Brev:
Søvn og generel bekymring?
Kære Helen
Ja nu kommer der nok en ordentlig smøre.
Vi har fået en fantastisk datter nytårsaften, hun er nu næsten 5 mdr, som du kan regne ud. Hun er en meget kvik og aktiv pige, og der skal helst ske noget hele tiden. Jeg ammer hende 100 %, hun har spist godt hele tiden. Hun er en lille fis, men jeg har lige sat hende ind i vægtskemaet, hvor hun ligger på 50%-percentilen ret præcist faktisk fra fødslen (3300) indtil nu (sidste vejning 20/4 = 6200) - hun er dog lang, så måske derfor ser hun lidt tynd ud. (Det kommer der nogen gange nogle lidt smertefulde kommentarer om).
Jeg synes selv, at hun trives, hun er megaaktiv og glad. F.eks. når vi er til babysvømning, svømmer hun nærmest selv og elsker at dykke, hoppe osv. Hun "danser", når vi hører musik, og i sin kravlegård triller hun rundt og sparker og løfter ben og griner og hygger sig. Hun kan sidde selv i barnevogn og høj stol og stå op med støtte. Sundhedsplejersken skriver: Meget fin pige i meget fin trivsel og udvikling.
Efter fødslen ville hun KUN ligge hos mig (eller far) 24 timer i døgnet. Jeg sad op og sov med hende om natten, selvom det frarådes, men hvad skulle jeg gøre. Hvis jeg lagde hende ned vågnede hun straks op eller skreg. Hun suttede og suttede og suttede i de første uger, måske 2 mdr. Nu er det mere samlet i måltider. Jeg beskriver dagsrytme senere. Langsomt blev jeg ved med at kæmpe, og nu sover hun fint i sin barnevogn om dagen. Jeg går IKKE ind for metoder, hvor børn græder sig selv i søvn (det får vi også en masse gode råd om).
Jeg ligger ned og ammer om natten og falder derfor i søvn igen, så hun sover for det meste ved siden af mig om natten. Jeg kan virkelig ikke holde mig vågen om natten, så derfor er det nogen gange også svært for mig at sige, hvor ofte jeg har ammet. Vores dagsrytme ser nogenlunde sådan her ud:
kl ca. 6 eller 7: ammes, sover videre
kl 8: står op, vaskes, leger
kl 9: måske ammetår, puttes i barnevogn
kl.10: op, leger
kl. 11.15: ammes, tømmer begge bryster
kl.11.30: puttes i barnevogn
kl. ca 14 (alt mellem 13-14.30) op, ammetår
kl. ca 16-17 er super træt, ammetår, sover for det meste ca 1 time
kl. 18 ammes
kl. 19: bad, ...
... klar til nat
kl. 19.30-21.30 ammes, puttes, synger, lulles på arm, puttes igen, ammer i mors seng, op igen, puttes i egen seng, ligger alene og leger i egen seng, ammes igen osv. hun falder nogen gange i søvn kl 19 eller 20 men vågner igen efter ca 15-30 min
kl. 21.30-22 falder i søvn i mors seng under amning, nogen gange kl 23
ca kl 01: ammes
ca. kl 4: ammes
ca. kl 6/7: ammes, måske ammer jeg færre eller flere gange om natten, men jeg har virkelig forsøgt at tælle.
Jeg har forsøgt at give hende mos 3 gange (banan, æble/sveske og kart/gulerod), men hun kastede nærmest op. Så jeg venter nok lidt med at prøve igen.
Hun er totalt over træt om aftenen, når hun til sidst falder i søvn, og du kan nok se det ender ret meget i kaos. Jeg har det egentlig ok med, at hun sover hos mig, men det er nok baseret på andres forventninger, at jeg prøver at putte hende i egen seng. Hun bruger ikke sut. Jeg prøvede at give hende én, da hun var ca 4-5 uger, men hun var ikke særlig interesseret, og jeg er egentlig modstander af, at hun skal have én nu.
Når jeg lægger hende i barnevognen nu kl ni og kl 11.30 falder hun nærmest i søvn selv, eller jeg skal blot lulle en lille smule. For to mdr siden ville hun kun sove, hvis jeg gik en lang tur, så det går virkelig godt nu. Den sidste lur plus aften vil hun bare ikke sove, selvom jeg luller eller gør hvad som helst og hun er super-overtræt til sidst.
Mit spørgsmål er egentlig, om jeg gør noget "forkert" eller om jeg bare skal være tålmodig ang søvn, hun bliver jo langsomt bedre til at falde i søvn selv i barnevognen om dagen. Hun ville heller ikke sidde i autostolen i starten, og nu sidder hun der fint og leger/sover, når vi kører. Jeg mener, måske skal hun bare have mere tid end andre børn til det forskellige.
Nu har du hørt lidt om vores hverdag, så nu vil jeg bare høre, hvad du mener. Inderst inde føler jeg ikke, at jeg gør noget galt. Det er mest, fordi det ikke er helt som hjemme hos andre, vores fætter (4 mdr) blir f.eks lagt i seng kl 20 med sut alene i et værelse og sover hele natten lang. Sådan er vores pige jo ikke lige. Men vi synes jo, vi gør det godt på vores måde.
Mange hilsner Maria
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.