hans hjernehalvdele er stadig ikke i stand til at kunne dette og derfor hjælper det ikke noget, at skælde ham ud igen og igen.

Han er stadig så lille at han ikke kan sætte ord på hvad han føler og du er nødt til at hjælpe ham til ro, ved at sætte de ord på som han selv mangler, ved direkte at sige "du bliver bare så vred" eller ved at give alternativer "Du kan ikke få is lige nu, men du kan få et stykke agurk". Når han tømmer skoskabet igen og igen, så brug dit alternativ "ikke det her skab, se her, du har din egen kasse her ...".

På den måde anerkender du hans udvikling og hans naturlige trang til at undersøge. Det vigtigste er at lytte til barnet og også gentage det barnet vil, så det hører at man har forstået, hvad det vil.

Nogle gange kan man øve sig i ikke at sige nej, ikke altid at starte en sætning med et nej, for så er det nej barnet altid hører. Så i stedet for at sige "Nej, vi skal spise først", så kan man nogle gange sige "Ja, når vi har spist, må du lege med togbanen...".

---

---

At overveje sit nej er også vigtigt. Nogle gange er et nej nødvendigt, men andre gange skal man overveje, hvad der er i vejen for at barnet får lov. Et barn der oplever at få ja en gang imellem vil også lettere kunne respektere et nej. Og hvis han har fået lov til at tømme skoskabet 100 gange, så er det til sidst ikke interessant mere, så er det undersøgt til bunds :)

Modsat skal som forældre heller ikke være bange for at sige nej. Hvis man ved at et nej er det rigtige i situation, så skal man sige det og holde fast i dette. Det kan godt være at barnet bliver vred eller frustreret, men børn skal også lære at håndtere den frustration, der følger med når man ikke altid kan det man gerne vil. Det kan f.eks. være et spørgsmål om sikkerhed, din dreng SKAL holde dig i hånden, når I går på gaden, det er en regel som er nødt til at være der, det handler om at det er farligt, hvis han løber ud på gaden. Her er du naturligvis nødt til at holde fast, det står ikke til diskussion.

Så hvornår man skal sige nej, hvornår man skal give alternativer og hvornår man skal sige ja afhænger helt at situationen og det er en rigtig god idé lige at overveje hvornår man gør det ene eller det andet og hvorfor :)

Det er rigtig svært at finde ud af hvornår man skal sætte grænser, hvordan man kan støtte og anerkende, men jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke.

Godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---