Brev:
Svært ved at falde i søvn efter sygdom

Hej Helen
Jeg har tidligere skrevet til dig, bl.a. for at få lidt gode råd til overgang til skemad mv. - tusind tak for nogle gode råd!
Mine tvillinger er snart 5 mdr. og trives rigtig godt med skemad (indtil videre kun risgrød 1 gang dagligt, men vi forsøger os snart med grøntsagsmos til aftensmad). De er 70 cm. lange og vejer lige over 8 kg. - alt tyder på, at de trives.
Min tvilling "A" fik for 6 dage siden pludselig høj feber. Han vågnede fra en lille morgenlur og kom med "utilfredshedslyde" og græd meget, hvilket han ellers næsten aldrig gør. Jeg tog hans temperatur, som startede på 38,3 og ramte 40,4 om aftenen. I mellemtiden havde vi været hos lægen 2 gange, som dog ikke mente, at vi skulle være bekymrede, da han var vågen og opmærksom, og ikke slap og døsig. Appetitten fejlede i øvrigt ikke noget - det var først dagene efter, at den blev noget reduceret.
På 3. dagen var feberen væk, fornemmede jeg (jeg holdt op med at tage temperaturen, for jeg blev alt for nervøs af det :-)), og i går, på 5. dagen, vendte appetitten tilbage for fuld styrke. Han har været meget træt og har sovet meget mere end sædvanligt, dette er dog også ved at normalisere sig.
Min bekymring er nu, at ...
... han pludselig græder meget, hver gang han skal falde i søvn - om det er til lurene i løbet af dagen eller til natten. Hans søvnmønster er det samme, og som før er han (ligesom hans bror) max vågen 2 timer, før der skal soves lidt igen, men han græder hjerteskærende, mosler rundt i sengen (både den til dagslurene og hans "nat-seng") - og har generelt meget svært ved at overgive sig, selvom han ligger med lukkede øjne og klynker/græder højlydt. Det er bestemt ikke rart at lytte til, når han ellers altid har været meget harmonisk og tilsyneladende nydt at ligge lige så stille og falde i søvn selv.
Det eneste tidspunkt, hvor han falder i søvn uden de store scener, er når vi er ude at køre med barnevognen. Han græder/mosler ligeledes, hvis jeg forsøger at vugge ham i søvn, men kan dog distraheres lidt af en gåtur på armen.
Har du hørt om lignende ændringer hos børn, og har du bud på, hvad forklaringen kan være? Jeg tænker, om han har haft slemme feberdrømmer under sin sygdom og derfor nu har fået det svært med at falde i søvn, eller? Jeg vurderer ikke, at han har ondt nogen steder, da intet tyder herpå. Skal jeg alligevel få ham lægechecket igen?
På forhånd tusind tak for svar.
Mange hilsner
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









