Brev:
Mad og amning - har prøvet alt!

Kære Helen
Jeg ved ikke om du kan se, hvilke andre breve, man har sendt til dig, men det må du næsten kunne for at holde styr på alle os:) Jeg synes nemlig altid, du svarer til folk, at du godt kan huske det og det… osv.
Altså min datter er nu næsten 7 mdr (d 31.) og hun nægter stadig at spise skemad. Jeg ville i starten kun lave det hele selv og er sådan øko-agtig, men har nu prøvet ALT. Hjemmelavet mos af ananas, fersken, banan, pære, æble, kartofler, kartofler/gulerod, kart/gulerod/avocado, risgrød, risgrød m banan, majsgrød, øllebrød, havregrød, fuldkornsgrød, hirsegrød, bondebrød m leverpostej, voksenmad most, voksen mad i bidder osv osv jeg har prøvet tusind andre ting, økologiske, fra glas, pulver, hjemmelavet, jeg mener det ALT.
Jeg har forsøgt siden hun var 4,5 mdr, og på en god dag spiser hun 4-5 teskeer øllebrød eller kartoffelmos med avocado og gulerod. Det meste NÆGTER hun at tage i munden. Hun vil meget gerne smage alt mit mad, og det får hun så lov til, men det meste bløder hun bare op i munden og så glider det ud igen. Jeg kan se på hendes afføring, at der glider en lille smule ned, men det er ikke meget.
Det jeg er mest bekymret over er, at jeg skal på arbejde igen om 2,5 mdr, og der skal hendes far passe hende (jeg skal køre ca halv otte og kommer igen kl halv to-to), der skal hun jo så have to-tre måltider, som ikke kan være bryst…. Kan hun det, når hun ikke engang spiser ét måltid nu ??
Du har tidligere skrevet til mig, at for at hun ikke skal spise hele natten, skal jeg tilbyde hende brystet efter og før hver lur, så hun bliver mæt nok om dagen. Derfor når hun måske ikke at blive rigtig sulten, når jeg tilbyder hende mad? Jeg har selvfølgelig prøvet IKKE at tilbyde hende bryst og så kun mad, men det hjalp ikke.
Man mand foreslår, at jeg malker ud og putter det i grøden, men så tænker jeg, at har jeg så nok mælk, hvis hun ikke spiser det, og det så går til spilde? Jeg tilbyder hende selvfølgelig først bryst efter skemaden.
Og hvordan får jeg givet hende jern, når hun ikke vil spise maden, jeg har prøvet på ske, men det smager åbenbart grimt, så det ryger ud igen. D-dråberne glider fint ned med ske.
Hun drikker fint af kop, hvor jeg tilbyder hende vand mange gange om dagen, det elsker hun.
Jeg kan godt se på lurernes længde, at hun ikke er så mæt som før, de er blevet noget kortere, jeg skriver min dagsplan senere. Jeg tilbyder hende altid noget hun kan sidde med selv i hånden, frugt eller brød eller kogte gulerødder osv, hun vil gerne sidde med det og tygge/sutte i det, men det hjælper ikke, det glider stille og roligt ud igen.
Hun er stadig MEGET svær at putte om aftenen, vi har et fast ritual, men det virker ikke rigtig. Efter 2-3 timer er jeg tilbøjelig til at give op og amme hende i søvn. Hver gang jeg lægger hende fra mig i hendes seng, slår hun øjnene op med et skrig og falder i søvn igen på armen så snart jeg tager hende. Jeg har prøvet at svøbe hende, at vente til hun sover, at gøre det lige når hun falder i søvn og når hun er vågen. Jeg har læst alle de breve, du har om emnet og prøve alt. Hun vil bare ikke.
Om natten ligger hun i sin seng og ...
... sover (nogen gange) fra 21-24 i sin egen seng, måske med en enkelt ammetår, når jeg så vil ligge hende tilbage efter 24-amningen så vågner hun op mange gange og er urolig, indtil jeg tager hende over til mig, så sover hun fint. Men det betyder også, at jeg ikke har helt styr på natamningerne, men så vidt jeg husker ser min plan således ud:
Tidlig morgen: bryst
Op ca 8
Tilbydes skemad kl 8.30
Ammes kl 9.30
Puttes til lur kl 10 (det kan godt vare fra 9.30-11.00) sover ca 1 time
Kl 11.30 tilbydes skemad derefter ammes
Ammes og puttes til lur ca 13 (alt mellem 12.30 og 14.00) sover ca en time
Kl 15 tilbydes frugt og ammetår
Kl 16 (alt mellem 15.30 og 19) ammes og puttes til lur sover en halv time
Tilbydes aftensmad sammen med os kl 18 (alt efter lur)
I bad og putteritual fra ca 19.30
Ammes 21+24 +3+6 i hvert fald
Jeg er træt nu, pga natamningerne, men det går, men jeg tænker meget på, når jeg skal på arbejde igen. Vi har flyttet min barsel én gang ellers skulle jeg starte her 10 aug, gudskelov at vi gjorde det. Det havde jo været umuligt at tage på arbejde nu, både pga hendes spisevaner og amningen. Men jeg vil næsten ikke være bekendt over for min mand at bede om mere barsel, han vil jo også gerne på barsel.
Hun bruger ikke sut, og jeg er klar over, at hun nok bruger mig som sut nogen gange. Vi har efter meget diskussion osv tilbudt hende sut også som en del af putteritualet, men det gad hun ikke. Jeg forsøgte mange gange i ca 2-3 uger, så jeg kunne ligeså godt droppe det.
Min datter vejer 7,5 kg og måler 72 cm, hun er meget aktiv og kan faktisk kravle, sidde selv og siger mange lyde, der minder om ord. Jeg er ikke bekymret for hendes trivsel på nogen måde, jeg er egentlig mest irriteret over, at hun skal presses ind i mit arbejdsliv, når hun tilsyneladende ikke er klar til det.
Jeg er meget alene om hende, min mand arbejder og bygger på vores hus om aftenen og i weekenden, og så er det desværre endt sådan, at vores datter kun vil, når det er mig. Eller også gør jeg det bare mere automatisk.. Jeg ved det ikke, men det gør det jo ikke nemmere i forhold til at jeg skal på arbejde snart.
Jeg har endnu kun været til frisør en enkelt time, hvor min mand gik med hende i klapvognen udenfor. Eller har jeg været sammen med hende 24 timer i døgnet, siden hun blev født, tag ikke fejl, det er mit valg også, jeg elsker hende overalt på jorden, men det kan jo godt blive et problem i forhold til arbejde. Jeg har mareridt om det om natten, hvordan det skal gå.
Når hun skal sove både dag og aften, går jeg rundt med hende på armen eller ammer hende i søvn, indtil hun sover. Det er stort set umuligt at køre hende i søvn med barnevognen eller bare lægge hende, det kunne man godt tidligere, men ikke de sidste par måneder. Jeg bruger derfor timevis om dagen på at lulle hende i søvn, og mange gange op og ned i barnevogn, til bryst osv., indtil hun endelig sover. Det er nogle gange frustrerende, da jeg ved, at det er bedst for hende selv også at sove lidt, men det er som om hun stritter i mod søvnen.
Ja det blev en lang smøre og jeg har flere tanker, men må hellere stoppe nu.
Mange hilsner
Maria
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet









