Svar: Mad og lege selv
Hej med dig
Når man er 14 måneder gammel, vil det være helt relevant at skifte købegrøden ud med hjemmelavet grød og for at vende ham til klumperne, som en hjemmelavet havregrød naturligt indeholder, så synes jeg du skal prøve at mixe de to grødtyper med hinanden. Altså ikke tilbyde enten købegrød eller hjemmelavet, men blande dem sammen.
Han skal jo lære at spise hjemmelavet grød og mad, han kan ikke leve af færdige produkter resten af sine dage - det bliver også dyrt i længden :o) Så prøv at mixe de to, så det købte stille og roligt udgør mindre og mindre af portionen og det hjemmelavede tilsidst er det han får.
Havregryn er meget forskellige i smag og hårdhed, prøv derfor at lave havregrøden af en type, som giver en naturlig blød grød. Prøv f.eks. at købe økologiske havregryn fra kornkammeret. At han afviser den hjemmelavede grød, kan godt have noget at gøre med hvad type havregryn du bruger, for der er stor forskel på dem :o)
Med hensyn til eftermiddagsmåltid, så lyder det som en rigtig god idé at tilbyde jeres dreng lidt mad om eftermiddagen. Derudover kan han få lidt 'før aftensmad' da mange børn faktisk også er sultne igen kl. 17 og da de fleste af os først er klar med aftensmaden 18-18.30, så vil det være fint med lidt mad der også ...
En plan for dagen til et 14 måneders barn kan se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, letmælk af kop
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, marmelade, ½ banan eller anden frisk frugt eller bær i hånden, vand af kop.
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg af kød og fisk. Tilbehør af kogte grøntsager, frikadeller, pastaskruer, kyllingelår osv. hvad I nu har. Vand af kop.
Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, en lille portion tykmælk, yoghurt eller lignende med frugtmos, rugbrødsdrys, müsli (uden honning el. chokolade), ½ banan eller anden frisk frugt. Vand af kop
Før aftensmad 17: En tallerken med lidt forskelligt grønt, ærter, majs, gulerod, agurk, rød peberfrugt, avokado eller lignende. Hvis han har fået grønt her, så betyder det mindre hvor meget der glider ned ved middagsbordet.
Aften 18-18.30: Familiemad, spiser det samme som I andre. Ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. Letmælk af kop.
Suppleres med en godnatgrød som nu og puttes til natten.
Hvis det passer fint ind i jeres hverdag at spise allerede kl. 17.30, så er det rigtig fint, så behøver I ikke give ham et 'før måltid' inden aftensmaden. Det er dog vigtigt at I spiser sammen og det er vigtigt at I spiser samme mad ...
Du skriver at han leger meget med maden og dette kan være helt naturligt for hans alder og udvikling, det burde ikke hænge sammen med at han har fået eftermiddagsmad kl. ...
... 15.30. Men du skriver også at han ofte får f.eks. sin grød imens han leger og jeg tænker her, at det er ret vigtigt at I nu begynder at adskille de to ting fra hinanden:
Når man spiser så sidder man i sin høje stol ved bordet, når man leger, så sidder man på gulvet og leger. Han skal forbinde det at sidde i høj stol med at skulle spise og I skal væk fra det med lige at give ham en skefuld hist og pist, når han leger. I skal spise sammen og I skal spise samme mad. Der må gerne være lidt regler her :o)
Med hensyn til at lege selv, så er det helt naturligt at han endnu ikke kan dette, men har brug for at dele sin oplevelser med jer, pege, få jer til at sætte ord på. Han har brug for at I viser ham hvordan man sætter klodserne sammen osv. og så spejler han sig i jer, forsøger at gøre som han ser I gør. Han skal naturligvis have noget legetøj, som interesserer ham og som passer til hans alder.
Lege som jeres dreng bliver bedre og bedre til at klare alene er f.eks. ting, der kan puttes i, tages ud, sættes på, skubbes og trækkes. Store kasser der kan flyttes rundt med, puttes ting op i, kasser der kan væltes, bolde, balloner (men pas på hvis de springer). Papir/blade der kan rives i stykker, samle-/ringpyramide, hammerbræt, simpel puttekasse, lege med sand og vand, tom emballage, se på billeder i en bog, høre/lytte/danse til musik.
Men lige nu har han brug for at du sætter ord på og han vil gerne lære og udforske, - hvad er det, hvordan virker det osv. Han søger også din opmærksomhed og han har brug for din accept og deltagelse af hans leg. Man taler om et fælles tredie, hvor I to fælles kigger på et stykke legetøj, en bil på vejen, en fugl i træet osv. og hvor man fælles deler den oplevelse og taler om det, taler om hvad I ser, hvad den siger osv. Børn har brug for disse fælles oplevelser og det har ikke noget at gøre med, at han ikke er selvstændig, snarere tværtimod. Han udvikler sig helt normalt, som han skal.
Det samme gælder hans temperament. Han bliver nemlig virkelig sur og frustreret, fortvivlet, når ting ikke går som han gerne vil. Når han kaster sig i gulvet, så skal I naturligvis sørge for at være i nærheden, så han ikke gør skade på sig selv og så må I forsøge at berolige ham, betrygge ham i at det er okay. I skal vise ham at I godt kan rumme, at han har det som han har det. Det betyder at I ikke forsøger at ændre på det og at I ikke tager det personligt. I er der, I forstår godt at det er svært, det hele skal nok gå ...
Hvis han føler at I forstår ham, hvis han føler sig lyttet til, så er det lettere for ham at slappe af og acceptere det nej I har givet :o)
Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.
Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.