Annonce

Annonce

Svar: Ond cirkel ... rytme ang. mad


15. september 2009

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Katrine

Det lyder som om at din datter skal have lov til at få mere rigtig mad, mad i stykker. Mad som appellerer til hende i både smag, farve og konsistens og som giver hende mulighed for at spise selv ...

Derudover så lyder hendes søvnbehov faktisk rigtig fint dækket, så måske forventer du lidt for meget her ... De fleste børn på 9 måneder vil faktisk ikke sove mere end 45 minutter om formiddagen og 1½ time til middag og slet ikke, hvis de sover allerede kl. 18.30 om aftenen ...

Og så er der naturligvis mælkeindtaget, som også kan have betydning for hendes lyst til at spise rigtig mad og en plan fordagen lyder som en rigtig god idé.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30-10: ½ bolle med smør, ost, frugtmos, ½ banan eller anden frisk frugt eller bær, vand af kop.

Formiddagslur ca kl. 10, sover 45 minutter og skal ikke tilbydes flaske inden

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf og lignende. Suppleres med rester fra aftensmaden, det kan være stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer, en kartoffelbåd eller lignende. Vand af kop. Hvis hun slet ikke spise noget mad i stykker, så må du supplere med lidt grøntsagsmos (evt fra glas).

Tilbydes en lille flaske 100-150ml og puttes til middagslur ca 13.30, sover 1½ time

Eftermiddag 15.30-16: En lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, müsli (uden honning og chokolade) eller lignende, ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Det kan være retter som boller i karry, lasagne, pasta og kødsovs, laks med tomat og parmesan - hvad I andre nu får at spise - mad der smager af noget. Der skal fortsat være mad i stykker og mad der moses. Det kan være kartofler der moses med sovs og stykker af frikadelle der gives ved siden af. Vand af kop.

Kan evt. suppleres med en godnatgrød, hvis hun ikke har spist ret meget aftensmad.

Flaske og puttes til natten ca 19.30-20

Med hensyn til indtag af mme, så er det max 500ml dagligt. Det passer ofte fint med flaske tidlig morgen, inden middagslur og aften. Det kan også være at flasken inden middagslur skal fjernes helt og at hun vil trives bedre ...


Annonce

... med flaske sen aften, det er også fint. Men 3 flasker er nok.

Når hun bliver 10 måneder bør du nedsætte til kun 2 flasker dagligt - her aften og sen aften, så dagen starter med bedre appetit til grød eller aften og meget tidlig morgen. Flasken inden middagslur forsvinder således helt.

Men hensyn til boller, så tænker jeg at det vil være rigtig godt med hjemmebagte boller og gode boller til børn kan være havregrynsboller eller grahamsboller. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.

Opskriften er her:

DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel

1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.

DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist. De er velegnede til frysning.

Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

----

Du kan give boller som mellemmåltider, komme smør på, servere med lidt ost i stænger, evt. lidt frugtmos eller måske lidt marmelade ...

Jeg håber at planen for dagen hjælper lidt videre på vej og viser hvad du kan forvente og hvad I skal igang med nu :)

Rigtig god appetit og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce