Svar: Skrig og skrål ved putning
Kære Lise
Børn i 4 måneders alderen vil ofte som du skriver, sove 3 lure dagligt (og nogle gange have behov for en kort 4. lur) - søvnen ændrer sig, de begynder at sove mere kortvarigt, powernapper mere og samtidig har de ofte også længere vågenperioder imellem deres lure. Det er derfor meget sandsynligt at I putter jeres datter for tidligt, hvis du putter hende allerede efter 1-1½ time - jeg vil tro at hun nogle gange kan være vågen i 2 timer, måske endda 2½ time inden hun skal sove igen ...
Det er meget vigtigt at perioden hvor de er vågne er en aktiv periode. Hun er ikke længere et spædbarn, men en aktiv lille pige og hvor du tidligere har skulle være meget opmærksom på at hun ikke blev overstimuleret osv. så skal du nu tænke lidt anderledes og forsøge at aktivere hende både fysisk og mentalt. Når hun gaber efter 1-1½ time, så behøver det ikke være fordi hun skal sove, men kan sagtens handle om at hun keder sig og at der skal ske noget og derfor bliver hun frygtelig frustreret, når du så prøver at få hende til at sove.
Måske er der også ved at være tiden for hende at begynde med lidt skemad, jeg kan fornemme at du oplever hun måske er lidt sulten, men at det er svært at få mælk nok i hende, så lidt skemad kunne måske være en idé her. Ikke store mængder, bare 4-5 skefulde 1 gang dagligt f.eks. til frokost og inden hun så får flaske og skal sove middagslur.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7: Flaske og dagen ...
... begynder
Formiddag 9.30: Flaske
Puttes til formiddagslur
Frokost 12-13: En lille smule grød af f.eks. ris, majs, hirse. Vand af kop. Grøden tilbydes når hun vågner af sin formiddagslur.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 14 - tidspunktet er sat lidt sent, fordi du fortæller at hun ofte sover 2½ times formiddagslur.
Eftermiddag 16-17: Flaske
Sover sin 3. lur, som ofte er dagens korteste lur
Aften 19.30-20: Flaske
Puttes til natten, hvor sent hun går til ro afhænger af hvor sen hendes 3 lur ligger og hvor lang tid den varer.
Sen aften 23-24: Flaske som gives mere eller mindre i søvne. Jeg anbefaler normalt at man giver denne sene aftenflaske, fordi den sikrer barnet lidt ekstra - hvis hun samlet set når op på sit behov og sover igennem her, så behøver I ikke give hende den ... modsat, hvis hun kan sove fra ca 20 til 03 uden af få mælk, så var det måske rarere for jer alle at hun fik flasken kl. 23 og så sov til næste morgen tidlig 05 ...
Midt nat 03-04: Flaske som nu og sover til næste morgen tidlig
Som du kan se, så er min umiddelbare tanke altså at I nok putter hende lidt for tidligt og at I skal prøve at aktivere hende lidt mere, når hun er vågen - behandle hende lidt mere som en aktiv lille baby :) (forstå mig ret!) :) Og så evt. forsøge at introducere lidt skemad for at se om det kan give jer lidt mere ro, rytme og rutine for dagen hen af vejen ...
Håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











