Brev:
Hvordan takler vi vores datter
Kære Helen
Ja så har vi brug for din hjælp igen. Det drejer sig om vores store pige på knap 4 år. Problemet er, at hun stort set ikke hører efter hvad vi siger til hende og samtidig har hun et meget voldsomt temperament (og det ER meget voldsomt, jeg arbejder selv med børn og har aldrig set noget lignende, kun ved børn der har ADHD og autister).
Vores egne tanker går på, at hun har fået for meget opmærksomhed de første 3 år, vi har altid underholdt hende/ leget med hende, selvfølgelig i en god mening (man hører så meget om, at forældre er for lidt sammen med deres børn i dag, og sådan skulle det ikke være i vores hjem). Men nu bliver hun snart 4 år og fik for et års tid siden en lillesøster, så vi kan og vil heller ikke lege med hende konstant.
Når vi er hjemme, går det for det meste fint, hvis hun hjælper os med de daglige ting såsom madlavning, rengøring og tøjvask. Men sætter vi voksne os ned og vil have en kop kaffe, læse i et blad eller bare snakke stille og roligt sammen, så går det galt. Hun søger vores opmærksomhed konstant, både ved hele tiden at snakke til os eller kommandere rundt med os: mor gør dit, far gør dat. Hun er i gang hele tiden, og har ikke tålmodighed til at vente på noget som helst.
Prøver vi at sætte grænser ved at sige: Jeg vil ikke have bla. Bla. Bla. Så bliver hun enten bare ved med det, vi ikke vil have, gir sig til at skrige meget højt eller slår til os eller lillesøster, hvis hun lige er inde for rækkevidde. Vi er kommet så langt ud, at vi efterhånden ikke orker at tage konflikterne mere, for hun skriger SÅ højt, så lillesøster bliver ked af det, vi får ondt i ørene og alle naboerne er ikke i tvivl om, at vores familie er hjemme.
Hun kaster rundt med alle de ting der er i nærheden, sparker og slår os, hvis vi vil “trøste” eller bare holde om hende. Vi siger hun gerne må være sur, men at hun ikke skal ødelægge tingene og skrige - dette høres overhovedet ikke. Men vi kan efterhånden ikke rumme ...
... hendes raseriudbrud mere. Vi er magtesløse og føler hele tiden, at hun er en tikkende bombe, som kan springe i luften, ved bare det mindste (f.eks. Hvis jeg åbner døren, når vi kommer hjem, og hun ville have gjort det).
Vi prøver at lave noget kun med hende, så hun har os for sig selv nogen gange. Begge hold bedsteforældre har hende også engang imellem, der er hun den sødeste pige, som hører efter, hvad der bliver sagt, smiler og griner og charmer hele tiden. Så snart vi forældre kommer ind af døren forandres hun fuldstændig.
I børnehaven går det også fint, hun leger med mange forskellige, styrer legene, men det syntes de andre er fint. Hun har en smadder god fantasi, og finder tit på en masse gode lege. Hun snakker meget og er med i det der sker i det daglige. Pædagogerne kan godt engang imellem høre og se hun bliver sur og de er ikke i tvivl om, at hun har et voldsomt temperament, nogen gange kan det gå ud over et andet barn, men det er ikke ret tit det kommer til udtryk.
Samtidig med, at hun er en pige der snakker meget og har dette voldsomme temperament, så er hun en meget genert pige, som sidder ved mig eller sin far, så snart der er fremmede. Møder vi nogen på gaden, som snakker til hende eller når vi kommer nogen steder hen (også til bedsteforældrene), så gemmer hun sig ved os og siger ikke en lyd det første stykke tid.
Efterhånden lukker vi os mere og mere inde herhjemme, da vi er “flove” over hende, vi føler ikke vi kan tage hende med nogen steder hen eller bare være ude i vores have, for folk kigger virkeligt meget, når hun bliver sur og vi bliver totalt magtesløse og føler os som verdens dårligste forældre.
Jeg håber du vil fortælle os, hvad du tænker om dette og måske give os nogle redskaber, så vi bedre kan magte alle de raserianfald vores datter får. Det er jo rigtig synd for hende, og hun siger selv tit, at nu vil hun gerne være glad og smile, men det varer desværre aldrig ret længe af gangen.
På forhånd tak.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.