Annonce

Annonce

Svar: Formiddagslur, morotisk uro mv.


11. oktober 2009

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

For mig at se er der ingen tvivl om at jeres dreng ikke er klar til at sove formiddagslur allerede kl. 8.30. Han har sovet en god lang nattesøvn og har alt for meget krudt og aktivitet i kroppen til at kunne sove igen kun 2 timer efter han er vågnet. Han ville sandsynligvis kunne sove uden problemer, hvis han først blev puttet mellem 9-10 ...

Du skriver at det ikke kan lade sig gøre i dagplejen, men du kan i hvert fald forsøge det derhjemme. Du skriver også at dagplejer er ude at gå om formiddagen - jeg går ud fra at hun har børnene i en barnevogn, så var det ikke muligt at han kunne sove, når de går - i stedet for at kæmpe med ham for at få ham til at sove hjemme - bare en tanke :)

Du har naturligvis ret i at det godt kan rykke middagsluren lidt, hvis han sover senere om formiddagen, men det behøver ikke være særlig meget, da formiddagsluren ofte er meget kort - ofte varer den ikke mere end måske 45 minutter i denne alder og som du selv skriver, så sover han nogle gange kun ½ time. Så hvis han sover fra 9.30-10.15, så burde han naturligt kunne sove igen kl ca 13 - altså en halv time senere end nu, men stadig okay i forhold til en ordenlig sengetid om aftenen ...

Med hensyn til voldsom adfærd over for andre, så kan han endnu ikke styre sine bevægelser og det der er ment som kærtegn bliver ofte til slag i stedet. Samtidig har han naturligt ingen forståelse for at noget kan gøre ondt og vil han trække sig op at stå, ja så hiver han i det første og bedste han kan få fat i og det kan godt være hår eller andet. Det er ikke for at være ond eller genere nogen, det hører med til hans udvikling og den alder han gå igennem.

Når han er sammen med andre og du ved at han nogle gange kan tage hårdt fat i dem, så prøv at forhindre at det sker ved at aflede og hjælpe ham. Det er fint at I forsøger at stoppe ved at sige nej, av eller tage hans hånd, men nogle gange kan det også give for meget opmærksomhed og egentlig forstærke problemet, fordi han pludselig får stor fokus på sin handling. Så prøv om I kan aflede ham, få ham væk fra det og på den måde gøre det mindre interessant.

Børn i jeres drengs alder har en naturligt motorisk uro og meget svært ved at sidde ...


Annonce

... stille. Han kravler, rejser sig, forsøger på alle måde at bevæge sig ud i verden og det kan nogle gange føles som om at han er drevet af en indre motor. Også om natten, når han sover så karter han rundt og kan slet ikke finde ro. Det hører alderen til og det er en fase.

Maden han får skal være så interessant at han har mere fokus på at spise end på at sidde uroligt. Du skal appellerer til hans madlyst ved at kombinerer farver og forskellige fødevarer og give ham mad, der kræver lidt af ham mundmotorisk og derfor er spændende - mad han selv kan spise - uden at kræve så meget, at han af den grund mister interessen. Der skal således både være mad i stykker og mos stadigvæk.

Du må gerne i en periode give ham boller om morgenen, ligesom han også kan få lidt tykmælk, neutral sødmælksyoghurt eller lignende, men det mætter ikke på samme måde som grød. Som regel vil det også være sådan at han efter et par dage uden grød, naturligt accepterer det igen - hold derfor 3-4 dages pause og prøv så med grøden og mosen igen.

Når børn i 9-10 måneders alderen lukker munden for skeen, så sker der mange forskellige ting. Det at knibe munden sammen er både et udtryk for at ville selv, at kunne selv, men det medfører også meget let at barnet bliver centrum for middagsbordet. Børn skal ikke være særligt gamle før de ved at de ved denne adfærd får deres forældres fulde opmærksomhed.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter til barnet, andre lokker med belønning, atter andre med 'du skal smage på det' osv. Naturligvis fordi vi alle ved, at det er vigtigt for barnets trivsel at det spiser. Men det bedste man kan gøre, er faktisk ofte at servere det samme som I selv spiser. Han skal se at det er det samme, som I andre får og har han lyst til at smage fra jeres tallerken, så er det også okay.

Sæt en tallerken foran ham og lad ham gå igang. Med den alder han har, kan han spise stort set alt og han skal have fred og ro til at spise, så I skal sidde og snakke om dagen oplevelser osv. og prøve at holde fokus lidt væk fra ham og hans indtag af mad og måde at spise på... Madro er vigtigt.

Jeg håber at I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.

Indkøring af hjemmepasser

Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.

Svedproblemer efter fødslen

Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce