Svar: Skubber og slår - 2 år, 1 mdr.

---

Kære K

Når børn slår og skubber fra sig, altså bruger sig selv fysisk for at sige fra, så handler det ofte om at barnet mangler ord. Jeres dreng er således ikke i stand til at sige verbalt fra, når noget går ham imod eller føles svært og derfor skubber han fra sig eller slår. Mange børn vil også bide i en sådan situation.

Det sker ofte, hvis barnet føler sig trængt op i en krog, at barnet ikke kan slippe væk. Det kan også ske, hvis barnet føler sig uretfærdigt behandlet, hvis et andet barn tager legetøjet fra jeres dreng eller hvis et andet barn leger med noget, som jeres dreng gerne vil lege med. Når han ikke med ord kan give udtryk for at her er noget jeg ikke synes er i orden eller den her situation er ubehagelig for mig, så slår han fra sig.

Det er naturligvis vigtigt at han lærer at han ikke må slå og at han skal hente en voksen, når noget er svært, Men netop fordi han stadig ikke er mere end 2 år, så er det meget svært at omsætte dette til praksis og derfor er det vigtigt at være opmærksom på at han lige nu er lidt mere fysisk udadreagerende end tidligere. Der ligger således en pædagogisk opgave (både for jer forældre og i institutionen) i at holde øje med jeres dreng og forsøge at finde ud af i hvilke situationer han kommer til at forløbe sig og så træde til og vise ham, hvad han skal gøre i stedet.

Når man som voksen oplever at en situation virker svær for barnet så sker, så er det vigtigt at forklare ham at man bliver vred, at det gør ondt på de andre osv. Det er vigtigt at hjælpe ham med at sætte ord på og forstå, hvad det gør ved de andre børn, når han slår dem eller skubber til dem. Han skal altså lære at sætte det at han skubber og slår, hans handling, sammen med den reaktion han får - ligesom det barn som måske har gjort noget ved ham, også skal lære at handle på en anden måde. Og man skal sætte ord på for ham "Marie bliver ked af det, når du slår hende" og så kan han se at Marie græder og dermed lære at det her var forkert.

Der er altid en risiko for at barnet negative handlinger bliver fastlåst, at det bliver en rolle som er svær at komme ud af, hvilket I også er inde på, det er I naturligt bange for skal ske og det er en helt relevant bekymring. Det kan nemlig godt være sådan at han pludselig får rollen som den der slår, at det bliver et fastlåst mønster for ham. Når I voksne skælder ud, får han naturligtvis skyldfølelse og det kan gøre det sværere for ham at styre sig og derved kan problemet blive forstærket.

Man kan altså sige at barnets adfærd med at slå bliver forstærket af forventninger og irettesættelser. Derfor drejer det sig et eller andet sted om at tage det roligt og flytte ham væk i stedet for at skælde ham ud hele tiden. I og pædagogerne vil altså nogle gange være nødt til at tage ham helt ud af situationen, få ham væk derfra. Ikke nødvendigvis skælde en masse ud, men simpelthen aflede ham og få ham ud af den situation, som han selv har svært ved at komme fra.

I og pædagogerne er naturligvis nødt til at holde øje med hvad der sker, når jeres dreng befinder sig i en gruppe med andre børn. Det sker jo tilsyneladende mest over for andre børn, sammen med jer er han mere kærlig. Du fortæller dog også at han gør det hjemme nogle gange og her tænker jeg at I må forsøge at sætte ham fra jer og markere at det er ikke i orden. Netop lade en handling følge med - sidder han f.eks. på skødet, så sættes han på gulvet "man kan ikke være på skødet, når man slår...". I institutionen må pædagogerne holde øje med om det især sker overfor nogle børn og så motivere ham til at lege med nogle andre i en periode. Netop for at komme helt væk fra den rolle.

Børn skal lære at være sociale, lære hvordan man er ...

---

---

... sammen med andre mennesker, andre børn. Man lærer at være social på mange måder. Han kan ret hurtigt lære, hvordan man spørger om man må være med i en leg, hvordan man siger nej eller hvordan man spørger om noget på en pæn måde. Men det der er svært at lære, er det der handler om følelser. Altså hvordan påvirker min måde at være på, de andre,- hvornår bliver jeg ked af det, hvornår bliver andre kede af det - Bliver vi kede af det samme eller er der forskellige ting, som gør os kede af det osv.

Dette er ikke noget børn lærer fra den ene dag til den anden og helt op i skolealderen er det nogen man taler med børn om. Hvordan ser man på andre om de er kede af det, vrede, overraskede, sure, har det sjovt osv. altså lære at tyde andre, læse deres signaler. Og det er det jeres dreng skal igang med at lære nu. Han skal se, hvad det at slå og at skubbe gør ved andre. Han skal lære at se, hvordan de bliver ked af det, han skal lære hvordan det føles, når de så ikke gider lege med ham osv. Det er hårdt, men det er vigtig læring og I skal hjælpe ham på vej.

Du skriver at I oplever han ofte gør det umotiveret, han går forbi et andet barn og så får de lige et skub. Det lyder her som om at der nogle gange er vrede, som løber af med jeres dreng. Han mister simpelthen selvbeherskelsen og forløber sig, ofte er han måske selv lige så forskrækket over hvad han gjorde, som I andre er. Det tager tid at lære at styre sin vrede og når vi voksne kommer ind og skælder ud, så kommer skyldfølelsen og som sagt netop det der nogle gange forstærker problemet.

Vreden hos barnet kan godt være opsparet, altså en reaktion på gentagne frustrationer, hvor bægeret så tilsidst flyder over. Kunne det tænkes at det var, hvad der skete i situationen, hvor jeres dreng går gennem rummet og tilsyneladende umotiveret slår et andet barn?

Jeres dreng kan også slå som reaktion på voksne der ikke lytter. Ud fra dine breve, så lyder det som om at I er nogle rigtig gode forældre, som lytter og er der for ham og du har i kraft af din sygemelding den sidste tid været meget hjemme, han har måske haft lidt kortere dage end han ellers ville have haft osv. Men igen kan det være rigtig godt at forsøge at finde ud af i situationen, hvorfor han vil slå, da det så er lettere at reagere hensigtsmæssigt. Nogle gange skal man skælde ud, andre gange flytte ham og atter andre gange med ord fortælle at man godt ved, hvad han føler lige nu og hvorfor han slog. Ikke at man skal slå, men at I forstår hvorfor han gør det.

---

---

Måske er det irritation over at du henter ham, fordi han ikke er færdig med at lege, måske vil han vise dig noget men han fornemmer at det er der ikke tid til eller ... Prøv at finde ud af hvorfor.

Børn slår også nogle gange impulsivt og sådan er det. Nogle gange så kammer det også over og kærtegn, som egentligt er godt ment bliver pludselig til slag.

Og til sidst så slår børn også fordi det virker, hvis de gerne vil have opmærksomhed. Når han slår, så er han sikker på at få en masse opmærksomhed, barnet der bliver slået er han måske vred på og her får han så også en reaktion osv. Det virker altså nogle gange at slå ... :o(

Netop nu hvor du er gravid, maven vokser, pladsen på skødet er trang, han løftes ikke op som tidligere osv. så har han måske ekstra brug for opmærksomheden. Han mærker jo at der sker store ændringer i jeres familie, kender måske godt ordet 'baby' men hvad det betyder ved han ikke. Han kan ikke forholde sig til det, men fornemmer tydeligt forandringen. Og det kan han også reagere på.

Jeg håber at ovenstående giver jer indblik i hvad der sker med jeres dreng og hvordan I kommer videre. Rigtig meget held og lykke også med den forestående fødsel :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---