Brev:
Frygtsom pige
Hej Helen.
Jeg har vel nok haft meget glæde af din brevkasse. Ikke mindst har jeg nyligt læst den flittigt omkring mit yngste barn, på nu snart 8 mdr. Det har vitterligt været en kæmpe hjælp og også støtte i de lidt hårdere perioder. Det hjælper altid at læse at det er en fase :-), at andre oplever det samme og desuden få nogle klare og konkrete råd. Så tak for det!
Mit spørgsmål omhandler nu min ældste, min datter på godt tre år. Hun er generelt en kvik, glad og varm pige, der blev storesøster som 2½ årig. Dette skabte ingen problemer overhovedet, hun virker tryg og glad ved dette, sikker på vores kærlighed og hun elsker sin lillebror, især nu hvor han griner bare han ser hende. Desuden lagde hun, faktisk på eget initiativ, bleen lige efter hans ankomst. Også omkring dette virkede hun tryg og velafbalanceret. Jeg synes bestemt ikke at hun presses eller paces på nogen måde.
Hun er meget sprogligt fremme, talte meget, meget tidligt og behersker nu et helt flydende og meget nuanceret sprog. Motorisk er hun bestemt ikke "udfarende", men hun går i en god institution hvor de er ude på godt udeområde hver dag og det er godt for hende.
Men nu til mit spørgsmål. Hun er, lige fra hun var helt lille, blevet nemt bange for andre mennesker. Når jeg sammenligner hende med hvordan hendes lillebror er i denne alder, er der milevid forskel. Han smiler og griner til andre menneske og vil gerne sidde hos andre end de allernærmeste. Det har hun aldrig været glad for. Hun har som oftest været genert/sky og svær at tø op, når der kom gæster, men har dog altid tøet op til sidst og er blevet glad og nærmest overgearet til sidst :-). Men nu synes jeg at hendes indesluttethed er eskaleret lidt og vi begynder faktisk at blive lidt bekymrede for hende og hendes sociale liv.
Det er (og har altid været) især mænd hun udtrykker nervøsitet for og især når mænd er på besøg, bliver hun meget indesluttet. (Jo større, jo mere skæg og jo dybere stemmer, jo værre.) Hun siger at hun er bange, at hun ikke vil have at de kommer, gemmer sig i soveværelset op til besøget osv. osv. Dette også selvom vi prøver at forberede, tale om sidste besøg, vise billeder, etc.
Hun er f.eks. også bange for fjernsynet. Det skal siges at hun kun meget sjældent har set fjernsyn, men alligevel virker hendes reaktion helt overdrevet. I julemåneden tænkte vi jo at vi burde følge med i julekalenderen (Sigurds Julefandango). Så længe Sigurd sad ved klaveret ville hun gerne kigge, men så snart der kom et klip fra en gammel julekalender løb hun væk og ville ikke kigge, kun det helt velkendte og forudsigelige turde hun at ...
... kigge på. Og tag ikke fejl af at hun, under hele udsendelsen, stod klar i døren så hun kunne løbe væk hvis der kom noget uforudset. Hun kunne ikke sidde i sofaen og kigge.
Hvis der bag julekalenderens låge om morgenen f.eks.havde været billede af en dukke med overskæg, nægtede hun at se julekalender om aftenen. Når der var klip med dukker, var hun meget bekymret over hvem der styrede dukkerne og talte for dem. Om det var mænd eller piger, hvordan dukkeførerne så ud, om de havde skæg, osv.
En gang om måneden går vi til musik, på et hold for gamle elever til babymusik. Her klapper hun også helt i, bliver tvær og på tværs og kan ikke rigtigt finde ud af det. Dette på trods af at hun elsker musik og sang, kan alle sangene og glæder sig vildt til at komme afsted. Dette ved jeg ikke om måske bare er fordi hun ikke kan "rumme" alle følelserne når hun først er der, eller om det også hører med til hendes frygtsomhed. Hun siger dog også at hun er bange for musikpædagogen, bange for at hun vil grine. Og da hun sidste gang spillede noget afrikansk junglemusik, ville hun hjem lige med det samme!
Hun er også nogle gange løbet ind i soveværelset når tidspunktet nærmede sig at hendes far kom hjem, fordi hun blev bange, sagde hun. Ligesådan udtrykte hun også på et tidspunkt at hun var bange for mig, når vi havde læst godnathistorie og slukket lyset og jeg var gået ud for at hente sut til hende. Når jeg så kom ind igen, SKULLE hun ligge med ansigtet ind mod væggen, for ellers blev hun bange for mig. De to sidste eksempler var hun nu også lidt fjollet omkring, så hvor meget reelt der lå i det, er jeg ikke klar over. Men hun udtrykker sig så klart, hun er meget explicit og klar omkring hvornår hun er bange og hvad hun er bange for og jeg ved ikke om jeg bare skal være glad for at hun kan sige fra eller hvad jeg skal stille op med det hele.
Til samtale i vuggestuen (for efterhånden længe siden) sagde de at hun var en glad pige og glad for at være der. Men også at hun kunne drage nogle sammenhænge omkring nogle ting der var usædvanlige for hendes alder. Jeg tænker lidt om jeg /vi/alle har talt for voksent med hende, forklaret hende for meget, fordi hun var sprogligt fremmelig og på den måde fyldt ting på hende som hun ikke var klar til at rumme..?
Eller kan der være noget andet galt?
Altså, umiddelbart vil jeg sige at jeg ikke føler at der er noget alvorligt, men jeg bliver jo alligevel bekymret. Hun skal jo være glad og tre år.
Sikken et rodet og alt for langt brev. Men hun er jo mit barn :-)
Håber du kan komme med et par kloge ord om det hele. :-)
Med venlig hilsen.
Anne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire