Annonce

Annonce

Svar: Nattesøvn hele natten i egen seng


21. december 2009

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære søvnige forældre

Når tanken om nr. 2 begynder at melde sig, så kan det trods alt ikke være helt slemt :) Men jeg kan nu godt forstå at I gerne vil have lidt mere sammenhængende nattesøvn og gerne vil have dobbeltsengen for jer selv ...

Aske har en svær alder lige nu, faktisk vil det være rigtig godt hvis I ændrer vaner lige nu, men så er det også lige nu ... For når han bliver mellem 18-20 måneder vil børn ofte blive mere tryghedssøgende og søge forældrene mere om natten, så hvis der skal skabes nye vaner, så er det godt at komme dette udviklingsspring i forkøbet ...

I 18-20 måneders alderen får barnet nemlig lidt mere farefornemmelse. Der kommer altså en periode, hvor de sover mere uroligt, vågner op, græder, har brug for fysisk kontakt og nærhed for at sove. De virker ofte generelt lidt mere pylrede, de småklynker i søvne, vil gerne være på arm, klynger sig til de voksens ben, virker måske lidt mere morsyge end tidligere og har ikke helt samme mod på omverdenden som de tidligere har haft.

Denne begyndende farefornemmelse handler om at de rent fysisk er igang med at bruge sig selv meget mere end tidligere. De går, begynder at løbe, klatrer op og stille og roligt åbner verden sig for dem. Det at opleve verden stor, begynder også at give en bevidsthed om at noget kan være farligt. Jeres dreng ved godt, at han kan slå sig, når han løber og falder, at han kan klatre op, men han kan ikke komme ned, at I kan finde på at gå fra ham osv.

Han oplever også mere modstand end tidligere, I siger oftere nej til ham i løbet af dagen, han hindres i at gøre forskellige ting, nogle gange holder i fast ham, når han f.eks. ikke må løbe ud på vejen og også børnene i vuggestuen giver mere modstand, - de skubber til ham, tager legetøjet fra ham osv. Det er altså altsammen en spirende fornemmelse for at verden ikke kun er sjov og ballade ...

Dette medfører også en mental ændring, et øget behov for at kunne se jer for at vide at man ikke er alene og for at turde bevæge sig mere ud i verden på egen hånd. En masse oplevelser dagen igennem som skal bearbejdes i drømme giver den natlige uro. Måske er I allerede på vej ind i alt dette - måske kan I nå at ændre lidt på tingene nu - det er i hvert fald et forsøg værd :)

Jeg er helt enige med jer i, at det må være en god idé at arbejde på at han fortsat puttes i sin egen seng og ...


Annonce

... ligger der indtil kl. 05, hvor han så kan komme ind og sove videre hos jer. Opvågningerne kl 02 skal altså ikke automatisk medføre at han kommer ind i smørhullet og I må her prøve at få ham til at sove videre i sin egen seng. Hvis dette ikke er muligt, så lad ham komme ind til jer - men når han så sover og I oplever at pladsen bliver for trang, så bær ham ind i egen seng igen. Netop det at han begynder at vågne i sin egen seng om morgenen kan godt have noget at sige i forhold til at sove hele natten i sin seng. Det kan derfor være en god idé at bære ham tilbage, når han sover rigtig godt og du (mor) stadig ikke sover ...

Derudover så må du (mor) forsøge at lære ham ikke at hive dig i håret. Kan du ikke holde hans hænder eller putte ham med en bamse eller lignende og arbejde på at han forhindres i at hive i hår og tilbydes noget andet. Du kan jo godt sige "AV!" når han hiver dig i håret og markere at det vil du ikke have ...

Nogle forældre vælger også at den ene sover på en madras på gulvet i børneværelset så barnet bliver der hele natten og således ikke kommer ud. Nogle vælger at barnet skal blive i sin seng, vel vidende at mor og far er ved siden af. Andre vælger at putte med barnet på madrassen og vende barnet til at det er på værelset man sover og man kommer ikke ud ... Nogle bliver på madrassen hele natten, andre trækker sig og lader barnet sove alene og går tilbage til soveværelset. En mulighed er også at putte barnet på en madras i soveværelset, når det vågner om natten og ikke i dobbeltsengen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvorvidt man skal gøre det ene eller det andet kan altid diskuteres, i hvert fald skal man sikre sig, hvis man vælger at putte barnet på en madras, så er det vigtigt at barnet ikke kan komme til skade og slå sig, hvis og når det vågner om natten. Jeres dreng kan jo gå og kan meget hurtigt få sig bevæget rundt og komme noget til, hvis man f.eks. bor med trapper eller lignende ... Så sikkerheden skal være i orden. Men princippet med at give tryghed på en madras i stedet for i dobbeltsengen kan være udmærket. Alle sover bedre på denne måde og det er normalt lettere at få barnet til at komme fra madras til egen seng, end det er at komme fra smørhullet til egen seng :)

Jeg håber mine overvejelser kan hjælpe jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Rigtig glædelig jul og tillykke med at dit speciale er afleveret :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop

Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce