Svar: Hysteri anfald
Kære Gitte
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu og det er en tid, som kræver utrolig stor tålmodighed og omsorg, samtidig med et behov for at have visse regler og være konsekvente omkring disse - det er jo en del af opdragelsen.
Der er heller ingen tvivl om at han godt kan mærke ændringer hos dig, han er stadig så lille at han ikke forstår hvad det vil sige at skulle blive storebror, han vil ikke kunne sætte sig ind i den ændring det medfører, men han kan sagtens mærke at der allerede er sket ændringer og det reagerer han naturligvis også på. Selvom han kan sige 'baby' og fortælle at babyen er i maven osv. så forstår han naturligt ikke hvad det betyder.
Han mærker at der nu stilles andre krav til ham, I begynder måske at se ham lidt som 'den store' og I og andre taler også om at han skal være storebror. Faktisk taler mange om babyen eller maven når de møder jer, der er stor interesse om den mave og om den kommende baby. Der bliver også indkøbt ting, der bliver gjort klar til den lille skal komme. Han mærker også at du ændrer dig, at du ikke længere løfter ham op som før, pladsen på dit skød er pludselig trang osv. Der sker mange ændringer for ham lige nu og det samtidig med at han har en alder, hvor han netop skal forholde sig til verden, prøve lidt grænser og finde ud af hvordan han selv fungere i forhold til andre.
Samtidig er han hjernemæssigt også meget umoden, hans hjerne har endnu ikke dannet de vigtige forbindelser der skal til for at han kan 'tælle til ti' og bevare roen og overblikket. Derfor får børn i jeres dreng alder det man kalder for fortvivlelsesanfald.
Når jeres dreng får anfald af fortvivlelse, så er han ikke uartig men oprigtigt ked af det. Han er skuffet over at tingene ikke er, som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget bestemt,- skoene driller, maden falder af skeen osv. Det er ofte små bitte ting som i jeres øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget. Det har han ...
... brug for at I forstår, han har brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at han ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal køre nu, eller det er rigtigt irriterende at I giver ham et æble, når han hellere ville have haft en banan...
Nogle gange bliver man som forældre vred, kalder ham måske hysterisk, sender ham på værelset eller i seng - og det kan godt få ham til at stoppe med gråden, men det hjælper ham ikke på sigt. Når han har fortvivlelsesanfald, så har han brug for at I sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Hvis I går fra ham, så vil han gå grædende efter jer, "gå ikke fra mig mor", fordi han har brug for jeres hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear. At gå fra ham i sådanne situationer eller ignorere ham er derfor ikke hensigtsmæssigt - der har han brug for trøst, hjælp til at få samling på sig selv.
Det er dog ikke altid at man kan komme til at give barnet fysisk berøring, han kan godt stritte rigtig meget imod, lige der hvor hele verden ramler for ham og det er okay. I stedet kan man så holde sig i nærheden, prøve at være til stede. "Nååå, lille skat, bliver du bare så ked af det, såååå, kom skat, kom hen til mor, kom skat ..." eller hvad du nu kan sige. Så du er i nærheden og han kan komme op på skødet, når han er faldet til ro. Det kan være en god idé at sætte sig så tæt på, at du måske kan komme til at kærtegne ham lidt, hvis du kan få lov til det, men ellers bare holde dig i nærheden, indtil han er faldet til ro og er parat til at komme op og få kys, kram og klem.
Du skal naturligvis også sikre dig at han ikke kan komme til at gøre skade på sig selv, han må ikke banke hovedet ind i gulet, væggen eller lignende, så må du prøve at trække ham lidt væk, give ham en pude eller hvad du nu kan komme til.
Jeg håber ovenstående giver et lille indblik I hvad der sker hos jer og hvordan I hjælper jeres dreng lidt videre, fortsat held og lykke med ham.
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire