Brev:
Problemer om morgenen og hvornår er det okay at blive vred?
Hej Helen
Endnu et spørgsmål fra mig i håb om, at du ligesom alle de andre gange, kan give mig lidt at arbejde ud fra.
Som du ved, har jeg en dejlig datter på nu 15 måneder, som jeg elsker betingelsesløst. Hun er en dejlig og glad pige, som trives godt.
Hun er netop startet i vuggestue, og det forløber indtil videre helt uden problemer. Hun græder ikke ved aflevering og pædagogerne melder om en glad, dejlig og social pige.
Hun har dog (især herhjemme) en del temperament og kan indimellem få nogle voldsomme hysteriske anfald.
Hendes hysteri opstår både, når hun ikke får sin vilje med et eller andet, når hun skal have børstet tænder eller skiftet ble eller lignende. Nogle gange varer det bare et par minutter andre gange helt op til 30-40 minutter på fuld udblæsning.
Det samme kan også ske, når hun er træt - både når hun skal i seng og sove og når vi står op (hun vågner dog ALTID af sig selv, vi vækker hende aldrig).
Som du hidtil har foreslået, så går vi ikke fra hende, når hun bliver hysterisk. Enten holder vi hende ind til os og taler beroligende eller også ligger hun på gulv/seng eller sofa og så sidder vi ved siden af og beroliger med stemme og kærtegn så godt vi kan. Nogle gange er det tydeligt, at hun ikke vil have vores berøring, fordi hun simpelthen er for vred. Vi prøver at aflede hende og vise hende spændende ting og bøger eller tage hende med hen til vinduet eller lignende.
Vores problem er dog, at mor og far ikke altid er helt enige om, hvordan vi skal håndtere vores datter, når hun "flipper ud".
Faderen er ved at være godt træt af de efterhånden mange anfald. Især er det slemt, når hun vågner om morgenen ca. 6.30, hvor vi alle stadig er trætte. Hver eneste morgen uden undtagelse vågner hun ca. 6.30 (nogle gange lidt før) og så SKRIGER OG HYLER hun, så man bliver helt bange. Vi har på fornemmelsen, at hun stadig er meget træt, og derfor er ulykkelig over at være vågen.
Vi har nogle gange prøvet at få hende til at sove videre ved at berolige hende og kramme hende og putte hende ...
... igen, men så skriger hun endnu højere. Så har vi forsøgt at tage hende over til os i sengen, så hun kan ligge og putte mellem os, men hun skriger stadig og endnu højere, hvis vi gør det. Det eneste, der nogle gange hjælper i den situation er at stå op og gå rundt med hende på armen. Så falder hun til ro efter ca. 30 minutter. Men det er en meget hård måde at vågne på for os alle, og vi ville ønske, at vi kunne gøre noget for hende, for at gøre hendes morgen god.
Har du et forslag?
Det skal lige siges, at hendes skrigeri ikke skyldes sult eller tørst for det første vi gør er at tilbyde hende vand (som hun for det meste afslår), og ret hurtigt efter hun vågner, får hun tilbudt havregrød eller øllebrød, som hun spiser lidt af, men ofte ikke virker særlig ivrig efter.
Når hun i øvrigt i andre situationer får hysteriske anfald - f.eks. senere på morgenen, hvor hun (måske pga. træthed) bliver voldsomt sur over små ting, som at hun ikke må lege med mors og fars tandbørster eller lignende, så er især faderens tålmodighed ved at være opbrugt. Er det okay, hvis vi i sådanne tilfælde bare siger "nej", fjerner hende fra det hun ikke må, og så lader hende "græde ud" på gulvet uden at vi tålmodig sidder ved hendes side og forstående fortæller hende, at vi godt forstår, at hun bliver sur, når hun ikke må lege med tandbørsterne.
Vi tænker ikke på at gå fra hende, (vi er hele tiden fysisk ved hende) men måske bare at stå ved siden af og forsætte med at gøre de ting, vi var i gang med (vaske op, redde hår, tage tøj på eller lignende)???
Vi vil til enhver tid trøste hende og kramme hende, hvis hun virkelig var ked af det eller havde slået sig eller føler sig alene, men måske har faderen ret i, at vi et eller andet sted må trække en tydelig grænse, så hun kan se, hvornår det er "rimeligt" at blive så hysterisk, og hvornår det ikke er.
Personligt har jeg en engels tålmodighed med hende, og jeg er parat til hvad som helst uanset hvor træt jeg er. Så alle dine gode råd tager jeg imod med kyshånd.
Kærlig hilsen
Clara's mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"