Annonce

Annonce

Svar: Nattesøvn - eller mangel på samme ...


14. januar 2009

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anja

Det lyder godt at du har fået sat mælkeproduktion lidt op, det er nemlig stadig vigtigt at din drengs hovedindtag er mælk. Men når det er sagt, så er det også vigtigt at han nu begynder at spise mere og mere rigtig mad og da jeg har rimelig lang svartid i brevkassen i øjeblikket, så er der jo allerede gået en uge siden I begyndte med skemad 2 gange dagligt og derfor synes jeg at I nu skal øge til 3 gange skemad dagligt + fortsat ca 6 amninger.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng. Hvis han først vågner kl. 07, så kan du overveje om ikke du skal stå op og starte dagen med lidt grød i stedet ...

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, start med appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende, som er blødt og ikke knækker over, men som han kan sutte på, blive stimuleret mundmotorisk af.

Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover 1-1½ time

Frokost ca kl. 12: Grøntsagsmos og begynd her med lidt kød eller fisk, tilbyd ristede rugbrødsbjælker i hånden, agurkeskiver eller lignende at sutte på, opbløde med spyt, gnaske i, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13.30, sover måske 1½-2 timer

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden ligesom om formiddagen, vand af kop og kan også ammes om eftermiddagen.

Powernappen springes over

Aften ca kl. 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes igen lidt brødskorper, agurk eller lignende i hånden og udgangspunktet for hans mad bliver stille og roligt mere og mere det I andre spiser. Vand af kop.

Ammes og puttes 19.30-20. Puttes i sin egen seng, evt. på eget værelse.

Sen aften 23-24: Ammes ...


Annonce

... (drømmemåltid) og puttes tilbage i egen seng igen, sover uden amning til næste morgen tidlig.

Som du kan se, er det helt relevant at amme aften, sen aften og tidlig morgen, med mindre han nogle dage sover så længe at det er mere hensigtsmæssigt at lade dagen starte med grød. At sove igennem i en alder af 6 måneder svarer til at kunne sove 5-7 timer uden mælk og det gør jeres dreng, hvis han sover fra midnat til næste morgen tidlig.

I forhold til søvn om dagen så kan I forvente at han sover 2 lure dagligt og ofte vil disse lure vare ca 3½ time sammenlagt. Derfor er det fornuftigt at du vækker ham om formiddagen, hvis han sover meget længe netop for at få ham til at sove igen om eftermiddagen. Han kan ikke ellers holde sig vågen til om aftenen og vil falde omkuld sidst på eftermiddagen og det vil ødelægge nattesøvnen yderligere. Det vil naturligt også være sådan, at jo mere han sover om dagen, jo kortere vil hans nattesøvn være - enten kortes natten af ved at han ikke er til at få i seng kl. 20, ved at han vågner med tidligt eller ved at han vågner i løbet af natten ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan være en god idé at putte ham i egen seng på eget værelse, så I ikke forstyrrer hinanden. Det kan også gøre det lettere for far at få Christian videre i søvnen, hvis mor ikke er der, fordi far ikke forbindes med amning.

Du skal generelt overveje hvor meget du ammer i løbet af dagen, det er som sagt rigtig godt at mælkemængden er sat op og du sikrer ham mælk nok, men normalt vil 6 amninger være nok til en dreng på Christians alder :o) Det er også vigtigt ikke at amme alt for meget, netop for at give plads til den øvrige mad.

Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om hvad I kan forvente og hvordan I kan komme lidt videre. Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop

Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce