Svar: Temperamentsfuld datter!

---

Kære mor

Det er svært at blive storesøster og din datter klarer det faktisk rigtig fint og hendes reaktion er helt normal ...

Det er meget svært at skulle dele mor med lillesøster, det er meget svært at skulle 'vente på at det bliver ens tur' og det er meget svært at se dig amme og være meget intim og tæt med den lille ny. Det vækker utroligt stærke følelser i den ældste og det er super vigtigt, at du netop, som du også skriver, er opmærksom på at inddrage hende så meget som muligt og viser hende, at der stadig også er plads til hende.

Det er normalt og det er rigtig godt, at hendes reaktion går ud over dig og ikke lillesøster. Selvom hun ikke må slå, er hendes frustration naturligt og det er et eller andet sted et sundhedstegn, at det er mor, der går ud over. Det er jo dig der har haft babyen i maven, det er dig, der sidder og ammer, det er dig der er hjemme med den lille, det er for storesøster at se - dig, mor, der mere eller mindre skyld i det hele og derfor er det dig, det går mest ud over.

Det betyder ikke at hun ikke er glad for sin lillesøster og at de to piger ikke vil få det rigtig godt sammen, men hendes reaktion er naturlig og hun prøver naturligt flere grænser mod dig. Et eller andet sted, skal hun jo være sikker på at du stadig elsker hende ligeså højt og det søger hun naturligt at blive bekræftet i :)

Samtidig er hun jo udviklingsmæssigt også i en grænsesøgende alder og det er super vigtigt og godt, at du er opmærksom på at der også skal sættes grænser og at I har visse regler der skal overholdes. Selvom man er blevet storesøster og har brug for ekstra omsorg og opmærksomhed i den forbindelse, så skal man jo også opdrages ... :)

Din datter må naturligt ikke slå dig i ansigtet og du har reageret helt fornuftigt. Det er fint at sætte hende fra dig, evt. sætte hende ind på værelset og samtidig give hende en forklaring "jeg sætter dig her fordi du slog mig, man må aldrig gøre noget, der gør ondt på andre!". Og det er rigtig fint at du 2-3 minutter efter (minutterne svarer til hendes alder) sætter dig hos hende og bliver gode venner igen. Man må ikke bære nag.

Nogle gange vil det være rigtig godt, at afbryde konflikter ved at bruge humor og få hende til at grine. Når hun f.eks. stiller sig op og siger "jo!" som det modsatte af hvad du vil, så kan du nogle gange godt sige "hvad siger du, er du fræk din lille bøllespirer ..." eller lignende, og så tage fat i hende på en kærlig måde, kilde hende eller lade som om du er en løve der spiser hende "frække piger skal spises af den store løve ..." eller lignende. At reagere på denne måde, vil give hende masser af fysisk kontakt og nærhed, som jo faktisk er det hun søger (din opmærksomhed) og netop det fysiske, det at hun mærker dig og I to lige der har noget sammen - det er vigtigt for hende og for at hun falder til ro i sin krop.

Det virker meget bedre end hvis du skælder hende ud, beder hende tale pænt "du skal ikke svare igen", "du skal tale pænt til mor" osv. får det er faktisk ikke det situationen handler om ... Kan du følge mig?

Og nogle gange så vil hun ...

---

---

... naturligt også smide med maden, sparke til ting osv. som reaktion på at du giver hende et nej og her må du prøve at vurdere, hvorvidt du skal lade hende rase ud alene lidt eller f.eks. sige "så er det slut med at spise, man smider ikke med maden" og så fjernes tallerkenen eller hun fjernes fra bordet. Børn forstår ofte bedst en besked, hvis der følger en handling med - f.eks. at tallerkenen fjernes. Hvis hun så bliver sur over det, så kan I forklare hende, at hun ikke må smide med maden, hun skal spise pænt osv. og hun kan få tallerkenen igen - men smider hun så med den igen, så er måltidet slut!

Hendes selvstændighedstrang er dominerende og det er helt normalt at sige Nej! eller J! til det du siger. Det er også helt normalt at gøre det modsatte af hvad hun får besked på, at overdrive sine følelser helt vildt - græde højere og mere hysterisk når mor og far er i nærheden end når I ikke er. Hun er i stand til at føle skam og skyldfølelse, kan således begynde at få lidt dårlig samvittighed, hvis en anden får skæld ud over noget hun har gjort osv.

Konflikter er en del af hverdagen med børn i denne alder og det hører med. Det har dog stor betydning hvordan man kommer ud af en konflikt og det er her at I som forældre har en vigtig rolle. Aggression, hysteri, frustration og fortvivlelse hører også alderen til. Og du skal være forberedt på at børn i din datters alder fortsat får det der hedder fortvivlelsesanfald.

Når jeres datter har fortvivlelsesanfald, så er hun ikke uartig. Så er hun oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget osv. Det kan meget ofte være små bitte ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at hun ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal køre nu, eller det er rigtigt irriterende at I giver hende et æble, når hun hellere ville have haft en banan...

---

---

At sende hende væk eller blive vred på hende, kalde hende hysterisk eller lignende i disse situationer får hende måske nok til at holde op med at græde lidt, men det hjælper hende ikke på sigt. Når hun har fortvivlelsesanfald, så har hun brug for at I sidder med hende, holde om hende og beroliger hende. Hvis I forsøger at gå fra hende, så vil hun gå grædende efter jer "gå ikke fra mig mor", fordi hun har brug for din hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear.

I sådanne situationer har hun brug for, at du derfor er hos hende, taler stille og roligt - viser hende, at du godt kan bevare roen selvom hun ikke kan, at du er der for hende og at det er okay. Du kan sætte ord på "det er også dumt, at mor ikke kunne komme lige der og så blev du bare så ked af det" eller lignende, så hun oplever at du forstår hende og den situation der er opstået.

Jo mere hun føler sig lyttet til og forstået, jo bedre er det og jo mere falder hun til ro igen :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med hende!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---