Svar: Fravælger flaske til fordel for rigtig mad
Kære Kamilla
Det lyder umiddelbart som om at din dreng er lidt træt af flasken og det er der jo egentlig ikke noget at sige til, når han har fået den gennem længere tid ...
I første omgang så kan du forsøge at skifte til et andet mærke af modermælkserstatning, simpelthen for at se om han bedre kan lide smagen af noget andet. Du kan forsøge dig med mme i brik i første omgang, så går der ikke helt så meget til spilde, hvis han ikke kan lide det. Du kan f.eks. prøve med NAN eller Babymælk fra Arla.
Derudover tænker jeg at du måske skal prøve med nogle andre flaskesutter, hvor mælken løber lidt hurtigere til ham, fordi hullerne er større eller fordi der er flere huller.
Det vil også være rigtig godt, at udnytte et lidt større indtag aften, nat, tidlig morgen - fordi han naturligt må være mere tørstig der ... Du kunne derfor godt forsøge at starte med en flaske om morgenen i håb om at han så ville drikke lidt mere. Har han indtaget mælk der, så behøver du heller ikke bekymre dig helt så meget om hvor meget han i øvrigt indtager om dagen - det er fint som det er og godt at du beriger grød og mos med mme, hvor det kan lade sig gøre.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og putter i jeres seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (vær opmærksom på at hvis han ikke får mindst 400ml mme dagligt, så skal han have jerntilskud. Det kan du passende give ham sammen med frugtmosen her), ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden flaske (fordi han har fået om morgenen)
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg osv. Vand af kop.
Puttes til middagslur, evt. med flaske. Det er fint at tilbuddet er der, så må han tage det han har behov for og 50ml er bedre end ingenting
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, efter 9 måneders alderen kan komælk udgøre en større del af hans indtag og du kan derfor også begynde med lidt tykmælk eller lignende med frugtmos, revne æbler, banan osv. ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, ...
... friske bær, vand af kop.
Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Mad der smager af noget og som tager udgangpunkt i jeres mad - han må gerne få lasagne, indmaden af en frikadelle, pasta med kødsovs, farsbrød, laks, fiskefileter, pangasiusfileter, boller i karry osv. Fortsat mad som er moset og også mad i stykker, mad i hånden at gnaske på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten
Sen aften 23-24: Flaske - eller du kan forsøge at lade ham vågne selv og se om han så vil indtage en større mængde mælk. Måske vågner han kl 01 og er tørstig ...
Til frokost er det godt at give ham rugbrød med forskelligt pålæg, du skal vælge brød som har et højt indhold af fibre og som samtidig ikke indeholder hele kerner. Du kan købe smørbart pålæg som sildepostej, makrel, tun osv. du kan også bruge grøntsagsmos som smørbart pålæg, du kan lave ærtemos, avokadomos, humus osv.
Du kan bruge rester fra aftensmaden, det kan være godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, fiskefilet, farsbrød. Du kan give ham stykker af pølse, hårdkogt æg, rejer, muslinger og lignende, ligesom du også kan give ham kogte ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt osv. i takt med at han bliver bedre til at tygge og også får brug for at øve sit pincetgreb, vil han kunne spise flere af disse ting. Lige nu er det fint med mos og så supplere med lidt mere 'mad med bid i' - det lyder som om at I er godt på vej.
Du spørger om mælken i grød og mos tæller med, det gør det til en vis grad, men ikke helt. Det kan være med til at give ham kalk, vitaminer osv. men det giver ham ikke tilstrækkeligt med væske. Derfor er det som udgangspunkt vigtigt at han får sine flasker ved siden af. Modsat, må du også gå ud fra at hvis du tilbyder og han afviser, så får han sit behov dækket ...
Du må naturligvis holde øje med hans vandladninger, sikre dig at han tisser godt, har gang i maven osv. som tegn på at hans behov bliver dækket og så må du som beskrevet i dagsplanen, give ham jerntilskud, hvis han ikke får min 400ml mme dagligt.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







