Svar: Træt af natteroderi
Kære Christina
I forhold til mad og børn der er født før tid, så er det ofte en god idé at gå ud efter den mellemliggende alder. Det vil i forhold til din datter sige, at du skal gå ud fra at hun skal have mad, mælk, sove osv. som et barn på 5½ måned.
Det er således lige tidligt nok at begynde med de grovere grødtyper og flere forskellige grøntsager, men om 2-3 uger vil hun svare til et 6 måneders barn (i forhold til mad) og her vil du fint kunne starte op med meget mere variation.
En plan for dagen vil her se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre i mors seng
Morgen 8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden som f.eks. appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende at sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 12: Grøntsagsmos og stille og roligt startes op med lidt kogt kød og fisk i mosen, tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gnaske i, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30-14 og storebror hentes i børnehave.
Eftermiddag 16: Ammes og tilbydes igen lidt frisk frugt i hånden at sutte på ligesom om formiddagen. Vand af kop.
Powernapper evt. 20-30 minutter, men kan måske også begynde at springe denne lur over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt de grøntsager som I andre spiser. Tilbydes også her lidt brødskorper eller lignende i hånden at gumle på. Sidder med ved bordet i høj stol og I spiser sammen. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20. tidspunktet afhænger lidt af hvorvidt hun har powernappet sidst på eftermiddagen eller ej. Hvis hun ikke har sovet er hun måske putteklar allerede kl. 19, har hun sovet skal hun måske først puttes kl. 21 eller senere ... Hun puttes i sin egen seng
Sen aften 23-24: Ammes og sover i sin egen seng uden mælk indtil næste morgen tidlig, hvor hun ammes igen.
du kan se af denne plan at det vil være hensigtsmæssigt at din datter sover en formiddagslur, en middagslur og evt. en powernap sidst på dagen. Sidstnævnte kan ofte springes over i ...
... 6 måneders alderen. Som det ser ud hos jer, så sover din datter ofte 4 lure dagligt - en morgenlur, en formiddagslur, en middagslur og en powernap sidst på dagen og dette kan godt spille ind på hendes dårlige nattesøvn og uroen om natten. Prøv derfor om du kan forsøge at følge en rytme, som ligner den jeg her skitserer :o)
Hun er jo umiddelbart god til at sove om dagen og indhenter uden problemer der den søvn hun mangler om natten. Det er derfor vigtigt at du søger for at hun om dagen er aktiv og bruger sig selv både motorisk og mentalt. Hun er en stor baby nu, der skal leges med og stimuleres rigtig meget, netop for også at sove godt om natten.
Det er derimod vigtigt at hun ikke falder i søvn med brystet i munden. Det er en god idé at du starter med skemaden og så giver bryst inden hun skal sove, men hun skal ikke forbinde brystet med at falde i søvn. Brystet skal give hende ro, mælken skal fylde hende op så hun sover godt med en mæt mave, men hun skal ikke have brystet i munden for at sove.
Modsat skal du heller ikke lægge hende til at sove imens hun er vågen, hun skal ammes og være lige ved at falde i søvn, når du putter hende. Stå ved hende, hold dine hænder på hende, berolig hende med kærtegn, vugge hende lidt osv. så du på den måde hjælper hende ind i søvnen - men uden brystet. Hun skal registrere hvor hun ligger så hun bedre kan falde i søvn igen, når hun har sine naturlige opvågninger om natten.
Hvis hun ikke vil have sut, så behøver hun det ikke. Du kan evt. putte hende med en sutteklud ved ansigtet i stedet for. Der er nogle børn som fravælger sutten og det er helt okay, der er jo en grund til at det hedder en narresut :o)
Hvis du føler at du har mælk nok og at din datter ikke behøver ekstra ud over hvad hun får af dig, så er der absolut ikke grund til at give hende mme af kop. Det er vigtigt at hun lærer at drikke vand og vand er den bedste tørstslukker. Modsat, hvis du fornemmer at du mangler mælk og føler hun har brug for noget ekstra, så kan du godt give hende mme af kop, det er helt fint.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.











