Svar: Gravid igen ...
Kære Lotte
Det er rigtig dejligt at I arbejder på at få et barn mere, men naturligvis frustrerende når der efter 1½ år endnu ikke er sket noget ... :o(
Det er fint at din mand er blevet undersøgt og at alt virker okay der, men du burde også overveje selv at få lavet en ultralydsscanning, så man kan se hvordan din æggestok, æggeledere osv. ser ud.
Da I har forsøgt i så lang tid, så vil jeg anbefale dig at I får en samtale på en fertilitetsklinik. Da I bor i udlandet, ved jeg ikke hvordan reglerne for hjælp er, de kan være meget forskellige fra reglerne i Danmark. Her er det sådan, at man for at komme i behandling for barnløshed skal henvises fra sin egen læge og man kan blive behandlet i det offentlige sygehusvæsen, hvis kvinden højst er 40 år og man ikke har fælles børn.
Ellers kan man få fertilitetsbehandling på forskellige private klinikker og det skal man så selv betale. På de fleste private klinikker kan en kvinde blive behandlet med kunstig befrugtning til hun er 45 år.
Der findes mange forskellige årsager til at man ikke bliver gravid og derfor findes der også forskellige behandlingsmuligheder:
Hormonbehandling: Man giver kvinden hormoner der påvirker hendes hormonsystem, så hendes ægløsning bliver regelmæssig og normal.
Insemination: Anvendes hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet, hvis kvinden har uregelmæssige ægløsninger eller hvis man simpelthen ikke kan finde en årsag til barnløshed. Det går kort fortalt ud på at oprenset sæd sprøjtes op i kvindens livmoder, på det tidspunkt hvor hun har ægløsning. Sandsynligheden for graviditet øges med insemination, fordi man sikrer sig at sprøjte sæden op på det helt rigtige tidspunkt, man giver altså sædcellerne en ekstra hånd, så de bedre kan finde vej og befrugte ægget.
Reagensglasbehandling eller det der også kaldes IVF behandling: Ved denne metode tager man ægget ud af æggestokkene og befrugter dem med sæden uden ...
... for livmoderen i en laboratorie. Her dyrkes ægget i ca. 2 døgn og det nu befrugtede æg lægges tilbage i livmoderen til normal udvikling. Man stimulerer kvindes æggestokke til at producere flere og større æg end ved en normal cyklus og tager flere æg ud, for at forbedre sandsynligheden for at finde et egnet æg til befrugtning.
Denne metode kan anbefales til kvinder med aflukkede æggeledere, til mænd med dårlig sædkvalitet eller hvis der er uforklarlige årsager til barnløsheden.
Mikroinsemination: Forkortes ICSI, der står for Intra Cytoplasmic Sperm Injection. Her er principperne de samme som ved IVF reagensglasbehandling, men der udvælges kun en enkelt sædcelle som stikkes direkte ind i kvindens æg under et særligt mikroskop. Mikroinsemination adskiller sig altså fra almindelig IVF-behandling ved selve befrugtningsprocessen.
Mikroinsemination anvendes hvor manden har meget nedsat sædkvalitet og derfor kun har ganske få sædceller, som er egnede til befrugtning af ægget.
Og så er der naturligvis også donationsmulighederne og her tænker jeg både på sæddonation og ægdonation. Donation betyder at man får enten sæd eller æg fra en anden person, fra en anonym doner. Man får altså æg eller sæd fra en anden sat op, men bærer stadig barnet selv, man er gravid og føder sit barn normalt. Ægdonationsbehandling kan være en hjælp til kvinder, der ikke selv kan producere egnede æg til befrugtning, sæddonation kan på samme måde være en mulighed, hvor manden ikke kan lever egnet sæd.
Ud over disse ting, så er der naturligvis også et sundhedsmæssigt aspekt, som man er nød til at medtænke. Det er f.eks. vigtigt at ingen af jer ryger - rygning nedsætter fertiliteten, det er vigtigt at I spiser sundt, at I ikke er overvægtige, at I dyrker regelmæssig motion osv.
Jeg håber at du hermed har fået lidt viden med på vejen og jeg håber det lykkes for jer endnu engang :o)
Rigtig meget held og lykke fortsat.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.