Brev:
Er mit barn normalt?
Kære Helen
Sidst skrev jeg til dig at jeg var bekymret over at min dreng ikke bevægede sine arme lige meget. Han er nu blevet set af en børnelæge, som desværre vurderer at han har en mild form for cerebral parese, som kommer til udtryk i spasticitet i hans højre arm. Fordi er han er så lille kan de ikke sige noget om hvordan det ender og vi er ikke startet en reel udredning endnu. Det kan være alt fra botox-behandlinger til forskel på højre og venstre, som er hos "normale" mennesker.
Jeg har grædt i to dage, hver gang jeg tager telefonen og snakker med et nyt familiemedlem eller ven. Alle er dybt medfølende og bekymrede. Og jeg vil gerne understrege at jeg græder på hans vegne, ikke mine egne, fordi man ønsker jo at ens børn går gennem livet på den bedste måde, uden at blive mobbet, udstødt, fravalgt osv.
Idag kan jeg mærke at jeg har accepteret, hvis han får et fysisk handicap, men da jeg så lægger den lille glade dreng i seng her til aften, tænker jeg; hvordan ved jeg han er mentalt normal, selvom lægen vurderede ham som sådan?
Han virker ikke som om han fatter så meget endnu, men griner højt af sin storebror, når han synger og laver sjov. Han kan jo ikke gribe så godt med den højre, men er ikke ligefrem fin motorisk med den anden. Der skal et par forsøg til før ranglen når ind i munden. Han kan ikke rulle fra ryg til mave, men kan ...
... godt den anden vej. Han forsøger at løfte numsen, når han ligger på maven, men hader at ligge der. Og han kan ikke sidde selv, skal forsat have lidt støtte i den høje stol, men det bliver bedre.
Han har tilfældigvis været mega utilfreds de sidste par dage. Han sidder på armen det mest af tiden og brokker sig alligevel. Når han så smider sig tilbage eller begraver sit ansigt i min hals, når han er træt, tænker jeg; er det normalt? Når han ikke længere vil spise sin mos med samme glubende appetit, tænker jeg; er det normalt?
Bliver det sådan fra nu af? Eller tænkte jeg også sådan før vi fik den formodede diagnose?
Jeg ved det er svært for dig at svare på det her, men jeg håber du i din tid har mødt nogen i samme situation som mig.
Det værste er at jeg er begyndt at gå og gruble over om det er mig der er skyld i det. Da han kom til verden ved akut kejsersnit, mener lægen ikke at det er årsagen. Jeg har aldrig rusket ham og aldrig mistet besindelsen, men jeg har svøbt ham lidt hårdhændet, når jeg var presset og en enkel gang er han blevet vugget meget bestemt (altså ikke sådan at han flyttede sig fra hvor han lå). Det er igen et svært spørgsmål, men hvor meget skal der til?
Det er en hård tid for alle, men jeg håber bare at jeg kan lære at nyde mit barn, for han er den dejligste dreng med det mest charmerende smil.
Med venlig hilsen
Signe
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.