Svar: Frysning af babymad
Kære Pernille
Jeg må indrømme at jeg lidt har den holdning, at det er begrænset, hvor meget man sparer ved at fryse ned ...
Som udgangspunkt skal din dreng jo have mere og mere mad, der tager udgangspunkt i den mad I andre spiser og det er her oplagt at lave en mos af lidt kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli eller lignende om aftenen. Simpelthen tage et par af de grøntsager fra, som I andre får, komme det i blenderen med lidt af kogevandet, tilsætte 1 tsk. fedtstof og mælk. Mælken kan være udmalket modermælk eller modermælkserstatning.
En grøntsagsmos kan holde sig et døgn i køleskabet på denne måde og du kan således give det samme to dage i træk - f.eks. aften og næste dag til frokost, men så vil din dreng naturligt også have behov for nye smagsvariationer og derfor er det naturligt at du næste aften laver en ny portion grøntsagsmos af nogle nye grøntsager - igen med udgangspunkt i jeres mad.
Du kan naturligvis godt lave en større portion grøntsagsmos, som du deler i mindre mængder og fryser ned. Jeg anbefaler normalt at man her fryser mosen ren, bestående af grøntsager og kogevand og så tilsætter du fedstof og mælk, når du varmer det op. Du kan godt fryse den med mælk, som du skriver, men det kan være lidt sværere at justere konsistensen af mosen ind, når den først har været frosset. Der sker også et lille tab af næringsstoffer ved frysning - at det skulle hænge sammen med bakterier, det mener jeg ikke. Ikke hvis man med det samme mosen er lavet, fryser den ned.
Ulempen ved at lave større mængder mos og fryse ned i små portioner er at barnet naturligt ofte vil få det samme dag ud og dag ind og det er fint i starten, men ligeså snart din dreng bliver 6 måneder, så vil det være rigtig godt at han tilbydes så varieret en kost som muligt. Ikke kun ved at få grød til morgen, grøntsagsmos til frokost og aften, men også ved at han netop tilbydes forskellige former for grød og forskellige slags mosede ...
... grøntsager.
Dertil kommer at kød og fisk, som skal tilbydes i mosen fra 6 måneders alderen bør være optøet i køleskab eller i koldt vand. Optøning i varmt vand frarådes på grund af bakterievækst. Det anbefales derudover at grøntsagsmos optøes direkte i gryden, fordi man derved bevarer vitaminerne bedst.
Du kan derfor lave små kødboller, som du fryser ned og har liggende i fryseren, så du en gang imellem kan tage en sådan op, optø den i køleskab og tilsætte den grøntsagsmosen inden servering - men igen kød og fisk bør også varieres og du kan derfor også med dette tage udgangspunkt i den mad I andre spiser. Kødbollerne i fryseren skal altså bruges, hvis I andre får noget der ikke kan bruges til mos en dag ... :)
Du kan i princippet også godt optø middagsretten i mikrobølgeovn, jeg har i hvert fald ikke hørt at der skulle være problemer med dette. MME laves jo også let i mikroovnen, det vigtigste er at du husker at røre i maden, da mad i mikrobølgeovn varmes mest op i midten og mindre i yderkanterne. Derudover må det anbefales at læse i mikroovnens brugsanvisning, for at finde de korrekte tidsangivelser for madlavning i præcis den ovn.
Ren kartoffelmos ville jeg ikke fryse, men kartofler blandet med mange andre slags grøntsager tror jeg faktisk godt kan fryses - det må komme an på en prøve :)
Grød kan ikke fryses, det bliver en klæg masse, men her kan du lave en større portion, dele i to og servere den ene halvdel den ene dag og den anden halvdel næste dag - det kan holde sig et døgn i køleskab.
Frugtmos kan fryses og her kan jeg godt se en god idé i at lave en lidt større mængde. Du bruger for det første meget lidt af gangen og så er det fint at kunne variere forskellige typer af grød med frugtmos. Frugtmos kan også bruges som smørbart pålæg på lidt brød, som et let mellemmåltid eller en dessert osv. når din dreng bliver ældre :)
Jeg håber ovenstående besvarer dine spørgsmål, fortsat held og lykke med det hele :) Rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







