Svar: Hvor længe skal jeg anvende nutramigen i grøden?
Kære Lotte
Der er ingen tvivl om at din datter er disponeret for allergi, da hendes storebror både har eksem, astma og ikke tåler æg. Derfor er det rigtig godt, at du har ammet hende så længe som muligt og lavet hendes mad med nutramigen.
Sundhedsstyrelsen skriver i bogen "Anbefalinger for spædbarnets ernæring - vejledning til sundhedspersonale 2005:
"Undersøgelser har vist, at man hos børn med særlig risiko for allergiudvikling kan nedsætte, men ikke fjerne, risikoen for udvikling af fødevareallergi, hvis børnene ernæres udelukkende med modermælk og/eller højt hydrolyserede modermælkserstatninger i de første 4 levemåneder. Dette gælder specielt komælksallergi, og børneeksem i de første 5-7 leveår".
De skriver endvidere: "I de fleste af de undersøgelser, der har vist effekt af allergiforebyggende diæt til allergidisponerede spædbørn, har man tilrådet diæt i de første 6 levemåneder. Der er imidlertid ingen dokumentation for, at diæt i 6 måneder eller længere er bedre end 4 måneder. Der er ikke videnskabeligt grundlag for at fraråde såkaldt 'højallergene' fødeemner som fx æg, fisk, skaldyr, bælgfrugter, citrusfrugter, nødder og jordbær. Men nogle af disse frugter kan på grund af saftens syre virke lokalirriterende. Det foreslås, at disse fødeemner ntroduceres et ad gangen i små mængder, når barnet er kommet godt i gang med overgangskosten"... "Efter 4-måneders-alderen kan – og bør – allergidisponerede spædbørn ernæres som andre børn uden specielle kostrestriktioner. Efter 4-måneders-alderen kan
der således gives almindelig komælksbaseret modermælkserstatning." Citat Anbefalinger for spædbarnets ernæring sst. 2005.
Ud fra dette, så tænker jeg, at det vil være fint at skifte over til at bruge en almindelig erstatning. ...
... Hvis du fortsat ønsker at have lidt allergisk forebyggelse, så vil jeg anbefale dig at købe Nan H.A. Der er en effekt at denne, som er en delvis hydrolyseret modermælkserstatning, men den er mindre end effekten af højt hydrolyserede produkter (som fx Profylac og Nutramigen). Den er noget billigere, den smager noget bedre og sandsynligvis et godt valg for dig:o)
Sødmælk synes jeg du skal holde igen med og ikke introducere før din datter er ca 9 måneder. Her tænker jeg især på sødmælk af kop og surmælksprodukter. Det behøver hun ikke få, hun kan sagtens nøjes med din brystmælk og den mme du så bruger i grød og mos. Når hun er 8 måneder gammel, så vil det normalt være passende med 3 amninger/flasker i døgnet og de vil ofte ligge tidlig morgen, aften og sen aften. Det betyder at hun i løbet af dagen i dagplejen, kan tilbydes vand af kop og rigtig mad, hun behøver i princippet ikke få mælk, når hun er der.
Det er, som sundhedsstyrelsen skriver, vigtigt at din datter introduceres for forskellige fødevarer stille og roligt, så du finder ud af om der er noget hun reagerer på. Desværre ved man jo ikke hvorvidt barnet kan tåle det eller ej, før man prøver at give det. Derfor er du nødt til at give hende mad, som tager udgangspunkt i det I andre spiser og som hoveregel ikke på forhånd sætte hende på diæt.
Det betyder også at du f.eks. netop omkring sødmælk kan se om hun reagerer ved f.eks. at tilbyde hende lidt mælk via f.eks. sovs, som hun gerne må få, fordi hun jo stille og roligt skal have mad, der tager udgangspunkt i jeres mad og hun vil sandsynligvis elske at få mad der smager af noget og få mad, som hun kan se I andre også spiser :o)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende og rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...







