Svar: Opdragelse - 2 år, 2 mdr.

---

Kære frustrerede

Du skriver: "Der er ikke sket nogen forandringer i hjemme på det seneste og vi betragter os ellers som en lykkelig familie." Men en stor forandring er dog sket og det er at du er gravid og skal føde om et par måneder.

Der er ingen tvivl om at det mærker jeres datter, hun kan naturligt ikke forholde sig til hvad det betyder at der kommer en baby, men hun mærker forandringen. Det handler både om at du rent fysisk ikke længere løfter hende op som tidligere, hun kan ikke sidde på dit skød som tidligere - pladsen er blevet mindre, det er sværere at putte sig ind til dig. Det handler også om at du sandsynligvis - og helt naturligt - har bedt hende om at gøre visse ting selv. Altså sat nogle andre krav til hende om at være mere selvhjulpen eller "du må lige vente lidt" eller lignende, fordi du ikke har kunne springe rundt som tidligere.

Der er også det lidt mere følelsesmæssige aspekt, at folk som kommer på besøg, mennesker som ellers altid har interesseret sig for hende og talt om hende, når de var der, de begynder pludselig at interessere sig for din mave, de taler om maven, om babyen og om alt det der skal ske - fokus på jeres datter ændrer sig således, både fra jer, men også fra gæster I har på besøg.

Så selvom I måske ikke synes at der er sket særlig stor ændring, selvom I måske ikke oplever at agere særlig meget anderledes i forhold til tidligere, så vil jeres datter helt naturligt og uundgåeligt mærke en forskel - og hun forstår det ikke, kan ikke forholde sig til det, kan ikke forklares det - og hun reagerer. Hun reagerer blandt andet med at foretrække mor eller far - nogle perioder den ene og i andre perioder den anden.

Derudover spiller alderen og selvstændigheden naturligvis også ind og det er her vigtigt at I stadig husker på at det er en lille pige I har og at hendes hjernemæssige udvikling gør, at hun simpelthen handler meget impulsivt og har svært ved at bevare roen, når tingene ikke går lige efter hendes hoved. Hendes hjerne er umoden, hun mangler simpelthen de forbindelser i hjernen, som skal gøre at hun en gang imellem lige kan tælle til ti og ikke gå helt i spåner over ting, der i jeres øjne virker som bagateller.

Konflikter er en del af hverdagen med børn i denne alder og det hører med. Det har dog stor betydning hvordan man kommer ud af en konflikt og det er her at I som forældre har en vigtig rolle og prøver at handle bedst muligt alt efter situationen. Jeg ved godt at det er svært og nogle gange kan virke umuligt at skelne mellem reel gråd eller hysteri, men prøv ..:o)

Børn på jeres datters alder får ofte fortvivlelsesanfald og her er barnet ikke uartig. Hun er derimod oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget osv. Det kan sagtens være små bitte ting, det der i jeres øjne er bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det: "Bliver du bare så ked af det lige nu" eller "drille skoen, skal mor hjælpe dig" eller "det er også irriterende ...

---

---

... at mor skrællede æblet, når du hellere ville have det skåret ud ...".

Dernæst skal I overveje hvilke konflikter I tager, præcis som jeres sundhedsplejerske også har sagt. Er der egentlig noget i vejen for at hun får sin vilje i lige netop den situation. Siger du nej, fordi du er træt og ikke orker mere, fordi det nu bare er blevet en principsag eller er det et reelt nej, fordi hun ikke må noget, som du f.eks. ved kan være farligt for hende. En dag kan meget hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej, hvilket et utroligt opslidende for både barn og forældre og derfor må man nogle gange give efter, indgå kompromis eller sige okay, hun får det hun gerne vil. Hvis hun en gang imellem oplever Ja, så vil hun også lettere kunne acceptere et nej andre gange.

At indgå kompromis handler om at give alternativer. Hvis jeres datter beder om at få en is 15 minutter før I skal have aftensmad, så kan du sige "Du kan ikke få en is, men se her er et stykke agurk i stedet". Det er ikke sikkert at hun er med på det og det kan sagtens være at hun bliver gal, frustreret og hyler og skriger, men hvis du har besluttet at hun ikke skal have is, men mere sufficient kost, så er det sådan og så må du naturligvis holde fast i det. Igen skal man så sætte ord på, så hun hører at I forstår hende "Du vil bare så gerne have en is, men vi skal have aftensmad først".

Derudover er det rigtig vigtigt at kunne rumme de frustrationer, der kommer, når hun nogle gange har det svært. Det hører med til livets læring at blive frustreret og hun skal lære at tackle sine frustrationer, når det ikke går som hun gerne vil det.

---

---

At kunne rumme hendes følelser betyder at man skal kunne holde ud at hun har det, som hun har det, uden at ville ændre på det. Du skal kunne holde ud at hun er glad, vred, ked af det, sur, frustreret, bange osv. Igen kan du med dine ord, vise at du forstår det og forstår hvordan hun har det. Og det er meget vigtigt at hun føler sig forstået og igen at I lytter.

Når hun er frustreret og ked af det, så pumper adrenalinen rundt i kroppen, hele hendes krop kører i højeste gear, men hvis hun fornemmer at I forstår hende, gerne vil hende og søger at hjælpe osv. så falder hun til ro, adrenalinen drosler ned.

Det er ikke det samme, som at jeres datter skal bestemme det hele og køre om hjørner med jer, for hun skal naturligvis også opdrages og en del af opdragelsen er også at lære at tingene ikke altid kan blive som hun gerne vil. Jeg kan godt ud af dit brev se at I forsøger, og du skriver at du også har læst rigtig meget om børn i denne alder, for netop at kunne forstå hende bedre. Men prøv alligevel at overveje om I kan give hende lidt mere fysisk kontakt, nærhed, lytte lidt mere til hvad hun vil eller ikke vil og vis hende så at I forstår hende, ved at sætte ord på hendes følelse og følelsesudbrud. Hun er stadig bare en lille pige og det har hun brug for at I forstår - især fordi der jo kommer en lille ny om et par måneder og at hun ved siden af den lille, pludselig vil virke endnu større ... :o)

Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat - med dem begge to :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---