Svar: Kys og kærtegn

---

Kære Henriette

At kysse nogen er jo et meget stort kærlighedstegn og for de fleste er kys noget naturligt og noget vi gerne gør med dem vi holder meget af ... MEN, kys er også nogle gange grænseoverskridende og der er faktisk mange delte meninger om hvornår det er okay at kysse og hvem man kysser.

Det er f.eks. ikke alle forældre der kysser deres barn på munden, men i stedet kysser de så barnet på håret, hånden, kinden osv. I nogle familier kysser man slet ikke på munden men kun andre steder, i andre familier er det kun kæreste/ægtefælle der kysses og der er ofte også forskellige regler omkring kys mellem forældre, bedsteforældre og børn.

Det samme gælder kærtegn, vi har forskellig måde at kærtegne hinanden på og vise vores kærlighed. I nogle familier giver man måske et skulderklap eller giver hinanden hånden, hvor man i andre familier vil give et knus og det vil være helt naturligt at omfavne hinanden ...

Med den alder din datter har så er hun jo i en grænsesøgende alder og prøver lidt hvordan I reagerer på forskellige ting. Hun undersøger hvad reaktion hun får, når hun ikke tager sko på, som du har bedt hende om, eller når hun vælter sit glas med mælk, hopper i sofaen mv. Og så øver hun sig også i at sætte grænser for sig selv "I må ikke kysse mig!" ikke så meget fordi hun afviser kærtegnene, men måske mere fordi hun lige nu har en alder hvor hun vil bestemme.

Det samme sker sandsynligvis overfor storebror, når hun afviser hans kys, så ser hun for det første at det virker, hun ser at han bliver ked af det og I mange andre situationer er det sandsynligvis ham der bestemmer over hende og sætter dagsordnen ... Kunne det ikke tænkes at hun her har fundet et sted at sige fra og sætte sin egen vilje lidt igennem?

Samtidig med dette, så virker det måske lidt grænseoverskridende for hende, hvis I gerne vil kysse hele tiden - selvom du synes det er dejligt og elsker hende med hud og hår, så har hun jo også brug for at adskille sig fra dig og øve sin selvstændighed. Når roen falder over hende, når hun skal sove eller når hun vågner om morgenen - der hvor du siger godmorgen, godnat og der hvor du henter hende i institutionen efter en lang dag, hvor I har været adskilt og du siger "Hej skat, hvor har jeg savnet dig" - har hun så lyst til at kysse og få et stort knus en gang imellem?

Medtænk at det måske er meget naturligt for hendes alder at ville selv, kunne selv, bestemme selv. Det er jo en alder, som er meget præget af "min min min" og hvor hun skal til at forholde sig til hvem hun selv er og hvordan hun påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og netop det at begynde at udtrykke eget navn, sige "jeg" eller "det er min", viser at jeres datter er igang med ...

---

---

... at blive bevidst om hvem hun selv er. Og det samme sker så, når I vil kysse og hun siger "jeg vil ikke kysse" eller "I må ikke kysse mig".

Det er en meget sårbar og følsom alder, hvor hun er meget bevidst om at gøre det rigtige og kan blive meget ked af det og helt ulykkelig, hvis hun gør noget forkert. Det er derfor vigtigt at finde en balance imellem at acceptere hendes selvstændighed og frigørelse, men også vise hende at I bliver kede af det, når og hvis hun afviser jer.

Hun er meget opmærksom på, hvordan hun bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det hun siger og det hun gør og jeg tænker at når hun f.eks. afviser storebror og ser at han bliver ked af det, eller hvis hun i en naturlig og helt oplagt situation ikke vil kysse - f.eks. når hun skal sige godnat, så kunne I jo godt prøve at forklare hende at storebror og I bliver kede af det ...

Prøv også nogle gange at bruge humor og få hende til at grine og mærk hinanden fysisk. Hvis hun ikke vil kysse og tydeligt afviser både fysisk og verbalt så løb efter hende, sig noget i retning af "børn der ikke vil kysses bliver spist af kyssemor" og fang hende, kild hende og kys hende alt hvad du kan, så hun måske begynder at grine af det og opleve det som noget sjovt, MEN igen gå ikke over hendes grænser, aflæs situationen og accepter også nogle gange, hvis det for hende er at gå for langt. Som jeg startede med at skrive, så har vi alle forskellige grænser for det at kysse ...

---

---

Tilsidst vil jeg lige sige, at der jo også er børn der har problemer med berøring - det der hedder sansemæssige problemer, eller sensorisk skyhed. Her kan man f.eks. godt opleve at barnet fint tolererer et kys og et knus, hvis det selv tager initiativ. Men kommer du bag fra, tager fat i hende og løfter hende op for at knuse hende, hvor hun ikke er forberedt, så vil hun afvise, stritte voldsomt imod og spænde i kroppen. Nogle børn trækker sig, andre begynder at græde...

Det er især kærtegn, der for de fleste virker dejlige og afslappende, som provokerer børn med sansemæssige problemer. Det er derfor meget ofte lette berøringer, kys, knus og lignende der hos disse børn kan virke direkte ubehagelige. Når barnet har problemer med berøring på denne måde, så vil barnet ofte også reagere tydeligt, når de f.eks. skal have tøj af og på. Det er på samme måde fyldt med ubehag, ligesom barnet ofte ikke bryder sig om at lege med mudder eller andet, som klistrer mellem fingrene osv.

Hvis du kan nikke genkendende til dette, så var det en mulighed at blive henvist til en ergoterapeut eller en fysioterapeut, der kan lave nogle sansemæssige øvelser og lege med jeres datter og guide jer i hvordan I kommer videre.

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---