Svar: Pylret, kamp ved puslebordet mv.

---

Hej med dig

Godt at I har fået løst øreproblemerne og dejligt at I oplever at drænene virker på nattesøvnen :o)

Cecilies pylren skyldes sandsynligvis hendes manglende evne til at komme omkring og jeg bliver nødt til at sige, at det undrer mig lidt, at du skriver at hun ikke vil støtte på benene. Du skriver at "når man løfter hende op følger benene med og hun strækker dem ikke ud/ned mod gulvet". Har hun aldrig støttet på benene? En ting er at hun måske mangler styrke til til at rejse sig op og gå rundt ved ting, men hun burde støtte på sine ben, når I holder hende, med den alder hun har eller når hun står ved sofabordet eller lignende ...

Jeg ved ikke hvad tilbud der er i den kommune I bor, men jeg synes det lyder relevant at få hende vurderet af en børnefysioterapeut. Måske er der ansat en i kommunen, som tilbyder hjemmebesøg (ligesom sundhedsplejersken), det må I undersøge. Ellers synes jeg I skal drøfte det med lægen og få lægen til at vurdere hendes ben. Hun har måske behov for stimulation af sine fodsåler og det kan en børnefysioterapeut vejlede jer omkring.

Det er meget fint at hun spiser med gaffel og ske og hun lyder til at være rigtig god til det finmotoriske. De fleste børn vil naturligt fortsat have svært med skeen i Cecilies alder, mange mestrer først at spise med ske omkring 16 måneders alderen.

Hendes protest mod at blive skiftet er tegn på øget selvstændighed og I vil opleve disse protester mere og mere. Netop omkring skiftning, kan man nogle gange gå på kompromis og lade hende få en bukseble på imens hun står på gulvet. Det hjælper også nogle gange at lade hende selv deltage i skiftningen, holde cremetuben, løfte numsen, selv komme lidt creme på osv. Og så er der naturligvis også situationer - f.eks. når hun har afføring, hvor hun skal vaskes ordentligt og er nødt til at ligge der - også selvom hun ikke vil.

Der vil naturligt være tidspunkter i hverdagen, hvor I som forældre ved bedst og er nødt til at holde fast i jeres - og det medfører en række af frustrationer.

Når hun bliver frustreret, så er hendes sind i oprør, hele verden ramler sammen og hun kan slet ikke styre sig. Hun vil ofte reagere meget ...

---

---

... fysisk, - vride sig, sparke, slå, bide, banke hovedet ind i væggen osv. og det er utrolig hårdt, at opleve sin lille pige have det sådan. Det er dog meget vigtigt at I kan rumme det. At kunne rumme hendes følelser betyder at du kan acceptere at hun har det som hun har det, uanset om hun er glad, ked af det, vred, lykkelig, frustreret, sjov eller hvad hun nu er. Det betyder at du kan holde ud at hun har det som hun har det, at du ikke søger at ændre det eller lave hende om og at du ikke tager det personligt. Det sidste er meget vigtigt - det er nemlig ikke personrettet, det er ikke fordi hun ikke holder af jer forældre.

Det er vigtigt at I bevarer roen og hjælper hende med at sætte ord på "nååå, bliver du bare så ked af det lige nu, sååå" eller give hende alternativer "du kan ikke få is lige nu, men du kan få et stykke agurk..". Det er meget vigtigt at hun føler sig forstået og lytte til og at man ikke siger f.eks. "hold nu op med det" eller "lad nu være med at være så hysterisk" eller lignende, det hjælper hende ikke. Men man må naturligvis gerne holde fast i sin beslutning, man må gerne holde fast i sit nej :o)

---

---

I forhold til Cecilie og far, så skal de to lave noget sammen - far og datter. Det er vigtigt for dem begge og de kan lave mange ting uden mor. Derfor er det vigtigt at I finder ud af, hvordan I fremover kan få far mere på banen. Det kan være far der f.eks. altid bader Cecilie eller I kan have en aftale om at de to altid går en aftentur, at far tager Cecilie med op at handle lørdag formiddag, tager i svømmehallen med hende eller hvad I nu synes er rart og dejligt.

Jeg har en fornemmelse af at det hos jer har været sådan, at mor har været mest på banen. Det har været helt naturligt, du ved en del om børn og der har været flere ting undervejs som har gjort at du har taget dig mest af Cecilie. Men nu er hun så gammel, at mor ikke behøver være der hele tiden og det er vigtigt at far nu tager over - både for sin egen, for din og ikke mindst for Cecilies skyld. De to skal lave noget sammen - kun de to, det er vigtigt for dem begge :o)

Jeg håber I hermed har fået hjælp til at komme lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---