Brev:

Dagpleje - gør mig i tvivl som mor

Hej Helen.

Ja - jeg har gået og samlet spørgsmål sammen - så nu får du lige en stribe fra mig! Jeg forsøger at sortere dem efter emne - men måske hænger det hele sammen!!

Vores søn på 15 mdr. er startet i dagpleje for snart 4 mdr. siden. Han har haft en rigtig svær opstart - dels pga. meget sygdom.
Han har fået pencillin 6 gange de sidste 3 mdr. pga. lungebetændelse og mellemørebetændelse. Heraf 3 gange den sidst måned. Dertil har han haft viruser el. lign. Så han har haft mange sygedage! Han er meget pylret når han er syg og han er blevet forkælet både hvad angår søvn, mad og opmærksomhed.

Hans mange sygedag har givet ham en meget spredt start! Forstået på den måde, at han var der 3 dage, var hjemme i 10 dage, var afsted i 3 dage - hjemme i 10 osv. osv.
Han har været ked af at blive afleveret og er det stadig - dog knap så meget som i starten. Dagplejemoderen fortæller dog, at det hurtigt stopper når vi er gået!

Vores søn falder dog ikke helt til hos dagplejemoderen. Hun fortæller dagligt, at han er meget pylret, pjevser og vil være tæt på hende. Hun siger han er jaloux på de andre børn, når hun er hos dem og ikke ham. Han vil helst sidde oppe i en højstol eller oppe i barnevognen. Han sidder på gulvet og "kalder" på hende i stedet for at bevæge sig efter hende. Han vil kun spise rugbrød, hvis han får det som en klapsammen, som han selv sidder og bider af. Han sover meget varieret. Nogle dage 2 lure, andre dage kun én. Nogle dage 3 timer - andre dage 1½...

Jeg oplever, at vores dagplejemor synes det er hårdt at have ham - og hun stiller ofte spørgsmål til hvordan vi gør hjemme!

Sidder han nogensinde alene i et rum? Får han altid sin vilje? Siger I aldrig STOP til ham?

Hun sagde forleden, at hvis man ikke sagde STOP osv. fik jeg et barn som ingen andre kunne holde ud at være sammen med! Det gjorde lidt ondt og har fyldt mit hoved/hjerte siden!

Hun spurgte ligeledes til om han var fortidligt født - hvilket han ikke er! Hun er meget bekymret for hvorfor han ikke falder til - og sagde flere gange at hun godt kunne forstå hvis jeg også var det! Og så blev jeg det da først... Jeg har længe tænkt, at det er fordi han ikke har været hos hende i over en uge ad gangen - og blot skulle falde til. Men nu er det som om bekymringerne bider sig fast i mig!

Han har i korte perioder på 2 - 3 dage virket mere tryg hos hende og leget rundt på gulvet og kunne være i et andet rum end hende. Han har været med på tur hvor det er gået godt... men så er han blevet syg igen - og det var forfra når han vendte tilbage!

Jeg forstår sagtens det er hårdt for hende at have en pylret dreng, sammen med de andre børn hun har - men jeg er naturligvis mest interesseret i at finde ud af hvorfor han er/har det sådan - og hjælpe ham til at få en bedre dag i dagplejen. Derfor har jeg også igen og igen forsøgt at tage hendes råd til mig!

I starten var han utryg når de gik i skoven og han blev sat i skovbunden/sandkassen osv. SÅ det har vi "øvet" med ham og det er han blevet vild med - ihvertfald hjemme!

Jeg har forsøgt at lade ham lege mere selv på gulvet og også på hans værelse når han vil det!

Jeg siger STOP til ham når han pjevser (uden grund) - hvilket jeg slet ikke føler jeg ...

... har held med!
osv. osv.

Men det er som om alle hendes råd, min egen mening/fornemmelse er blevet én stor grå grød! Jeg kan efterhånden ikke finde ud af hvad der er hendes råd, min egen mening - hvad der er godt/ skidt! Jeg føler ikke jeg er MOR for min søn - min mund lukker i når hun begynder med alle sine spørgsmål og jeg føler ikke jeg har noget at byde ind med! Hvis hun giver mig et råd jeg ikke er enig i - ville jeg ønske jeg fik sagt det, men det får jeg ikke gjort!

Kan du give 5 gode råd til hvordan man giver sit barn de bedste betingelser?? :-) Ja jeg stiller store krav... :-)

Jeg tænker på hvor meget/hvordan skal man lege med dem? eller være ved dem når de leger?

(Vi har legetæppe i stuen og jeg sidder ofte på gulvet når han leger. Nogle gange leger jeg med ham (kilder ham, synger, danser osv.) andre gange sidder jeg der bare og han leger selv rundt på gulvet).

Hvordan sætter man grænser?

Hvad gør jeg når han pjevser?

Hvad gør jeg, når han ikke vil spise sin mad og smider det ned?

Hvad gør jeg når han bliver sur?
(hvis han får nej til noget - fx. at pille ved ledninger osv. kan han blive meget sur. MEn det går hurtigt over... Men han kan godt finde på at slå ud efter mig - eller kaste sit hoved frem eller bagover - er det normalt?)

Jeg er ikke den mest hårde person - og det er min mand heller ikke. Jeg føler ikke det er rigtigt at skælde ud, når han ikke er ældre! Jeg tænker på om han overhovedet kan forstå det? Jeg forsøger at give ham al den kærlighed jeg kan og jeg forsøger at forstå hvad han vil/trænger til. Jeg har grundlæggende tænkt, at hvis han græder/pjevser er det fordi han er utryg, ked af det, har det skidt el.lign. Derfor har jeg forsøgt at give ham meget opmærksomhed når vi er hjemme - men det virker til, at det er den min dagplejemor er uenig i.
I stedet for at skælde ud og have store konflikter/perioder med gråd, har jeg ofte forsøgt at aflede når han bliver sur.

Det skal dog siges, at vores søn for det meste er glad, griner og er tilpas (når han er rask). Men jeg kan også sagtens opleve en pjevset og meget "bestemt"/vedholdende dreng, der ved hvad han vil!

Vores dagplejemor blev også meget bekymret da jeg fortalte at det var svært at give ham pencillin. Vi fik det flydende og skulle give ham det ind i munden i en sprøjte. Det VIL han bestemt ikke have og han skriger og vrider sig! Vi er nødt til at være 2 - en der holder - en der giver ham det! Det er virkelig forfærdeligt for os - og jeg føler det er overgreb på ham. Min eneste lille trøst er, at alternativet er værre - han SKAL jo have det pencilllin! Men skal jeg være bekymret over den situation?

Vi har forsøgt med at give bamsen medicin, at han også holder et sprøjte osv. men det hjælper ikke - desværre! Nu har vi forsøgt med piller der opløses i saft - og gives i sutteflaske! Det virker bare! Det drikker han uden gråd!

Min mor passer ham af og til - og hun er ofte i huset ved os. Hun forkæler ham også rigtig meget - men er rigtig god ved ham! Hun passer ham måske én gang hver 14 dag - er det for meget?

Jeg har egetlig haft det sådan, at hun bestemmer hvordan han skal passes hjemme ved hende - men er det bedst at vi har ens regler??

Med venlig hilsen
mig

Læs Helens svar »

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.

Indkøring i dagpleje - 15 mdr.

Kære Helen Min søn på 15 måneder er for en uge siden startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar

5. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.

Slår hundene

Hej Helen Jeg har et helt konkret problem herhjemme lige nu, og det er at...

Læs hele brevet og Helens svar

18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.

Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad

Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...

Læs hele brevet og Helens svar

9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.

Far på turnus-job

Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...

Læs hele brevet og Helens svar

23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Problemer med rytme og dagslure

Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: