Brev:
Vil ikke rigtig spise - 11 mdr.
Hej Helen.
Har brug for lidt hjälp til hvordan jeg kan läre min lille dreng Simon (snart 11 mdr), at spise rigtigt.
Jeg ammede indtil han var ca. 6 mdr, herefter fik han mme og vi startede med lidt gröd. Det var svärt, og han ville ikke rigtigt ha andet end mälk.
Da han var omkring 8 mdr kom vi egentlig, efter en lang og til tider svär opstart, ind i en ok "rutine", hvor vi fandt frem til at glasmos og hjemmeblendede gröntsager godt kunne spises.
Jeg syntes dog at han skulle läre at spise ting som fx bröd, pasta, frisk frugt og andre ting som skal tygges. Simon kneb munden sammen, drejede hovedet väk og ville bare ikke ha ting der skulle tygges.
I et stykke tid slog vi os til taals med dette og valgte ikke at presse ham.
Nu har han imidlertid taget for lidt paa. (Vi gaar til sundhedsplejerske 2 gange om maaneden, hvor han bliver maalt og vejet).
Han er 76 cm lang og vejer 8.5 kg.
Sundhedsplejersken anbefalede os at tage til lägen. Vores egen läge syntes ikke der var grund til bekymring saa länge Simon er glad og fit. (Hvilket han er).
Samtidig er jeg ogsaa ved at blive ret bekymret da han stadig ikke har lyst til rigtig mad. Hvis han faar noget ind i munden som skal tygges, ryger det hurtigt ud ...
... igen.
For det meste vender han hovedet väk og slaar til skeen.
Handler det om smaa hapser mm leger han m maden men spiser stort set intet.
Vores dag ser pt nogenlunde saadan ud:
7.00-7.30 Färdigköbt gröd eller yogurt m moset banan. Spiser ca 100 ml og halv banan. Vand i kop. (Har prövet m havregröd mm, men nejtak)
9.30: Halv bolle m smör og ost, frisk frugt i smaa stykker. Leger interesseret m maden men spiser stort set intet.
10.00: flaske mme 100 ml. (Vil gerne väk fra denne flaske men synes han maa ha noget näring)
Formiddagslur.
12.00: Fx rugbrödshapser m ködpaaläg, pasta, hakket äg, og frisk frugt. Spiser stort set intet.
14.00- 15.00: Lur
I löbet af eftermiddagen kiks, en skive bröd el. lign.
Bruger lang tid paa at spise det, men det ender som regl med at lidt ryger ned.
Sen eftermiddag. Yogurt. Spiser ca. 100 ml.
18.30. Aftensmad. Vi tilbyder smaa bidder af vores mad, som han igen ikke spiser. Eftersom jeg synes at noget skal Simon spise faar han ogsaa glas/blendede gröntsager evt m blendet köd.
20.00-20.30 aftenflaske mme 180 ml.
Bliver drukket lynhurtigt.
01.30: Flaske mme ml. Har prövet at komme väk fra denne flaske, men er ikke lykkedes.......
Hjälp.
Kärlig hilsen
Lise.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.