Svar: Reagerer min datter med normal adfærd?

---

Kære Hønemor

Det er rigtig godt at du er kommet igang med din medicinske behandling og at du allerede kan mærke at det har hjulpet, super godt! :o)

Det er ganske rigtigt, at der lige nu sker en masse med din datter, hun er rigtig godt igang med separationsfasen og det betyder at hun øver sig i at være mere og mere selvstændig og mindre afhængig af dig. Det betyder at hun på en gang vil nærme sig dig, har brug for et knus og et kram, men samtidig også skubber dig lidt fra sig for at bevæge sig ud i verden på egen hånd. At du således oplever hende lidt splittet imellem om hun vil det nære eller være på afstand er således helt naturligt for hendes alder og den udvikling hun går igennem.

Det er også helt normalt at børn i denne alder pludselig viser voldsomt temperament. De kan skifte i et splitsekund og man kan godt blive helt overrumlet af den hidsighed den lille pige pludselig lægger for dagen og stå og tænke "Hvem er hun?" fordi man pludselig ser sider af hende, man ikke har set før og ikke troede at hun havde.

Det er således normalt at børn i denne alder kan protestere højlydt over at få tøj på, få skiftet ble eller over at kravle baglæns, når de nu gerne ville fremad ... eller når man generelt forhindrer dem i noget de gerne vil, men hvor man er nød til at stoppe dem, fordi vi som voksne trods alt ved bedst :o)

Det lyder ikke umiddelbart som om at din datter reagerer voldsommere end andre børn, men du har måske lidt sværere ved at klare den afvisning hun nogle gange giver dig - fordi ...

---

---

... du har den historie med dig som du har. Det er her meget vigtigt at du prøver ikke at tage det personligt, men forsøger at se det som noget naturligt og nødvendigt, at hun stille og roligt bliver mere selvstændig og derfor også viser mere og mere egen vilje - som ikke nødvendigvis er det samme som det du gerne vil :o)

Med hensyn til at din mor har været meget hos jer, så lyder det rigtig dejligt og som om at det har været godt for jer alle (selvom det sikkert heller ikke er let at bo sammen med sin mor i længere perioder). Det skader bestemt ikke jeres datter, at kontakten til mormor har været intens, varm og omsorgsfuld - det er godt at de to har et bånd til hinanden.

---

---

Men du har naturligvis ret i at din datter godt i dagene efter kan savne din mor og måske derfor være lidt mere pylret og kontaktsøgende. Lige i overgangen mellem at mormor er der og tager af sted, så kunne I måske have et lille fotoalbum med billeder af mormor, dig, far, lillepigen - jer alle sammen og snakke om det. Tale om mormor, hvad I har lavet sammen, at mormor kommer igen osv. så hun stille og roligt lærer at mormor stadig er der et eller andet sted, selvom hun ikke er der rent fysisk lige nu.

Det er rigtig godt at du sørger for at vinke farvel osv. så din datter ser at din mor kører - det er en rigtig fin måde at gøre det på. Det hele bliver naturligt lettere, når din datter bliver ældre og forstår flere ting, men lige nu lyder det du fortæller altså fint og helt normalt :o)

Fortsat held og lykke, ha en rigtig god dag.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---