Svar: Vågner tidligt ...
Kære Trine
Tillykke med at du venter dig igen, måske har I allerede fået en lille ny i familien, nu hvor jeg svarer dig :o)
Hvornår vi vågner, sover, spiser, er aktive, trætte osv. følger ofte en helt bestemt rytme og er afhængig af forskellig faktorer. Vores soverytme er helt synkroniseret med vores kropsrytme, stigning og fald i temperatur, blodtryk, hormoner osv. Den rytme vi har kaldes for den cirkadiske rytme og den påvirkes blandt andet af rutinerne for dagen, morgenmad, frokosten osv. Det passer til vores rytme at starte dagen med en bolle eller noget grød, den varme mad med kød og grøntsager forbinder vi normalt med aftensmaden osv. ligesom vi også forbinder lys med at være vågne og mørke med at skulle sove.
Det har naturligvis også noget at sige, hvordan og hvor meget barnet sovet i løbet af dagen. Vi har brug for at sove en vis mængde tid og at være vågne i en vis mængde tid. Som udgangspunkt sover vi, når vi er trætte og vågner, når vi ikke har behov for at sove mere.
Det kan godt tænkes at jeres dreng hører til det man kalder for Lærkerne. Det vil sige de børn, der vågner tidligt, hvor morgenen er den bedste tid. Her er de friske og i vigør, her er de aktive og har lyst til dagen og det er vigtigt at komme igang. Dette i modsætning til det man kalder for Ugler, som har deres bedste tid om aftenen. Der er naturligt forskel på dette, nogle er bare morgenfrisk og andre har det bedst de sene aftentimer og den forskel må nu engang være der. Men det betyder ikke at man ikke kan arbejde på at skabe nye rutiner, som passer lidt bedre ind i familiens samlede behov :o)
Når et barn som jeres dreng har en tidlig søvnfase og man ønsker at ændre på dette, så er der flere ting som spiller ind. Mange forældre forsøger at putte barnet senere om aftenen i håb om at barnet sover længere om morgenen, men at flytte tidspunktet for sengetid enkelte aftener vil ofte ikke være nok til at ændre på det biologiske ur. Det er også derfor man ofte vil se at barnet bliver ved med at vågne tidligt, selvom barnet kommer senere og senere i seng... Hele dagen kræver således små ændringer, for at det på sigt vil kunne mærkes om morgenen.
I skal medtænke, hvorvidt I tilbyder ham mad eller mælk om morgenen, når han vågner, ...
... da det kan gøre at han simpelthen vågner fordi han er sulten eller tørstig. Det vil sige at hans biologiske ur er indstillet efter at skulle have mad tidlig morgen og så vågner han fordi hun trænger til dette. Derfor er det vigtigt at morgenmaden serveres på det tidspunkt, hvor I ønsker at dagen skal starte og ikke for tidligt.
Hvis han er tørstig om morgenen og det kan tænkes at han har behov for noget at drikke eller lidt at spise der, så kan man nogle gange imødekomme dette behov ved at give ham en drypfri kop og et par kiks eller lignende ved sengen. På den måde kan han selv tage lidt, hvis han vågner og derefter sove lidt videre - I behøver således ikke stå op og lave morgenmad til ham .. men ellers er det som udgangspunkt en god idé at medtænke hele dagens rytme.
Når man skal ændre dagens rytme, så skal man altså se på tidspunkter for spisning, leg og søvn. Det betyder altså noget hvad tid I spiser morgenmad, formiddagsmad, frokost, sover middagslur, kommer op fra lur, spiser eftermiddagsmad, aftensmad og derefter putter til natten. Som jeg umiddelbart læser jeres brev, så sker alting meget tidligt i løbet af dagen og det betyder at hele rytmen naturligt rykker sig - så går han også tidligt i seng og står tidligt op :o)
En plan for dagen kunne i stedet se således ud:
7-7.30: Morgenmad, bestående af f.eks. havregrød, letmælk af kop.
Formiddagsmad 9: ½ bolle med smør, ost, marmelade, frisk frugt, vand af kop
Frokost 11-11.30: Rugbrød med kød og fiskepålæg, grøntsager af forskellige slags, vand af kop.
Puttes til middagslur kl. ca 12, sover måske 1½ time
Eftermiddag 14.30: En portion tykmælk eller lignende surmælksprodukt med rugbrødsdrys, müsli eller lignende, frisk frugt, ½ bolle med smør. Vand af kop.
Før aftensmad 17: En tallerken med lidt forskelligt grønt, imens I gør aftensmaden klar
Aften 18: Familiemad, spiser alt som I andre spiser, vand af kop.
Puttes til natten ca kl. 19.30-20, tidspunktet varierer naturligvis efter hvor lang en middagslur han har fået og hvor sent han er stået op fra den.
Jeg håber I via ovenstående plan har lidt idé om hvordan I kommer videre og hvad der skal til for at ændre den nuværende rytme :o) Rigtig meget held og lykke med det og fortsat god jul.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







