Svar: God kontakt og kommunikation?
Kære Pia
Allerede når børn bliver født, er de i stand til at kommunikere. De bruger deres mimik, deres gråd, bruger arme og ben osv. til at fortælle hvordan de har det. Når barnet har det godt, så vil det komme med små smask, en gurglen, knirken eller grynten. Når barnet græder, er det udtryk for at barnet har brug for hjælp og gråden vil variere efter om barnet er sultent, keder sig eller måske er træt og har brug for ro. Gråd er således ikke bare gråd, men lyder forskelligt. Gråden varierer både fra barn til barn, men også efter barnets
behov.
Når man som mor pludrer med sit barn, vil man helt naturligt tale mere langsomt, din stemme vil være i et lidt højere toneleje end ellers, du bruger kortere sætninger, og du vil gentage dine ord flere gange. Du vil naturligt holde pauser, når du fornemmer at barnet har brug for dette, vente på, at dit barn svarer, og så gentage de lyde, du hører dit barn siger. I starten er lydene ikke så bevidste, men stille og roligt vil barnets pludren tage mere og mere form, med lyde
som ”agry” og ”rryy”.
Barnet bruger sin mimik og sit kropssprog utroligt meget. Det
bevæger tungen og rækker den ud, bruger også sine læber, forsøger at efterligne og forme sin mund, ligesom det ser dig gøre. Barnet begynder at smile mere og mere bevidst.
Man kan også ved at se på sit barn, fornemme, hvordan barnet har det. Barnet kan være klar og fast i kontakten, men barnet kan også virke sløret i sit blik og have svært ved at fastholde
kontakten, eller øjnene kan rulle rundt, fordi barnet er træt. Du kan også se på barnets øjne, om barnet fx er sygt og har feber.
Når barnet har det dårligt, fx har ondt, vil det ofte spænde i hele kroppen, det vil gøre sig helt stiv, imens det græder. Nogle børn kan blive helt flitsbueagtige i kroppen, hvor de
strækker kroppen bagud, andre børn bukker sig sammen, trækker benene op under sig, ligesom vi ville gøre, hvis vi havde ondt i maven.
Barnets kommunikation starter altså fra barnet er ganske spæd og når du reagerer på dit barns sprog, lærer barnet stille og roligt, at I kan kommunikere, at barnet via sine lyde og sin mimik kan tale med dig. Barnet vil udvikle sine lyde og sit
sprog mere og mere i takt med, at det bliver ældre, og I taler mere og mere sammen. Kommunikationen er således ikke noget der først starter nu, du skulle meget gerne have oplevet at kunne kommunikere med dit barn hele tiden ...
Et 8 måneders barn vil normalt begynde at sige ma-ma eller mam-mam når det er sultent, får mad eller er tørsig. Når barnet er 14 måneder så begynder det motorisk at kunne flere ting og vil således også rent sprogligt kunne begynde at følge en sproglig opfordring - klappe hænder, kaste en bold og lignende. I den alder begynder barnet også at pege på ting, række ud efter noget, vise dig et stykke legetøj og vil gerne have dig til at sætte ord på hvad det er. Det er små ord som barnet bruger, f.eks. peger barnet på en bil og ...
... siger "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger de i stedet for se.
Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte bar og mor som maaa eller mo. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.
Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord.
Omkring 22 måneder begynder barnet at sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" fordi det var igår. Og omkring 24 måneder begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far).
Stille og roligt stiger barnets ordforråd og man taler her om at barnet har en ordspurt eller at der sker en ordeksplosion. Det er især mellem 2-3 års alderen. Gennemsnitligt har et 3 årigt barn et ordforråd på 600 ord, og igen - nogen har mindre og andre betydeligt mere...
Et 3 årigt barn vil gennemsnitligt være i stand til at sætte 4-6 ord sammen i en sætning - igen er der store individuelle forskelle, hvor nogle børn taler i korte sætninger og andre 3 årige taler i lange og mere komplekse sætninger - men det hele er normalt:o)
Der er undersøgelser som viser at piger generelt er lidt hurtigere end drenge, når det drejer sig om at 'knække sprogets kode':o)
At din dreng er meget åben overfor fremmede, smiler og ikke virker bange, behøver ikke at handle om dårlig kommunikation eller om at du har gjort noget forkert. Det kan derimod sagtens være udtryk for at han føler sig tryg, at han har en helt basal tillid til at du passer på ham og at han trygt kan møde verden. Det kan også handle om at han endnu ikke er begyndt at kravle og dermed ikke er nået dertil, hvor han skal igang med at opleve verden mere og mere på egen hånd. Tit kommer afstandstagen til andre og lidt mere morsyge i forbindelse med at barnet begynder at kravle ...
Det bliver mere og mere brugt i Danmark med babytegn, som er en slags tegnsprog, der gør det muligt at kommunikere med sit barn længe inden barnet har et egentligt verbalt sprog. Måske er det noget for jer ...
Under superlinks her på siden, finder du blandt andet dvd'en "Tal med tegn" til børn fra 6 måneder til 3 år og deres forældre.
Hvis du gerne vil vide mere om barnets sprog, så vil jeg anbefale dig at købe det lille hæfte "Barnets sprog - giv det en hjælpende hånd" som sælges via sundhedsoplysning.dk
Håber du hermed er hjulpet videre på vej og er blevet en lille smule klogere. Rigtig god jul :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
5. september 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Sproglig udvikling - pege og sige ord
Hej Helen. Min søn på 11 måneder, hverken peger eller siger ord. Jeg er i...
1. september 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Ny i vuggestue og tandfrembrud
Kære Helen, Vores søn på 15 måneder startede i vuggestue i sidste uge. Vi...
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







