Svar: Trods

---

Kære Tania

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af Jakob.

Når børn pludselig begynder at være meget trodsige og siger og gør det stik modsatte af hvad vi gerne vil have dem til, så er det som regel udtryk for et eller andet der er svært for dem ... Det kunne f.eks. være frustrationen over at være blevet storebror, at lillebror fylder rigtig meget (de gør de jo naturligt sådan nogen og især nu hvor han måske kravler rundt og tager fat i ting osv.) og at Jakob derfor føler sig nødsaget til at gøre noget, opføre sig modsat, for at få lidt mere opmærksomhed.

Det kunne også være at han har det svært i børnehaven, at han synes det er svært at leve op til de nye og stigende krav om at være stor, kunne klare flere ting selvstændigt osv. Eller måske er der nogle af de andre børn som driller ham - et eller andet som gør at han faktisk går og er lidt ked af det.

Så kan det naturligvis også handle om at børn i denne alder naturligt prøver grænser og skal se hvor langt de kan gå - grænserne prøves normalt mest derhjemme fordi de jo er sikre på at have forældrenes kærlighed uanset hvordan de opfører sig.

Det kan også handle om manglende overblik og frustration på grund af dette. Jakob kan jo ikke forholde sig til tid, han forstår ikke at I skal ud af døren til et bestemt tidspunkt og for ham betyder det ingen ting om morgenmaden, påklædningen osv. tager ½ time mere eller mindre. Han er impulsiv og lever i nuet og bliver han fanget af noget mere spændende, så er det sådan det er og så kan det være et voldsomt kaos af følelser der pludselig skyller ind over ham, når tingene ikke kan være som han vil.

Han skal naturligvis have at vide, når han gør noget galt. Når eller hvis han f.eks. sparker eller slår lillebror bevidst, så kan han godt få en time-out. Men det er vigtigt at gøre sig klart at det ikke er løsning man griber til dagligt eller flere gange om ugen - normalt bruges time-out først, hvis en rolig advarsel til barnet ikke har været nok, eller hvis barnet har gjort en anden bevidst ondt.

Det er således okay at bruge time-out, hvis du er helt sikker på at jeres dreng bevidst sparkede sin lillebror, fordi det skulle gøre ondt på ham og hvis du i forvejen havde advaret og han således var klar over at her var han på gale veje. Men hvis han sparker ham eller gør andet bevidst ondt ved ham, for at få opmærksomhed, så havde det været bedre at dreje situationen og give ham kontakten ved en kildetur, brydekamp, fangeleg osv. ...

Time-out anbefales normalt til de lidt større børn, som kan forholde sig til ting og det de har gjort på en anden måde end små børn kan. Her tænker jeg på f.eks. 5 årige børn, som man kan lave aftaler med, forklare hvorfor time-outen sker osv. Når man er 3 år så kan det være svært at forstå dette.

Derudover så siger man at den tid barnet er på værelset max bør være 1 minut antal år barnet er. Altså et barn på 5 år, kan ...

---

---

... blive sendt på værelset i 5 minutter. Samtidig skal man så også sørge være lige uden for døren, sætte sig på gulvet eller på en stol der, så barnet ved at man stadig er der. Når barnet sættes på værelset skal det have en forklaring: "Jeg sætter dig herind fordi du sparkede. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre".

At give barnet en time-out er ikke det samme som at flytte barnet. Du må gerne flytte ham, hvis han er igang med noget som han ikke må, det hjælper ham til at forstå at du ikke vil have han gør det. Hvis han f.eks. hopper i sofaen, så vil det således være rigtigt at du samtidig med at du siger nej og giver en forklaring også flytter ham - "Jeg vil ikke have du hopper i sofaen, den går i stykker" og så tager du ham og sætter ham ned.

Børn på 3 år kan også komme i situationer hvor de af frustration bliver så gale at man er nødt til selv at fjerne sig (modsat at sende ham væk). Det kan nogle gange være nødvendigt at fjerne sig selv, simpelthen gå i stedet for at sende ham væk. Her kan man sige "jeg går lige ud i køkkenet lidt, ellers kan jeg mærke at jeg bliver meget sur på dig" eller lignende og så gå. Det kan også være at man vælger "Jeg vil rigtigt gerne tale med dig og når du har lyst til at tale med mig, så kom ud i køkkenet til mig".

Denne metode afhænger helt at situationen og hvad der egentlig sker. Børn i din drengs alder har generelt meget bedre af at man lytter til dem og den frustration de oplever og forsøger at sætte ord på, så de føler sig forstået. Du er altså nødt til at prøve at sætte dig ind i situationen, når den går galt og prøve at finde ud af, hvad det er der sker, hvad er det der får dråben til at løbe ...

---

---

Konflikter i hverdagen kan ikke undgås og slet ikke med et barn på 3 år, som prøver sin selvstændighed af. Det er derfor også vigtigt at I tager de konflikter der er, når de er nødvendige. Det er naturligvis vigtigt at finde balancen mellem at opdrage og lære visse regler, blive skældt ud, når man gør noget forkert. Men det er også vigtigt at hjælpe ham til at se, hvad hans handlinger gør ved andre. Han skal lære at se, hvordan man gør andre glade, andre ked af det osv.

Hvis det handler om manglende overblik over situationen, så kan det nogle gange hjælpe at lave små billeder der viser hvad man skal - f.eks. om morgenen, kunne der være et billede af tøj, et billede af morgenmad og et billede af bilen. Simpelthen for at vise ham at først skal du tage tøj på, så skal du spise morgenmad og så kører vi i bilen til børnehaven.

På den måde behøver du ikke være efter ham hele tiden, men I kan måske finde en løsning hvor du lægger tøjet frem og han så selv får lov til at prøve. Tilbyd din hjælp, være til rådighed, når han har brug for det - men prøv at undgå at skynde på ham osv. Jeg ved godt at det er svært, men prøv :)

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---