Brev:
Svær putning og sen døgnrytme
Kære Helen,
Tak for en hjælpsom brevkasse!
Jeg har brug for råd til vores skønne datter på lidt over 4 måneder (18,5 uge - hun blev dog født knap 3 uger før tid).
Grundinfo er følgende: Efter en besværlig opstart, ammer jeg fuldt ud og nyder det også fuldt ud. D. 1/12 var vores datter 65 cm 7400 g, så ingen tvivl om, at hun får hvad hun skal have. Hun spiser efter behov, hvilket ca. er hver 3. time i dagstimerne, og hyppigere om aftenen. Hun er en meget glad og nysgerrig baby, der smiler, griner, bruger kroppen og øver sig meget i at komme op og sidde, så hun kan se verden.
De første tre måneder var præget af urolige og hidsige aftener, som dog blev afhjulpet af en kiropraktor og uden tvivl også det faktum, at hun blev 3 måneder. Hun har fra starten været sen til at falde i søvn til natten.
Hendes døgn ser nogenlunde sådan ud:
Falder i søvn til nat ved midnatstid, sover 5-7 i træk, ammes, sover yderligere ca. 2-3 timer, ammes, sover yderligere ca. 1,5 time, hvor hun så vågner op ved 10-10.30-tiden. Så sover hun 1,5-2 timer omkring 12-14 og powernapper sig derefter igennem resten af dagen, aftenen. Om det er i barnevogn, i sengen, i vores favn er det svært at få hende til at sove mere end 30-45 minutter af gangen om eftermiddagen/aftenen.
Altså har hun en sen døgnrytme, som vi meget gerne vil have rettet bare en smule op på. For nogle uger siden forsøgte jeg at hive ...
... hende op ved 8-tiden, kun med det resultat til følge, at hun faldt i søvn på legetæppet, mens jeg spiste morgenmad og jeg selv blev helt udmattet. Hun gik nemlig stadig først i seng ved midnatstid (eller senere!)
Det er som om uroligheden er kommet tilbage de sidste 1-2 ugers tid. Hun bliver pludselig meget ked sidst på aftenen. Hun er tydeligvis træt ved 21.30/22-tiden. Gaber, gnider sig i øjnene, pylrer. Hun bliver stiktosset, hvis jeg prøver at få hende beroligeret ved brystet. Det eneste, der tilnærmelsesvis kan hjælpe på skrige/pylre-turene, er at gå rundt med hende i et meget lyst rum, så hun kan kigge. Men vi vil jo nødigt stimulere hende mere, når hun tydeligvist er så træt. Vi forsøger først med putte-ritualer (f.eks. sang, hygge, bad) efter kl. 22. Det er fuldstændig omsonst at begynde før.
Og egentlige putte-ritualer har aldrig virket. Det er nærmere, at hun endelig overgiver sig og dermed også kollapser helt enten ved brystet eller i vores arme, hvor vi derefter lægger hende over i egen seng (stadig i vores soveværelse). Det er dog også begyndt at være ret hårdt at bære rundt på hende i flere timer om aftenen, når hun er ked - 7,4 kilo kan godt mærkes i nakke og ryg.
Mine spørsgmål er: Hvorfor kæmper hun så meget imod trætheden (med skrig og skrål) og hvordan kan vi få hevet lidt i døgnrytmen?
Mange venlige hilsner,
moderen med datteren - det udprægede b-menneske!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.