Annonce

Annonce

Svar: Er vores søn bange?


21. oktober 2009

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Rikke

Tak for dit brev og velkommen til :)

Jeg tror du har fuldstændig ret i at din dreng vågner om natten fordi han drømmer - ikke nødvendigvis fordi han har mareridt eller er bange, men fordi han lige nu har lidt større drømmeaktivitet end du ellers har oplevet.

Det er helt normalt at børn i 6 måneders alderen sover meget uroligt og at man som forældre bliver i tvivl om, hvorvidt barnet er sulten og skal have mere mælk eller om barnet drømmer og derfor sover dårligt. Signalerne er nemlig lidt de samme, barnet søger, smasker, virrer med hovedet, små klynker, sparker med benene osv. og det er ofte tegn på ekstra drømmeaktivitet.

Det vil normalt være sådan at børn i denne alder motorisk er rigtig gode til at bevæge sig, de triller fra mave til ryg og fra ryg til mave, de kommer højt op i strakt arm, når de ligger på maven, de bevæger sig bevidst efter legetøj og begynder at krybe over gulvet og dreje om sin egen akse, for at få fat i noget spændende ... Om natten har de også denne motoriske uro.

De får sig derfor lang i stillinger som de endnu ikke mestrer at komme væk fra, de har brug for at man hjælper dem med stillingsskift, sørger for at få dem lagt på siden eller ryggen igen, får dynen op om sig, får kluden ved ansigtet osv. hvorefter de så sover videre.

Børn i denne alder drømmer også mere - de er langt mere bevidste end tidligere, følger mere og mere med i hvad der sker omkring dem og alt det de oplever skal bearbejdes i drømme om natten. Derfor vil man ofte høre at børn i denne alder både kan klukle og græde når de sover - de gør det dog i søvne og finder ofte roen igen uden at man behøver hjælpe dem, andre gange skal de lige have en beroligende hånd på kroppen, høre et stille "sssyyy" eller "ssså" så underbevidstheden registrerer at mor er der stadig og så sover de atter videre.

Derfor er det ikke alle lyde du skal reagere på, for nogle gange kan han godt komme videre i søvnen selv. Men andre gange er det altså nødvendigt at du er der, hjælper ham med stillingsskift, beroligende ord osv. og så sover han videre igen.

Når din dreng vågner op om aftenen og har svært ved at falde til ro, har svært ved at komme videre i søvnen, så er det vigtigt at du hjælper ham videre. Du skriver at hvis du tager ham op og beroliger ham, så går det hurtigt over og det bliver værre hvis du lader ham ligge. Du skriver også "jeg må dog erkende, at jeg ikke har holdt ud ret længe, fordi jeg synes, at han er så ulykkelig..." Jeg tænker, at naturligvis skal du berolige ham og hjælpe ham videre i søvnen, når han tydeligvis har brug for det ... måske har han endda brug for lidt mere at spise, når han vågner i løbet af aftenen - mange børn spiser jo meget hyppigt om aftenen, for at fylde sig ekstra godt op til natten og din dreng har en meget tidlig ...


Annonce

... søvnrytme, står tidligt op og går tidligt i seng, og det kan sagtens tænkes at han om aftenen har brug for at få lidt mere mælk og derefter så måske sover mere roligt igen.

Jeg tænker også at han måske skal ammes lidt mere i løbet af dagen end han bliver lige nu. Selvom han nu er godt igang med skemaden, fylder mælken stadig en stor del af hans indtag og det er vigtigt at han bliver fyldt rigtig godt op hele dagen igennem.

Jeg kan ikke helt ud af din plan se, hvor meget han reelt bliver ammet i løbet af dagen - Jeg kan se at du ammer inden han skal sove, men jeg kan ikke se, hvordan han ellers spiser og får mælk.

Jeg sender dig derfor en plan for dagen som jeg tænker den kan se ud, lavet ud fra dine angivne tider:

Tidlig morgen 05/06: Ammes i mors seng og vågner stiller og roligt.

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Puttes til morgenlur som nu mellem 8-9

Formiddag 10: Må meget gerne ammes igen, når han vågner af en lur og tilbydes derudover lidt frugtmos (jerntilskud) og frisk blød frugt i hånden, - det kan være f.eks. appelsinbåde, stykker af fersken, blomme eller lignende. Vand af kop.

Sover igen - formiddagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Frokost 13: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsstænger, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Ammes og puttes til eftermiddagslur ca kl. 14-15 som nu

Sen eftermiddag: Evt. lidt frugtmos, og evt. lidt amning igen

Aften 17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, vand af kop. Tilbydes igen lidt brødskorper, agurk eller andet at gumle på.

Ammes og puttes til natten ca kl. 18.30-19 som nu

Sen aften 23: Ammes og begynder evt. at kunne undvære amning midt nat og således sove til næste morgen tidlig. De fleste børn vil i denne alder kunne nøjes med amning aften, sen aften og tidlig morgen - at sove igennem er altså at sove mellem 5-7 timer i træk ...

At din dreng vågner med mellem 45 minutter til 2 timers interval er egentlig normalt. Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dyne lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og din dreng må således gerne vågne lidt op natten igennem, men han skal så lære at falde i søvn igen uden at det betyder han skal have bryst, tages unødigt op osv. og nogle gange vil han måske selv kunne finde videre uden hjælp ...

Jeg tror altså ikke at din søn er bange, men at han vågner fordi han udviklingsmæssigt er der, hvor børn gør det. Jeg mener også at drømme her har stor betydning og så tænker jeg at det også er vigtigt at se på hans indtag af mad og mælk om dagen - det kan spille ind og have en rolle hos jer ...

Jeg håber at mine tanker og plan for dagen hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Udfasning af flasker og søvn

Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...

Læs hele brevet og Helens svar


8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder - del II

Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder

Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Vil ikke sove lur i barnevognen længere

Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce