Svar: Totalt morsyg
Kære Kristine
Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind på, hvorfor jeres dreng så synligt foretrækker dig/mor. Jeg vil derfor nævne lidt af mine tanker og så må du selv prøve at vurdere, hvad der mon gør sig gældende hos jer ...
For det første er der jo det faktum at du som mor altid har brugt mest tid sammen med jeres dreng. Du fortæller at far har været meget væk qua sit arbejde og at du naturligt derfor har fungeret som den primære omsorgsperson.
Jeg forestiller mig, at da du har været en del alene med jeres søn, så er det også dig der ligesom har haft dette 'domæne'. Det er dig der har vidst hvordan og derfor har det naturligt været dig der har gjort tingene, dig der har taget mere eller mindre over i hverdagen - også selvom far har været hjemme.
Der ligger altså en problemstilling i at far ikke har været særlig meget på banen, heller ikke selvom han var hjemme. Det har ligesom være lettere at det bare var dig, for så gik det hele lidt lettere, lidt hurtigere osv...
Der har her meget at sige, hvad signaler man sender. Her tænker jeg både på de signaler du sender til din dreng, men også de signaler far sender. Hvordan har det været, hvordan er det? Er I gode til at bakke hinanden op, er I gode til at sige "nu gør far lige det her sammen med dig" og på den måde holde fast i at far sagtens kan og gerne vil. Hvis jeres dreng er vokset op med at 'mor automatisk tager over' eller at far' automatisk trækker sig' så vil han naturligt have sværere ved at acceptere at far deltager mere nu.
Det er derfor rigtig vigtigt at I nu træder lidt i karakter begge to og at far begynder at lave 'far og søn ting' som kun de to kan lave. Det er super godt at far vil tage ham med i svømmehallen, op at handle osv. og det er ikke et valg jeres dreng skal tage. I skal begge bakke op om at de skal af sted, at det bliver smadder hyggeligt kun de to sammen. Fuldstændig ...
... ligesom I skal bakke hinanden op om at de to sagtens kan være alene hjemme uden mor, han skal ikke altid med dig.
Samtidig skal far naturligvis også være nærværende, når han er sammen med jeres dreng. Det nytter ikke at være optaget af noget andet samtidig. Kontakten skal være troværdig og det er rigtig vigtigt at far signalere og også meget gerne fortæller "jeg vil rigtig gerne være sammen med dig".
Det spiller naturligvis også ind at jeres dreng skal lære at dele mor med andre. Når far har været væk så er mor og søn naturligt meget sammen, men når far kommer hjem så er det far der kysser og krammer mor (hvilket han også skal) men det er hårdt for jeres dreng at opleve denne konkurrence. Derfor vil han naturligt afvise far, far må ingenting - far er jo dum, når han kysser mor.
Det er her en rigtig god idé at gøre kys og kram til lidt en leg og at lege lidt mere voldsomme lege alle tre - leg om at kysse hinanden, kilde hinanden osv. hvor man tumler lidt sammen alle sammen. Når I kysser hinanden må jeres dreng naturligvis gerne se dette, det er jo dejligt at vokse op med forældre som synligt er glade for hinanden. Men prøv også at inddrage ham, giv ham ikke lov til at stoppe det, men vis ham i stedet at han også kan få masser af kys og kram, at det er en del af jeres familie at gøre sådan og at der er plads til alle.
At blive storebror er at skulle dele mor en gang til. Det er naturligvis hårdt og selvom han ikke lader sine frustrationer gå ud over lillebror, så kan frustrationerne fortsat være der. Det går så ofte ud over mor i stedet - hos jer måske ud over far igen ... Jeg tænker derfor at far skal udnytte dette, ved netop at lave 'far-søn' ting med storebror som de to jo netop kan fordi de er mændende i huset. Mor og lillebror - det er jo noget med bleskift, bryst og gråd ...
Jeg håber I kan bruge mine tanker og råd lidt videre, glædelig jul til jer alle fire :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.






