Svar: Kernerugbrød og mælk
Kære Lisa
Når børn har problemer med eller tendens til hård mave, så kan det være en god idé at se lidt på kostsammensætningen og i forhold til Mathilde og den alder hun har nu, så lyder det som en god idé at du begynder at give hende lidt grovere brødtyper, med lidt flækkede kerner, som maven kan arbejde lidt med.
Hun er nu gammel nok til at kunne tygge det lidt grovere brød og det kan godt påvirke hendes mave i positiv retning. Grunden til at man normalt anbefaler at små børn ikke får kerner, er fordi de ikke er i stand til at tygge det og det kommer igennem systemet ufordøjet, så barnet får ikke glæde af dem. Samtidig kan det så medføre lidt løs mave, men det har I jo ikke problemer med - så prøv med lidt mere fiberholdt og grovere brød :)
Derudover kan det være en rigtig god idé at bibeholde grød om morgenen, havregrød er godt til at holde maven ...
... igang naturligt. Det vil også være rigtig godt at du fortsat koger hendes grøntsager om aftenen, men hun må også gerne få lidt gulerodsstave, rød peberfrugt, agurk, majs og lignende som hun kan spise som det er og det kan også være med til at sætte lidt gang i maven.
Derudover er frugt også vigtigt og hun kan få frisk frugt og bær eller du kan en gang imellem give hende en portion frugtgrød med mælk på.
Det er rigtigt at især sødmælk eller drikkemælk i det hele taget på nogen virker lidt forstoppende. Men modsat virker A38, tykmælk og det vi kalder acidophilus jo ofte rigtig godt på maven og er vigtigt for en normal tarmflora. Så din datter må gerne drikke lidt mælk og spise surmælksprodukter. Hvis hun får min 350ml og max 500ml mælk / mælkeprodukt dagligt, så er hun fint dækket ind i forhold til kalk :)
Fortsat held og lykke med hende, rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







