Brev:
Holder sig, morsyge og tics
Hej Helen
Vi går lige nu og tumler med nogle problemer.
Det ene er langvarig forstoppelse, som vi over et par måneder har behandlet med laktulose. Formålet var at blødgøre afføringen, så hun ikke havde grund til at gå og holde sig. Det virkede dog ikke, og til sidst blev hun så ked af laktulosen at vi besluttede at stoppe. Men hun holder sig altså stadig (3-4 dage) og vi aner ikke hvad vi skal stille op. Hun kan gå i dagevis og sige at hun skal lave (siger også nogle gange, at hun har ’ondt i numsen’) og når det så endelig kommer bliver hun helt febrilsk, hopper rundt og siger hjæææælp. Hun pruster og stønner i laaang tid før det lykkes. Måske skal vi til at give klyx?
Det andet problem er, at morsygen bare bliver ved og ved. Jeg synes det er ved at være rigtig hårdt, at jeg ikke kan ’holde lidt fri’ en gang i mellem – far er sådan set god nok, men hun opsøger ham ikke ret meget. Mig kalder hun på i tide og utide, vil lege med mig, forsøger at trække mig afsted, vil op i mine arme osv. Hun er f.eks. ikke tilfreds med bare at stå på en skammel og følge/være med i madlavningen – hun vil op i mine arme. Det er dejligt at være så populær, men også utroligt stressende.
Jeg har øvet mig i at sige fra og at få hende til at acceptere at jeg foretager mig noget andet i et par minutter, og det lykkes nogenlunde. Men også kun et par minutter. At lægge tøj sammen, gøre rent eller sysle med noget JEG kan lide at lave, er bare rigtig svært og stressende, når ’moar, moar, moar’ kører i hak eller hun hiver i mig.
Vi putter ofte, læser, tumler, tegner, leger på hendes præmisser, tager på legepladsen osv. så jeg føler ikke at hun mangler samvær med mig. På hverdage tror jeg dog hun kan føle at tiden med mor er for kort. Hun leger ...
... ofte baby, og er meget glad for sine sutter - det ser jeg som et naturligt behov for noget ekstra omsorg på grund af de dårlige dage i dagplejen.
Det kritiske tidspunkt er lige nu putningen. Det går bedst, når det er far. Men uanset hvem der putter, sker det jævnligt at hun bryder helt sammen og vil have at mor skal komme og BLIVE. Og så er det rigtig svært at komme ud af soveværelset. Forinden har hun fået to historier og derefter en lille hyggesnak eller sang. Det er rigtig hyggeligt og forståeligt, at hun gerne vil have det skal vare ved. Når jeg siger godnat, bliver hun helt fortvivlet og siger ’du må ikke gå’ eller ’du skal ligge lidt hos mig’- og græder simpelthen så hjerteskærende (det stikker dog ikke så dybt, for hun bliver meget hurtigt i højt humør hvis jeg bliver hængende). Jeg føler mig simpelthen trængt op i en krog, fordi jeg er træt på det her tidspunkt og længes efter noget tid for mig selv. Du kan næsten regne ud at jeg bliver irriteret til sidst. Det er gået i hårdknude – måske har du nogle idéer til, hvad jeg kan gøre anderledes?
For små to uger siden lagde vi mærke til at hun var begyndt at blinke med øjnene – det ligner tics, og er værst når hun ser tegnefilm eller kigger i en bog. Jeg er så bange for at det vil vare ved eller blive værre. Tanken om at andre, især børn, vil opfatte hende som underlig eller gøre nar af hende, er ubærlig! Øv, det er bare ikke fair.
Har hun det mon mere svært i dagplejen end jeg troede? De sidste par morgener har hun f.eks. ikke ville med indenfor, fordi hun ikke vil have at de andre børn skubber/slår eller kradser’. Og så en lille update: den anden pige stopper om to måneder, så jeg håber virkelig det vil give hende et boost. Men lige nu føles to måneder som lang tid.
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder