Brev:
Søvn, mad, gylp

Hej Helen.
Tak for dit svar ang. hjælp til familier under fattigdomsgrænsen. Det er nogle input som jeg helt sikkert vil undersøge nærmere.
Men men, jeg har jo selv en lille prut på lige knap 6 måneder herhjemme, som i den grad giver hans mor og far grå hår i hovedet i denne tid. Vi er super frustrerede og det er som om at problemet bare bliver værre.
Jeg er netop kommet ind efter at have kæmpet med Oskar i en halv time, for at få ham til at sove sin middagslur. Det er desværre den samme sang - hver dag, begge to gange han skal sove i sin barnevogn.
Han begynder allerede at gå bananas når han skal have sin jakke og lille hue på, hvor han græder hjerteskærende. Og derefter kan vi kæmpe med et grædende og skrigende barn i noget som føles som en evighed.
Han virker altid som om han kører sig selv op til en overtræthed, der kommer lynhurtigt. Vi har prøvet at lægge ham ud i god tid, inden han bliver for træt, men også når han er rigtig træt. Lige meget hvad vi gør, så reagerer han meget voldsomt.
Og det er mærkeligt, for han har altid sovet godt om dagen, uden de store problemer. Han har skullet have sutten en enkelt gang eller to, og så har der været ro. Men de sidste halvanden måneds tid, har han altså forandret sig.
Han sover rimelig godt om natten - spiser en enkelt gang og får sutten et par gange i løbet ...
... af natten. Idag er han vågnet kl. ca. 06.30 og jeg lagde ham ud ved kl. 09.15 og kæmpede som sagt med ham indtil kl. lidt i ti.
Når han endelig sover, sover han godt - cirka 2½ time. Han bliver typisk lagt ud igen når han har været vågen i 2-3 timer. Nogle gange gaber han allerede efter at have været vågen i 1½ time, men da prøver jeg altså at trække ham lidt, da jeg synes at det er lige lovlig hurtig i hans alder at skulle puttes igen.
Hvor længe skal en lille på et halvt år være vågen ad gangen, og hvordan ville du foreslå at en dag skal forløbe med søvn og mad osv? Vi er efterhånden meget forvirrede og ved ikke længere om vi gør det rigtigt i løbet af dagen.
En anden ting er, at han stadig gylper utrolig meget i løbet af dagen. Han har fået risgrød og grøntsagsmos hver dag siden han var 4 måneder, men får flaske og vælling ved siden af.
Han har altid gylpet meget, men det bliver bare ved og ved- også flere timer efter han sidst har spist. Det er kommet så vidt nu, at han nærmest ikke bliver tumlet mere af frygt for opkast.
Efter han har spist skal han helst ligge på ryggen, fikseret af sin dyne i kravlegården, så han ikke bevæger sig for meget, da han ellers straks gylper.
Er det normalt, og kan man da slet ikke få noget i håndkøb som "kan lægge låg på" maden i hans mave??
På forhånd tak for hjælpen:O)
Anja
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





