Annonce

Annonce

Svar: Skummetmælk og spinat


9. januar 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lea

Du bør give Matthes sødmælk så længe han er under et år og derefter letmælk. Først omkring 3 års alderen anbefales skummetmælk, minimælk og kærnemælk.

Selvom han vejer 8,5 kg og vokser godt i længden, så har han stadig behov for at få den ekstra energi som sødmælk og ekstra fedtstof i maden giver. Han vokser rigtig meget det første år, hans hjerne har brug for fedtstoffer for at udvikle sig og han har brug for meget energi fordi han også skal igang med at bevæge sig, bruge sig selv fysisk osv. Han er simpelthen ikke i stand til at spise portioner der er store nok til at dække hans behov og derfor skal maden energiberiges med ekstra fedt, både i form af sødmælk og i form af et tsk forskellig fedtstof (smør, kærgården, olie af forskellig slags osv.).

Hvis du ikke når at bruge en liter sødmælk og skal smide meget ud, så kan du købe ½ liter i stedet for at undgå spild.

Med hensyn til spinat og gemme mos med dette og opvarme det igen, så kan man i teorien godt dette, men det kræver at man er yderst omhyggelig med rengøringen af spinat og at det køles ned med det samme efter tilberedning.

På grøntsager som spinat, kan der være rester fra jord og dermed jordbakterier og det kan være svært at få skyllet alt af selvom man er meget grundig. Jordbakterier kan overleve fordi de danner sporer og sker det, så kan der dannes giftstoffer, det der hedder toxiner, som man kan blive syg af. Disse toxiner er i reglen ...


Annonce

... varmestabile, hvilket betyder at de vil overleve genopvarmning og derfor vil man kunne blive syg, hvis man spiser en genopvarmet ret.

Derudover er der problematikken med nitrat/nitrit. Jordbakterierne er nitratreducerende, det betyder at evt. nitrat i spinatbladene kan omdannes til nitrit.

Hvordan man ligepræcis forholder sig ved brug af frossen spinat tør jeg ikke sige. Man må gå ud fra at det er renset korrekt og de hygiejniske forholdsregler er i orden og at risikoen for jordbakterier dermed er minimal. Men når der er tale om små børn og jordbakterier, så synes jeg som udgangspunkt ikke at du skal genbruge en mos med spinat.

Hvis du gerne vil give din dreng spinat, så vil jeg foreslå dig at du laver mosen uden spinat og så i stedet tager de frosne spinatkugler og kommer dem i gryden, når du vil give ham grøntsagsmos med spinat. Altså at du bruger følgende fremgangsmåde:


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

- Lav en ren grøntsagsmos uden spinat, som du fryser ned. Mosen laves med grøntsager og lidt af kogevandet og kan så fryses ned i isterningebakker eller i små plastbøtter.

- Tag mosen op og optø den direkte i gryden, inden den skal serveres. Tilsæt her en frossen spinatkugle, hvis du ønsker spinat i mosen.

- Tilsæt også modermælkserstatning og evt. fedtstof, så du med mælken får en god og lind konsistens, der passer til din dreng og som smager godt.

- Rester smides ud

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med ham :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce