Brev:
Den første skemad - frugtmos i grøden
Hej Helen.
Tak for en super brevkasse! Du gir' virkelig nogle gode svar, så nu håber jeg på lidt hjælp også :-)
Jeg bor i udlandet (Frankrig) og har ingen fast sundhedsplejerske, som man har i DK. Vi har en fast børnelæge og der er en åben-hus ordning med sundhedsplejersker, men vi vil gerne have råd og vejledning, som stemmer overens med de danske anbefalinger, så derfor skriver jeg nu til dig :-)
D. 9. juni i år blev vi forældre til skønne Maja, som har det godt og trives fint. Hun var 51,5 cm og vejede 3690 g ved fødslen og er nu 65,5 cm og vejer 6750 g. Hun blir ammet og det fungerer godt. Hun vil gerne tage flasken med udmalket modermælk, men har ikke prøvet erstatning endnu. Hun sover godt om natten fra ca. kl. 19.30 - 7.00 med to spisninger ved 3 tiden og 6 tiden. Om dagen sover hun tre lure af forskellig længde. Hun spiser hver 2½-3. time - det afhænger lidt af hvordan hun sover, men hun får altid bryst inden hun kommer ud at sove.
Hun bliver jo 5 måneder om få dage og er meget interesseret i vores mad og kan godt lide at sidde med et stykke agurk / pære / gulerod og sutte på det. Vi spurgte vores børnelæge om vi måtte begynde at give hende mad, men hun frarådede det pga. allergi i min familie. Det er dog kun min bror, der er allergisk overfor pelsdyr, så det er vel ikke så relevant?
Hun henviste også til anbefalingerne om 6 mrd. fuld amning.
Men vi vurderede altså at Maja er klar og prøvede at give hende ...
... noget tyndt majsgrød i går. Hun kastede sig nærmest frem med munden vidt åben og var meget tilfreds. Er det ikke et ret klart tegn på, at hun er klar?
Vi regner med, at hun skal have sit måltid mad når hun vågner efter den første lur dvs. ved 11-12 tiden. Bagefter ammer jeg hende.
I forbindelse med grødstarten er der dukket nogle spørgsmål op:
Hvor hurtigt skal vi gå frem og hvor længe er det bare smagsprøver? Skal vi lade hende spise det, hun kan eller skal hun bare have et bestemt antal skefulde for at smage på det?
Skal man forvente maveproblemer i forbindelse med starten på skemad eller er en stoppet mave tegn på at maven ikke er klar? Hun har aldrig fået andet end modermælk og har aldrig haft problemer med maven.
Nu er vi startet med majsgrød og jeg puttede lidt pæremos i for at gøre det lidt mere spændende og sødt i smagen, men er det en dårlig idé at putte frugtmos i? Blir hun for vant til det søde?
Kan jeg lave en stor portion grød og fryse ned i mindre portioner, så jeg ikke behøver stå og lave det hver dag?
Jeg laver grøden på vand og tilsætter en klat smør/olie samt udmalket modermælk (opskrift fra sundhedsstyrelsens 'Mad til spædbørn og småbørn'), men hvis jeg fryser grøden ned, må der vel ikke komme mælk i inden nedfrysning?
Må jeg putte optøet modermælk i grøden? Og må det være køleskabskoldt, når det kommes i?
Sikke en masse spørgsmål, håber du kan finde hoved og hale i det...
Hilsen Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.
Svært ved at sove indendørs og puttes til natten
Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.