Brev:
Vil ikke have skemad - 6 mdr.

Kære Helen
Tak for en rigtig god brevkasse. Jeg har især været meget glad for at læse om din holdning til amning i forbindelse med søvn. Jeg har læst rigtig mange steder at amning ikke må indgå i putteritual, men det har min datter altså ikke :-). Vi nyder begge at falde til ro med amning inden hun skal sove.
Min datter er 6 mdr og 1 uge. Hun er siden fødslen blevet ammet fuldt ud. Jeg har nok mælk, men alligevel begyndte hendes vægtkurve at knække da hun var omkring 4 mdr. På det tidspunkt ville hun kun ammes om natten og faldt ofte i søvn uden at have spist de store mængder. Efter sundhedsplejerskens anbefaling begyndte vi med skemad 2 gange om dagen. Efter vi fik vendt hendes ammemønster og supplerede med grød, følger hun nu igen sin kurve. Hun vejer 7,8 kg og måler 72 cm.
De seneste par uger har vi tilbudt hende ris- eller hirsegrød med forskelligt frugtmos tre gange om dagen. Ofte spiste hun kun et par teskefulde, men nogle gange næsten ½ dl. Hun åbnede munden efter skeen og lukkede den og vendte ansigtet væk, når hun ikke ville have mere. Kartoffel og grønsagsmos er endnu ikke faldet i hendes smag.
Dagen så nogenlunde ud som følgende:
6.30 - 7.00 vågne, hygge lidt i mors seng og stå op
7.30 grød til morgen mad
9.00 ammes og puttes - sover ml 1½ - 2½ time
11.00 grød
13.30 ammes og puttes
17.00 grød (tilbydes den senere, f.eks. efter powernappen, er hun får træt og græder bare)
18.00 ammes og nogle gange en powernap
19.15 nattøj på
19.30 ammes
20.00 puttes og ...
... falder selv i søvn
23.00 ammes og jubi sov natten igennem
Nu er det altså desværre blevet sådan at hun nægter at spise noget af en ske. Det har stået på i 5 dage. Hun lukker munden, vender ansigtet væk og begynder nogle gange at græde.
Hun er ved at få tænder igen. Ved de to første tænder havde hun også nogle dage hvor hun nægtede at spise grød. Efter anbefaling fra min sp holdt vi en uges pause, men på det tidspunkt var hun 4½ måned og ikke helt så sulten som nu.
Nu vågner hun omkring kl. 2.00 og kl. 5.00 for at amme og er klar til at stå op omkring kl. 6.00. Jeg forsøger stadigvæk med skemad, hver gang hun vågner, men altså uden held. Hun vil gerne have appelsinbåde, agurkstave og bjælker af ristet rugbrød – altså mad hun selv putter i munden og kan gnave på. Hun spiser det selvfølgelig ikke endnu, så det giver ikke nogen bund i den lille mave. Udover de to ekstra amninger om natten ammer jeg nogle dage en ekstra gang om eftermiddagen.
Skal vi holde pause med skemaden i nogle dage og så bare nøjes med de madvare hun selv kan putte i munden?
Jeg er bange for at presse hende for meget, så hun får en negativ oplevelse. Hun kan ikke finde ud af at bruge en sutteflaske, så der er ikke mulighed for at supplerer op med flaske og jeg synes pludselig at tiden løber i forhold til at jeg skal starte på arbejde om 2 mdr. Jeg ved godt at meget kan ændre sig, men jeg kan altså ikke lade være med at bekymre mig om, hvordan hun skal undvære mors bryst.
Med venlig hilsen
Den bekymrede mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





