Svar: Håndtering af separationsangst?

---

Kære bekymrede mor

Det er helt naturligt at børn omkring 1års alderen har en periode med separationsangst.

Jeg ved ikke hvordan din dreng er motorisk, men der kunne godt være en sammenhæng her. Hvis han ikke går omkring endnu og hører til de børn der sidder meget, så virker det naturligvis voldsomt på ham at sidde på gulvet sammen med en masse børn, der pilker hen over gulvet, hiver fat i ham for at komme op, græder, skriger osv.

Samtidig er han stadig så lille at han ikke forstår hvor du bliver af, når han ikke kan se dig. Han kan ikke forholde sig til tid, han kan ikke engang forholde sig til at du går ind i et andet lokale, han har det lidt sådan at når du er væk, så føler han sig forladt og alene.

Det er en stor omvæltning for mange børn at starte institution og jeg har hørt at der engang blev lavet en undersøgelse på børn i USA som skulle starte i pasningsordning. Undersøgelsen viste at deres stresshormoner var stærkt forhøjet i et par måneder, at det således var en enormt stor stressfaktor for børn at skulle passes ude.

Et eller andet sted kan man jo godt forstå det. Vi kan jo, når vi starter på et nyt arbejde, godt føle os usikre i starten, men vi kan i det mindste spørge os for, når vi er i tvivl. Det kan små børn ikke, de placeres bare i en helt ny verden, fremmede voksne, fremmede børn, helt nye rutiner, nye vaner, nye dufte, nye stemmer, nyt nyt nyt - det er klart at de reagerer og at det virker voldsomt.

Alt dette er de naturligvis opmærksomme på i institutionen, eller det bør de i hvert fald være opmærksomme på og en af de ting man bør gøre, er at sørge for at der er en fast pædagog tilknyttet jeres søn. Det er vigtigt at du afleverer ham i favnen på en bestemt, og at hun i en periode er den der tager sig af ham. Det er hende der vinker farvel sammen med ham, det er hende der trøster ham, hende han sidder på skødet hos, hende der hjælper ham med tøj, bleskiftning, mad, putter ham osv. osv.

Det er meget vigtigt at der ...

---

---

... ligesom er en gennemgående figur, hvor du afleverer ham i favnen på hende og signalerer "Nu går jeg, så passer xx på dig" så han mærker at det synes du er okay, du overdrager ham i hendes varetægt og er tryg ved det.

Hvis han er fuldstændig knust over bare at komme ind i institutionen, så skulle du måske overveje om du kan være der en dag eller to sammen med ham, så han får lov til at mærke at stedet er okay, fordi han kan gøre det fra mors (eller fars) trygge favn. Husk på at han spejler sig i jer og tydeligt mærker hvordan I har det med det, så hvis han oplever at I er rolige der, nyder at spise sammen med de andre, leger på gulvet og i det hele taget slapper af og bare er der og er som I plejer at være, så vil han også blive mere rolig og tage det mere afslappet. Et par dage sammen med ham kan derfor være givet godt ud.

Men så bliver det jo hverdag igen og han skal være der alene og ud over den faste kontaktpædagog, så vil det være rigtig godt at han har en puttebamse, sutteklud eller lignende med hjemmefra. Det vil også være en rigtig god idé med et lille fotoalbum med billeder af jer og jer sammen med ham og nogle af tingene derhjemme, så pædagogen kan kigge på billederne sammen med ham og tale med ham om at mor og far kommer igen. At I ikke er forsvundet, men kommer igen.

---

---

Og så er det super vigtigt at I lige nu giver ham masser af opmærksomhed og nærhed og ikke stiller alt for store krav til ham. Det er helt rigtigt det I gør, med ikke at lade ham passe af andre og lade ham møde verden fra jeres trygge favn. Jeg plejer at sige at man ligesom skal fylde barnets "forældre-depot" op, så barnet har noget at tære af, når det er ladt alene :)

Håber I kan bruge dette lidt videre og at der her er lidt nye idéer at arbejde med. Hvis ovenstående ikke hjælper og han bare er dybt ulykkelig, så kan man naturligvis overveje om han skal være et andet sted ... Han skal jo helst ikke græde i flere måneder :(

Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---