Svar: Hvordan takler vi vores datter

---

Hej med dig

Jeg har et par gange mødt forældre, der som jer var dybt frustrerede over deres 4 årige datter ... Det er normalt i 1-3 års alderen at mange børn virkelig prøver grænser og viser temperament og egen vilje, men der er altså også noget med de fireårige som bare er svært og faktisk ofte med piger - måske er det fordi de mentalt er lidt længere fremme i skoene end drenge og bruger sproget, altså verbalt svarer for sig, svarer igen, stiller spørgsmål og viser selvstændighed og egen vilje mere på denne måde ... Jeg er i hvert fald sikker på at der er mange mødre til 4 årige piger, som nikker genkendende til din beskrivelse af jeres datter :o)

I skal naturligvis sørge for at jeres datter får den opmærksomhed hun har brug for, I skal sikre jer, at hun i forhold til sin lillesøster og den jalousi og magtkamp, der kan ligge der, er sikker på at I synes hun er noget ganske særligt. Hun må ikke tvivle på at I elsker hende fordi hun er den hun er. Det at føle at man har værdi, det at føle at der i mors hjerte er en ganske særlig plads til en fordi man er den man er - det giver selvværd og har man selvværd, så kan man klare rigtig meget og vil også bedre kunne finde roen i sig selv, når verden går en imod.

Forskellen på selvtillid og selvværd kan kort beskrives sådan.

1. Selvtillid handler om tillid til sine evner. Selvværd hander om oplevelsen af at have værdi.

2. Selvtillid handler om at gøre. Selvværd handler om at være.

3. Selvtillid handler om noget vi kan. Selvværd handler om noget vi er.

4. Selvtillid hander om tillid til sine færdigheder. Selvværd handler om at værdsætte sine egenskaber.

Dette kan I læse meget mere om i bogen "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide". Den er skrevet af Dan Svarre, der er psykolog og den er udgivet på Politikens Forlag. I finder den i min bogguide under 'mobning og selvværd'.

Det er vigtigt at I ikke skælder hende ud hele tiden, men i stedet prøver stille og roligt at tale med hende og bede hende lade være med at råbe, smide med tingene osv. Det er vigtigt at hun kan indgå i fællesskab med jer og med sin lillesøster og hun skal naturligvis kende reglerne for dette.

Hun lyder til at være en kvik pige og I beskriver også en pige, som godt kan mærke at hun nogle gange reagerer for voldsomt, hvilket hun faktisk ikke bryder sig om .. hun siger jo til jer, at hun gerne vil være glad og smilende, så hun søger på den måde også hjælp til at handle anderledes end hun gør lige nu.

Jeg tænker derfor om I kunne holde et familiemøde, hvor I taler med hende om hvordan det påvirker jer alle sammen, når hun reagerer så voldsomt og sammen med hende finde ud af, hvordan I kan reagere i stedet. I skal naturligvis lytte til hende, forsøge at finde ud af hvorfor hun søger jeres opmærksomhed rigtig meget hele tiden og så samtidig også forklare hende at I som voksne nogle gange har brug for at sidde sammen og tale voksensnak, fuldstændig ligesom hun har brug for at lege med sine venner.

I skal tale med hende om ...

---

---

... regler overfor lillesøster og hvordan man må sige fra på anden måde end at skubbe eller slå hende. I må tale med hende om at legalisere at lillesøster nogle gange er enormt irriterende og at hun må komme til jer og bede om hjælp, når det bare bliver for meget.

Og så må I tale med hende om at I måske nogle gange er nødt til at bruge en time-out.

Hvor børn nogle gange kan have fortvivlelsesanfald, det vil sige hvor verden bryder sammen, de er ulykkelige og frustrerede fordi tingene ikke vil som de vil osv. så kan børn også nogle gange have det man kalder for kontrollerende anfald.

Det er når børn forsøger at kontrollere sine forældre, ønsker at manipulere jer til at få sin vilje. Det er hvis barnet græder og skriger helt vildt fordi det ved at det derved får sin vilje. Barnet har således lært at bare jeg skaber mig længe nok, så får jeg det jeg vil have. Der er således ikke tale om at barnet er dybt fortvivlet. Barnet har ofte heller ingen tårer og ofte er barnet også i stand til at formulere sit krav "Jeg vil have den - Nu!"... Det betyder også at det ikke er anfald som børn normalt får når de er f.eks. 1-3 år, der er tale om lidt ældre børn og jeres datter ligger måske lige på grænsen ...

Denne type anfald kan man bedst behandle ved at sørge for at barnet ikke får publikum og ved at ignorere barnet. Ikke nødvendigvis sende barnet væk, men i stedet gå væk fra barnet. Hvis der ikke er nogen til at se, hvordan barnet skaber sig, ja så er det jo ikke længere sjovt at blive ved.

---

---

Man skal ikke forhandle med et sådan barn, men kort og godt holde fast i sit nej og derfor heller ikke give efter. Hvis man giver efter, så lærer barnet at bare det bliver ved længe nok, så får det sin vilje.

Humor er en rigtig god idé, når man skal få barnet afledt fra denne form for anfald og så kan "time-out" nogle gange komme på tale.

Time out bruges normalt kun, hvis en rolig advarsel til barnet ikke har været nok, eller hvis barnet har gjort en anden bevidst ondt. Time-out anbefales normalt også kun til børn fra 5 års alderen og så siger man at den tid barnet er på værelset bør max være 1 minut antal år barnet er. Altså et barn på 5 år, kan blive sendt på værelset i 5 minutter. Samtidig skal man så også være lige uden for døren, så barnet ved at man stadig er der. Når barnet sættes på værelset skal det have en forklaring: "Jeg sætter dig herind fordi du sparkede mig. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre".

Jeg tænker at I er nødt til at vurdere, hvad det er for anfald jeres datter får og hvordan I så skal reagere fra gang til gang. Hendes temperament skyldes sandsynligvis flere ting og det er som udgangspunkt meget vigtigt at lytte til, hvad der får så stærke følelser frem i hende. Jo mere I lytter, jo mere vil hun måske også falde til ro - og så skal I naturligvis reagerer hensigtsmæssigt i forhold til hver enkelt situation.

Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om hvad redskaber I kan bruge, fortsat held og lykke med dem begge to og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---