Brev:
Utryghed og raseri
Hej Helen
Dette er første gang jeg skriver til dig. Jeg har flere gange været inde og læse din brevkasse i håb om at finde svar på alle de spørgsmål, der kommer frem når man er mor til 2 energiske drenge.
Der er Carl på 6 år, som altid har gjort hvad der er blevet sagt og jeg får altid at vide at han er en meget velopdragen dreng. Så er der Jens på 2½. Han har bestemt været noget af en prøvelse.
Det første år, gik fint. Han var glad og tilfreds og sov som han skulle. Så startede han i vuggestue samme sted som sin storebror. Han var meget ked af det i starten, men det er de jo. Desværre blev Jens mere og mere bange for at blive afleveret i vuggestuen. Jeg tog mange snakke med pædagogerne og vi blev efter 5 mdr. enig om at flytte ham i dagpleje. Det var helt klart den rigtige beslutning. Han ændrede sig på mange områder og jeg sørgede hele tiden for at undgå gæstepleje. Men så blev vores dagpleje meldt langtidssyg. Han endte i gæstepleje og det klarede han nu også fint. Men efter 2 mdr. ville kommunen flytte ham igen. Han skulle nu tilbydes en fast dagpleje, idet vores oprindelige dagplejer ikke kom tilbage. Så vi flyttede ham endnu engang.
Han har altid været meget utålmodig, men med tiden blev han også meget utryg, hvis vi var sammen med andre mennesker og specielt hvis vi skulle besøge andre mennesker. Selv bedsteforældrene har svært ved at komme i kontakt med ham, og han vil ikke røres ved af andre end os herhjemme. Hver tirsdag henter mine forældre begge drenge og de spiser aftensmad sammen og bliver kørt hjem lige inden puttetid. Det går helt forrygende, og han er næsten altid glad. Men hvis vi spiser sammen allesammen, så skal de ...
... lige våge på at komme i nærheden. Han virker bange og vil ikke sidde sammen med os andre ved bordet. Han sætter sig skrigende ind i sofaen og nuller han dyne.
Dette gør ondt på mine forældre, og ikke mindst ondt på mig. De mener ikke han elsker dem, og det er meget svært at høre dem sige det.
Derimod har naboen 2 store børn, som Jens er helt skudt i. Han søger dem hver dag, og græder når de går hjem.
Mit spørgsmål er så: Hvorfor vil min lille dreng ikke være sammen med andre? Hvad er det der gør ham utryg. Jeg forsøger altid at tage hans yndlingsfilm og nullerdyne med, hvis vi skal besøge familie eller venner. Han ender for det meste med at melde sig ud af "festen" og sidde for sig selv med sin dyne. Dynen gør ham tryg. Han har det godt i dagplejen, så hvorfor bliver han ved med at være bange for andre.
Vi er mange gange fortvivlede over hans opførsel, men først og fremmest kan jeg mærke at mine forældrer er begyndt at tage afstand til ham. Hvis han ikke gider dem, så gider de heller ikke ham. Hvordan kan det være at der så findes 2 mennesker, som kan komme så tæt på, så de nærmest er uadskillelige.
Jeg håber du kan fortælle mig hvordan jeg kommer videre. Det har stået på i snart 2 år, så jeg føler aldrig det bliver bedre. Jeg ønsker ikke at holde familien hjemme for evigt, men vi melder mange gange fra hos venner og familie, netop fordi at Jens bliver så ked af det.
Hvorfor er han glad når mine forældre har ham alene og hvorfor er han så bange for dem, når vi er til stede? Og jeg VED at han har det godt hos dem og de vil gøre alt for ham. Han er bare nødt til at elske igen.
Hjælp ikke kun min dreng, men også hele vores familie...
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!